søndag den 9. december 2012

Lacetæppe

Min superbløde bænkevarmer

Bænkevarmer

Jeg har ikke strikket siden sidst på vinteren sidste år. Overskuddet var lig nul, og i foråret skiftede jeg job. Det kræver jo altid noget at vænne sig til nye systemer og måder, så det hjalp ikke umiddelbart på overskuddet, selvom jeg fra første dag følte mig rigtig godt tilpas på den nye arbejdsplads.
Da jeg skulle på ferie i august, og vidste, at der ville blive meget bilkørsel og dejlig meget afslapningstid, måtte jeg jo have noget med. Det skulle være nemt og enkelt, for jeg orkede ikke andet, så jeg slog op til to tæpper – et, med lidt variation i mønster og et med variation i farver.

Feriestrik

Dette lacetæppe strikkede jeg på, når vi slappede af på campingpladserne sydpå. Mønsteret havde jeg på min iPad.
Jeg bruger altid maskemarkører mellem hver rapport, så det er hurtigt og nemt at rette fejl.
Kun en tåbe frygter ikke at rette fejl i lacemønsterstrik!

Belle-de-Boscop-tæppe

Det blev færdigt, da æblerne på vores Belle de Boskoop-træ begyndte at modne.

Tæt-på-lacemønsteret

Mønsteret havde jeg fundet på en poncho af Tanis Gray i vinter 2011/2012-nummeret af Vogue Knitting, som jeg abonnerer på på min iPad/iPhone.

Vogue-Knitting-winther-2011

Ponchoen er blokket længere ud, end jeg har gjort med mit tæppe.
Jeg synes egentligt, det er pænt, at man kan se lacestrukturen så tydeligt. Jeg var bange for, at det ville blive for “fladt” og for “hullet”, men jeg overvejer nu, om jeg skal blokke tæppet længere ud.

Lace-poncho-i-Vogue-Knittin

Den rød-hvide pil på billedet er et link til en video, hvor modellen drejer sig 360 grader rundt og løfter op hist og her, så man kan se strikmodellen fra alle vinkler. Det kan man med alle strikmodellerne, og webadresser i artiklerne virker som links. Det er en enorm fordel ved at ha bladet på iPad/iPhone. Jeg abonnerer også på andre (engelsksprogede) strikkeblade på min iPad – f.eks. Interweave Knits, og det er skønt, men Vogue Knitting er det blad, der udnytter tenologiens muligheder bedst.
Jeg savnede i lang tid en lineal, som den, jeg har på min computer, der lægger sig ovenpå og kan flyttes, så man kan følge pindene,

Computerlineal

men for kort tid siden fik jeg en ny app JKnit til min iPad/iPhone, som har sådan een indbygget. Juhuuu

JKnit-med-lineal,-web

For 2-3 år siden fik jeg godt 1 kg skøn natur-lysegråt uldgarn af søde Vivi fra Ærø. Tusind, tusind tak for det, Vivi! 
Jeg har tænkt meget over, hvad jeg skulle strikke af det. At bruge det til dette tæppe syntes oplagt. Der er en hel del garn tilbage, og jeg er allerede igang med endnu et projekt med det garn.
Tæppet er strikket af en tråd Ærø-uld og 1 tråd ultratynd koksgrå alpaka købt på udsalg hos BC-garn, også for 2-3 år siden.
Kombinationen er bare såååååå blød og let og lækker!

Farveforskel

Der var ikke nok alpaka, men jeg fandt noget hos BC-garn på nettet, der så ud til at være noget nær det samme, men som det ses på billedet herover (til højre på tæppet), var det lidt mørkere, og det var iøvrigt heller ikke helt så tyndt og blødt, som det, jeg havde i forvejen, men man lægger ikke mærke til det til daglig.

Levende lys i haven

Irene elskede lace.
Dette tæppe giver mig anledning til at hylde en stor og modig strikker, der ikke er her længere. Irene fyldte meget i strikkeblogland. Hun inspirerede med sit strik, og lærte os meget om at leve med en evigt tilbagevendende kræftsygdom. Hun lærte især mig om at gå døden levende og værdigt imøde.
Jeg er Irene dybt taknemmelig for hendes nænsomme og værdige åbenhed og mod til at lade os deltage i den mest smertefulde del af livet.

FAKTABOKS
Model:
Bænkevarmer
Designer: Tæppet er mit, men lacemønstret stammer fra en poncho af Tanis Gray i Vogue Knitting Winther 2011/2012
Garn: 1 tråd af Vivis Ærø-uld og 1 tråd ultratynd alpaka fra BC-garn
Pinde: Addi Lace 5½
Størrelse: 2m x 130 cm
Garnforbrug: Ialt 725 g
Fra lager: JA!
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Som lacemønster er det let at strikke og kan hurtigt memoreres
Bemærkninger og ændringer: -
Tilfredshed:
Jeg er meget glad for resultatet, og jeg er så glad for, at Vivis garn er kommet så godt til sin ret. Jeg tænker på hende hver gang, jeg bruger tæppet, og det er jo ikke værst, når nu Vivi er en skjøn Ærø-kvinde, og det er meget længe siden, jeg har set hende.

Ann

8 kommentarer:

Ingerlise sagde ...

Hej Ann

Hvor er dine tæpper fine:)

Tusind tusind tak for link til lineal..... super værktøj

Knus

Ann sagde ...

Godt, du kunne bruge det, Ingerlise!

Strikkeheksen sagde ...

Dejligt at høre noget fra dig igen, Ann - sikken et smukt tæppe :-)

Din halstørdisse er også et fantastisk stykke strik - jeg er i gang med et Sey-fas tørklæde fra perlestrik i Hjørring og selvom det ikke er helt samme mønstre kunne det sagtens være derfra :-)

maliz sagde ...

Vad bra att du bloggar igen, har saknat dig de senaste veckorna och nu är du tillbaka med två underbara grejor. Älskar de båda såväl sjalen än duken, ursnugga!

Önkar en bra helg!
maliz

Lis sagde ...

Hvor er den bænkevarmer smuk. Godt du fandet noget garn der kunne bruges.
Det er også en dejlig farve garnet har.

Kh. Lis

Ann sagde ...

@Lene: Det er jo lige præcis det, det er - inspiration fra Charlotte Kaae og Perlestrik

Bente sagde ...

Kære Anne

Hvor er det dejligt at se dig blogge igen, du har er savnet både her og IRL.

de kærligste hilsener Bente

Karn sagde ...

Så mye nydelige strikketøy! X