fredag den 26. november 2010

De 1000 UFO’ers land

Jeg har gang i tusind projekter, men intet er færdigt.
Nikkes-sømandssweater-22-11
Nicolais sweater er næsten færdig.
Jeg mangler bare hans tilstedeværelse, så jeg kan prøve ærmelængden og se, om halsudskæringen passer. Der skal jo halskant på, og der skal være plads til en skjorteflip, så….
Den ligger og venter på Nicolai Live.
*
For et godt stykke tid siden købte jeg (her) nametags/stofetiketter til mit strik
Nametag 
Faktisk har vores familie et våbenskjold.
Min farfar var noget af en snob og fik lavet et våbenskjold. På det er der flere forskellige symboler – blandt andet en flittig bi, en klog ugle og en smuk sommerfugl, så jeg tænkte, at det ville være passende at symbolisere mit strik med en – smuk - sommerfugl ;-) 
Indtil videre har jeg dog glemt, at sætte det i mit strik, men nu er det kommet til sin ret.
Jeg er nemlig rigtig glad for min poncho, men fordi den er sort og stor, har jeg svært ved at se, hvilken side, der er for og bag, når jeg skal ha den på, så nu har jeg sat et nametag i nakken – på ydersiden oven i købet.
Poncho-med-nametag
Hvor er det irriterende, at jeg er så dårlig til at fotografere, og til at finde ud af teknikken. Se, nu er farven igen helt forkert. Jeg må se at få det lært.
*
Det er jo snart julegavetid, og der er mange bestillinger i den anledning.
Der er noget med bestemte typer vanter og huer og flere af gammelkendte designs i nye størrelser eller farver.
Logbog-1-og-2
Jeg har lavet en masse strikkeprøver, pillet op og strikket om. Jeg har tegnet og regnet i mine blogbøger, og nu har jeg fået sat de fleste af projekterne i søen, pillet op og startet forfra igen………..
Her er et udpluk af strikkeprøver og starten på projekterne.
Det meste er julegaver, så jeg venter lige med at afsløre, hvad det er ;-)
Hue-og-Baktus-til-Sisse,-på
Vakse-Viggo,-påbegyndt
Vest-1-til-Birk,-påbegyndt

Vest-2-til-Birk,-påbegyndt
Nostalgi,-strikkeprøve Fiori-di-Sole,-strikkeprøve Nikkes-vanter,-strikkeprøve
Man skulle ikke tro, at jeg har fast arbejde i forvejen, og har temmelig travlt på arbejdet for tiden………….
Nå, men I får jo nok noget af alt dette at se i løbet af den kommende tid – det meste af det måske først efter jul, når jeg tænker nærmere over det. Jeg er bange for, at vi bliver aflyttet her på bloggen af folk, der elsker at finde julegaverne og pakke dem ud før jul ;-)
Ann

17 kommentarer:

Irene sagde ...

Ann - hvor er du altså flittig! Så mange spændende ting du er startet på - spændt på at se, hvad det bli`r til. Hvordan får du overhovedet tid til at gå på arbejde ?
Det er en ualmindelig sød navneetiket du har fået lavet - jeg vil også have bestilt én til mit strik:-)

Madam Munch sagde ...

Dejligt at se alle dine strikkeprøver. Jeg er just kommet hjem fra Kaffe Fassett foredrag og efter dette mangler lysten til flere projekter ikke, men jeg har vist 7 ting i gang.......så......
Jeg skal da vist også have en navneetikette.

Lin sagde ...

Jeg er helt ggaet glip af dine flotte knaestroemper og dit dejlige sjal. Dit varemaerke burde naesten vaere en myre, for du er myreflittig (smil). Meennn en sommerfugl er ogsaa dejlig. Vaabenskjold, hvor sejt.
Det er noget laekkert garn du har gang i. Julemanden kommer til at goere lykke under jeres trae.

Pia sagde ...

Sødt navnemærke til dit strik. Jeg har også sat mærker i mit strik, men ikke alle syntes om ideén. Du har da virkelig gang i mange spændende ting..

Birgitte Graversen sagde ...

Du er da utrolig ihærdig.
Jeg er ret imponeret over dine strikkeprøver, da jeg faktisk altid strikker efter opskrift. Jeg er slet ikke kreativ nok til andet end "efterligninger" ;-)

Ann sagde ...

Jeg er altså ikke særligt kreativ, men jeg kan godt regne en opskrift om til andre størrelser eller andre garntykkelser - hvis jeg blot har strikkefastheden.
Og klog af skade laver jeg altid strikkefasthedsprøver uanset, at jeg bruger originalgarnet og følger opskriften.
Det sker ikke særligt ofte, at jeg selv finder på fra start til slut.

Ellen sagde ...

Man skal da have mange ting i gang af gangen, ellers bliver det alt for kedeligt :-)

Jeg er også forholdsvis god til at lave strikkeprøver; mest fordi jeg meget sjældent bruger det garn, opskriften er lavet til, og så er en prøve jo et must. Men jeg gemmer dem ikke... det ser det ud til, at du gør?
Jeg kan nu godt se fidusen, hvis man ofte bruger den samme slags garn. Jeg må til at gemme mine prøver.

Glæder mig til at se alle de færdige resultater.

Benedicte sagde ...

Flittige Ann! Jeg tror da jeg kan genkende noget af det du har gang i, spændende ;-)
Hvor har du fået dine navnemærker lavet? Jeg kunne godt bruge nogle, selvom produktionen ikke kan stå mål med din. Desværre kan jeg ikke prale af et våbenskjold til inspiration, så jeg må selv gå i tænkeboks :-)

Ann sagde ...

Ja, jeg tænker, at det er noget med en Viggo, du kan genkende :-)
Jeg har købt mine etiketter i det svenske firma her http://www.ikastetiket.dk/se/vavda_namnband
Der er et dansk http://www.scannex.dk/, men der kunne jeg ikke få det helt, som jeg ville.

Gitte sagde ...

Det er nogle skønne projekter du har gang i.

Er vild med sømandstrøjen.

Jeg går også og drømmer om "skilte" til mit strikketøj. Kan bare ikke beslutte mig til hvad der skal stå på dem.
Dit er super flot!

Berit sagde ...

Rigtig flot sweater, du har fået lavet! Og sikke mange projekter - det bliver spændende at se de færdige resultater. God strikkelyst!

Marias garnhändelser sagde ...

Många fina & spännande provlappar!

Bente T sagde ...

Hej Maria
Sikke flittig du er, man bliver jo helt forpustet af at læse hvor meget du får fra hånden.
Hvordan fik du sommerfuglen på, den er ikke med i figurerne?
Godt nytår.

Ann sagde ...

Hej Bente,
Mine etiketter er købt hos et svensk firma, fordi jeg synes, de laver de pæneste vævede etiketter til prisen. De har sommerfuglen.
http://www.minanamnband.se/webshop/products/namnband-vaevda-namnband/
Ann

Bente T sagde ...

Hej Ann
Jamen, det er da en anderledes link end det du viste i et tidligere indlæg. Du skrev at du havde købt det hos http://www.ikastetiket.dk/se/vavda_namnband
Jeg har nu kigget på det svenske firma på det link du har lagt. Der har de ikke nogen frø som jeg leder efter, så vil jeg hellere prøve hos Scannex.dk for der har de en frø og prisen er lidt mindre end ved det svenske firme.
Tak for at have vist hvor man kan købe etiketter og god vind fremover.

Ann sagde ...

Det har du da ret i Bente.......Jeg kan ikke finde kvitteringerne og jeg kan ikke huske, om det så er det ene eller det andet, jeg købte hos.............svensk var det i hvert fald, for jeg syntes at kvaliteten var noget bedre end det danske.

Emma sagde ...

Hej med jer :-)

Jeg har handlet med firmaet ikast etiket. Det er altså dansk og ligger i Ikast. De har også afdeligner i andre lande. Men Jeg plejer at bestille her:
http://www.ikastetiket.dk/navnebaand

Mange hilsener
Emma
Silkeborg