Intarsia er det samme som gobelinstrik, og er den teknik, man anvender, når man vil strikke to flader i forskellig farve sammen.
Jeg elsker intarsia, men jeg hader intarsia.
Jeg elsker intarsia, fordi det ofte skaber flotte grafiske mønstre. F.eks. på mit Kaffe Fasset tæppe, The Gridlock Throw.
Det er snart 3 år siden, jeg strikkede det på det.
Jeg elsker det, men er blevet pas på at strikke det. Måske skal jeg lave en taske ud af det, jeg allerede har strikket?
Jeg hader intarsia, fordi jeg ikke kan gøre det pænt, og jeg KAN for dælen da ikke finde ud af, hvad jeg skal gøre for at få det pænt.
Da jeg strikkede tæppet, blev jeg så tosset over, at jeg ikke kunne få det pænt, at jeg snoede garnet flere gange hver gang, jeg skiftede, og jeg “reparerede” på løse masker, når jeg mødte dem på den næste pind. Jeg strikkede simpelthen den for store løkke drejet med på masken ovenover.
Jeg er efterhånden blevet ekspert i den slags reparationer af løse masker, men det irriterer mig, at jeg ikke kan knække nøden.
Jeg har en anden oldgammel UFO
En bluse i store kvadrater i intarsia (på pind 2! Jeg ææælsker pind 2).
Den opgav jeg simpelthen at gøre pæn. I stedet strikkede jeg to retmasker på hver side af intarsia’en på begge sider
Så var der pludselig ingen løse masker, men til gengæld blev der denne markering af overgangen, som jeg ikke vil ha på den jakke, jeg strikker i øjeblikket.
Garnet er ikke det nemmeste garn at strikke med. Det er af typen med modhager, som jeg plejer at kalde det, men det er ikke garnets skyld – det gør det bare værre.
Jeg kigger og tæller og tænker og prøver, men uanset, om jeg strammer retmasken eller vrangmasken ved intarsia’en, ikke strammer noget som helst, strammer den sidste maske før eller den første, anden og tredje, og/eller de sidste tre forud eller, eller, eller……
Intet ændrer på det grimme udseende.
Jeg har spurgt flere dygtige strikkere om problemet, som også viser sig i/på mine kanter på strik, og jeg fik lokket Ingerlise til at lave en af sine dejlige Søndagsskoler om det, og det gav mig også nye tanker og muligheder, der er blevet prøvet af, men det hjælper ikke.
Jeg er kommet så langt, at jeg tror jeg ved, at det drejer sig om, at det er den første maske efter farveskift, der er problemet. Den bliver for løs. Uanset, om det er på ret- eller vrangsiden
Men hvordan kan det lade sig gøre, når jeg strammer denne maske så meget til, at garnet knækkede på et tidspunkt?
Bagsiden af den grimme intarsia ser sådan ud:
Det er tydeligt at se, at jeg strammer til efter hver intarsia – uanset, om det er på ret eller vrangsiden, men hvis jeg løsner lidt, bliver problemet bare værre..
Hvis jeg så trækker løkkerne ud på vrangsiden, så de ser sådan ud:
Så kommer forsiden til at se acceptabel ud:
Men jeg kan jo ikke ha alle de løse løkker sidende på bagsiden.
Den slags skønhedsproblemer irriterer mig enormt og tager en del af fornøjelsen ved at strikke det pågældende arbejde – lige nu er det jo så jakken i 49 farver, der er problemet.
Hvis du har nøglen til mit problem, vil du så ikke nok komme ud af busken med det!?
Ann
30 kommentarer:
Jeg har det ligesom dig, men prøv at strikke en prøve, vask den og se om ikke det jævner sig. Det gør mit.
Jeg har ikke en løsning på problemet, men mener ligesom Joan, at en vask vil rette op på det og gøre det fint og jævnt.
Jeg er vildt imponeret , jeg har aldrig hørt om intarsia før, men nu må jeg da researche resten af dagen!! Farverne til din jakke er det fedeste jeg har set!! Flitteret farver og sammensætning findes vist ikke. Jeg glæder mig vildt til at se resultatet!!!
Lykke og jeg havde jo ret, du ER prof! :-))
Jeg mente flottere, og ikke flittere! Sorry
Tak, Joan. Jeg ved af erfaring, at det hjælper lidt, at vaske, men det er jo blot, fordi det så bliver lidt vanskeligere at se. Problemet er der stadig.
Øv, Camilla. Jeg syntes ellers, at Flitter var sådan et fedt nyt udtryk ;-)
Hej Ann,
Jeg kendet godt, jeg har også siddet og trukket i løkker...
Jeg kan ikke huske om vask hjalp på det, men det er da en ide at prøve med en prøve.
Har du virkelig, Susanne?
Nå, så er jeg da ikke alene om det irriterende problem.
Måske skal jeg trække løkker på bagsiden over hele arbejdet og så filte lidt med damp, men det kommer jo til at se underligt ud under alle omstændigheder.
Ååhhh hvor ville jeg ønske at jeg kunne et trick. Men desværre. Til gengæld synes jeg det er en rigtig god ide at sy Kaffe Fasset tæppet om til en taske. Det er SÅ smukt et tæppe - og jeg har lige den rigtige farve læder liggende til remme.
Vi kan måske kigge på den sammen på Fanø - eller før?
Kram fra Sviger
God ide, min egen.
Vi ser på det snarest, for hvorfor vente til Fanø, hvor vi styrter rundt til workshops eller spiser og hygger med familieflokken.
Hvis jeg sad i en busk med lige den nøgle du mangler, ville jeg fluks bringe dig den Ann. Jeg synes nu også at vask gør meget ved et strikketøj, garnet folder sig ud, og fylder mere, men det ved du jo godt.
Hej Ann.
Jeg synes det ser smukt ud, men kender da godt selv de der små irriterende skønhedsfejl, der bare ikke vil makke ret. Du har sikkert også prøvet denne metode, (jeg kan ikke helt se på din bagside om det er det du gør)men den virker for mig, og jeg holder garnet stramt sammen inden jeg strikker.
http://www.knittinghelp.com/video/play/intarsia-color-knitting håber du kan få linket til at virke.
Jeg får helt lyst til at prøve intarsia igen, for det er længe siden jeg har brugt den metode. Men jeg har haft det samme problem som du angiver,men har accepteret at sådan blev det. Og jeg tror, at det er sådan det er. Ved at se metoden på linket, kan jeg ikke få øje på noget, som kan gøres anderledes. Men jeg venter spændt på nye indlæg
Tusind tak for linket, Susse. Det viser teknikken, som jeg kender den og bruger, men desværre er der ikke noget om mit problem, men det kan jeg godt forstå, for hun har tydeligvis slet ikke det problem. Hendes intarsia er jo helt jævnt og fint, og jeg kan ikke se på hendes strikkemåde, hvad hun gør anderledes end mig - når jeg ikke lige strammer helt vildt for at prøve at afhjælpe det.
Det er altså godt at høre, at jeg ikke er den eneste, selvom det jo betyder, at det kan blive sværere at løse mysteriet.
Hatten af for at du så ihærdigt kasster dig ud i flere intarsia projekter, selvom det driller !!
Jeg er vist en stædig rad, der ikke kan tro, at det ikke kan læres med lidt tålmodighed.
Uanset hvordan man vender og drejer det så er det særdeles flot arbejde og min erfaring er at man bare skal blive ved og ved og ved- så kommer det.
Tak for rosen, Karin. Ja, måske er det een af de ting, jeg må henlægge i bunken: Det vil jeg i mit næste liv..........
Altså Ann, du er den mest omhyggelige strikker jeg nogen sinde er stødt på. Og du stiller høje krav til kvaliteten af dit arbejde - hatten af for det, for det kan sørme også ses. Jeg håber du finder en løsning, for det er meget smukke arbejder.
Jeg har aldrig prøvet at strikke intarsia, men får jo lyst til at prøve...
Ann, jeg kommer lige i tanke om vores snak om betydningen af forskellig spænding og maskestørrelse på maskine. Hvordan ville det fungere hvis du strikkede de to sidste og de to første masker på hver sid side af farveskiftet på en pind som er nummeret mindre? Måske er det for rodet med alle de pinde - men det kunne måske være et trick?
KH Sviger
Det er sådan, man kan gøre med løse masker - f.eks., hvis man strikker ret- og vrangpinde forskelligt, kan man benytte forskellig størrelse pinde til ret- og vrangpinde, men det kan ikke lade sig gøre midt i et arbejde, for så skal der hænge 2-4 masker på en masse tyndere pinde løst på strikketøjet indtil man når til dem igen. Det er nok ikke realistisk, og alt for bøvlet.
Men tak for din tanke :-)
knus Svire
Kunne godt tænke mig at se/vide hvorfra du har opskriften til jakken med de mange farver?
Pft Sofie
Kære Ann
Nu har jeg så strikket intarsia et stykke tid. Jeg har strikket forlæns og baglæns, har strammet garnet så det nærmest virkede som om jeg lavede knibeøvelser! Stadig denne "løse" maske. Problemet opstår faktisk først når der er strikket et par pinde. Medens masken sidder på pinden og lige under ser den nydelige ud, men når maskerne ligesom får frit spil i spændingen løsner de sig.
Jeg "faldt" over en bog, som jeg købte først på året (og endnu ikke har haft tid til at læse). Colour Knitting Technique af Margaret Radcliffe. Hun har gode beskrivelser af problemer i intarsia.
Her er et par tips:
Man skal ikke sno garnet flere gange om hinanden. Det garn der netop er brugt lægges blot over det der skal til at bruges. Når du så tager garnet (det nye) op, låses de om hinanden.
Hun foreslår at man strikker 1. m med medium spænding og 2. m stram.
Hvis løkkerne trækkes ud på bagsiden skal man huske at trække vertikalt i strikketøjet.
Jeg sender dig gerne et par sider fra bogen hvis du har lyst til at se dem.Skal så bare bruge din adresse.
Jeg gad faktisk godt at arbejde videre med teknikken, hvis jeg var i besiddelse af de farver du bruger. Det er bare så inspirerende!
Keep on knitting my dear
Altså Ingerlise,
Du er da en skat. Tusind, tudins tak for hjælpen. Jeg lægger garnet over 1 gang, som beskrevet (det er kun på Fassettæppet, jeg har gjort det anderledes); men din beskrivelse af, hvordan det udvikler sig og det med 1. og 2. maske, vil jeg straks afprøve. Det minder vel lidt om det med kanter, hvor det også er 2. maske, man skal stramme.
Det er temmelig pinligt at måtte indrømme det, men jeg har Margaret Radcliffe's bog, men jeg har faktisk ikke gjort mig den umage at se, om den kunne hjælpe mig. Jeg kan ha liiiidt svært ved at skimme og overskue en masse tekst for at finde det essentielle. Jeg må oftest læse en masse igennem for at finde det, jeg skal bruge - derfor kan dovenskaben overvælde mig.
Tusind, tusind tak Ingerlise for at du brugte din tid og energi på det.
Hej Ann!
Jeg har siddet og rodet med det samme problem.
Det hjalp på det ved at jeg løftede 2. maske løst af efter farveskiftet.
Håber det virker for dig.
Whau!
Det lyder interessant. Det vil jeg prøve.
Tak for oplysningen..............hvem du end er :-)
Desvaerre har jeg ikke loesningen, jeg har kun en masse beundring for dine kunskaber. Intarsia kender jeg slet ikke. Her paa nettet opdager jeg gang paa gang at jeg er en total novice indenfor meget paa strikkefronten. Jeg synes det ser fantastisk ud.
Ville den lille hage ikke loese sig ved vask????????
Jo, Lin, noget ved flade lidt ud, om man så må sige, men det forsvinder ikke - slet ikke.
Det er vist bare mit perfektionistiske jeg, der elsker at prøve at forfine tingene - ligesom jeg elsker at gå i dybden med ting.
Nej nej nej!
Hvilken svirre gemmer sig bag anonym 1? Det skal da ikke blive nogen taske med læderremme, det er da helt klart skabt til at sidde rundt om min computer!
Hilsen datteren (blod er tykkere...)
Ja, som du jo kan se, min skat, så er det vores halvblods Birkemoder, der har læder liggende til en taskehank til tæppet, så......
Du vil blive megatræt af, at have sådan en tyk dyne omkring din puter, så......
Vi finder ud af noget andet til din puter.....jeg skal nok.....tid, du ved, så.....
https://yarnsub.com/articles/techniques/neater-intarsia/ jeg bøvler også...og er også kritisk...det eneste som reelt hjælper er dette...link samt manuel justering bagefter...
Send en kommentar