I år foreslog børnene en anden form for juleaften.
De foreslog, at vi gav penge til velgørenhed i stedet for gaver.
Vi aftalte at give små – gerne hjemmelavede – gaver til hinanden, og de sædvanlige gaver til lille Birk.
De penge, vi ellers ville have brugt på gaver til hinanden, lagde vi så hver især i denne boks.Vi fortalte hinanden, hvad vi havde lyst til at støtte. Der blev kun nedlagt veto mod et af forslagene.
De forslag, som alle kunne gå med til var Amnesty International, Læger uden Grænser, Dansk Folkehjælp, Women for Women, Reden, Børnefonden og vist nok et par stykker til, som jeg ikke lige kan huske nu.
Vi skulle så spille om, hvilket projekt/forening, der skulle støttes
Et par af børnene havde købt et Matadorspil. De syntes det var passende at spille sådan et kapitalistspil om velgørenhed. Tøhø.
Til alles store overraskelse blankede Torben dem alle af på stribe, men lod Mette bestemme hvem, der skulle have pengene.
Det blev Dansk Folkehjælp, som får næsten 6000 kr til at forsøde tilværelsen for ensomme og socialt dårligt stllede i Danmark.
Birk fik sine gaver løbende fra om eftermiddagen, hvor vi lavede mad til om aftenen lige før han skulle i seng. Han fik glædet sig over og leget med dem alle. Det var en god måde.
Han fik LegoDuplo flyvemaskine og Toy Story, bøger, og af Sisse fik han en dukke – ja, og så en hulens masse strik af Farmor…..
Det får I at se, så snart jeg har fået lavet mit indlæg om sømandssweaterprocessen.
Det blev en dejlig juleaften. Der var gaver, men ikke noget overdrevet, og det har jeg det rigtig godt med.
Glædelig Jul
til alle læsere af min blog – ikke mindst de, der har glædet mig hele året med søde og anerkendende kommentarer
Ann
8 kommentarer:
Glædelig jul til dig og dine - tak for de mange stunder fra denne side af bloggen :o)
fantastisk koncept med julegaver I der havde fundet på!
mvh
Linda
Jeg bliver varm om hjertet når jeg hører om sådan nogen som dig !
Og jeg tænker - bare vi også kunne,- og så kommer tanken - hvad forhindrer ?
Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig og dine.
Tak Linda og Sigrid.
Hvor er det en prisværdig beslutning I som familie har taget i år - vi sidder jo her i vores varme stuer og mangler ikke det mindste.....jeg glædes ved tanken om at de udsatte i Danmark nu får en ekstra julegave !!!
I ønskes alle en rigtig glædelig jul herfra.
Knus
JANE
En meget flot og altruistisk tanke.
Jeg synes, det var stort gjort af jer.
Jeg ved samtidig, at det ville vi nok ikke gøre i vores familie, men derfor kan jeg jo beundre jer for, at I gjorde det.
Det var dog en god idé. Lyder som om I har haft en pragtfuld aften. Tusinde tak til dig for en dejlig blog som altid er skaeg, inspirerende og helt igennem skoen.
Super god ide, for vi mangler jo ikke noget - og det lyder som en rigtig hyggelig jul :-)
Dit "Strikkepolitikerpralemanipula-tionsafsløringsrapport" er et ovenud skønt indlæg - jeg elsker din underfundige humor :-)
Ønsker dig et rigtigt godt og lykkebringende nytår og håber selv på at få tid til mere strik igen og ikke mindst blogning :-)
Fin løsning på det problematiske julegavefrådseri! Gad vide om familien vil være med til den løsning næste år? Det må komme an på en prøve :o)
Glædelig 'bag'-jul og rigtig godt nytår til dig Ann, med tak for dine inspirerende indlæg og rare kommentarer!
Send en kommentar