torsdag den 8. april 2010

Nej, lad mig så få den dybe tallerken!

Halooooooo!!??

Er I derude endnu?

På min besøgstæller (som kun tæller såkaldt unikke besøg) kan jeg se, at nogen af jer har været på besøg, selvom jeg har været væk. Hvor dejligt. Tak for det! 
Måske er det trofaste venner eller læsere, der vil se, om jeg er i live.
En endnu dejligere tanke.

Ja, jeg er i live, men måske ikke så meget længere, for mit blodtryk må være tårnhøjt, og det har det været i et par uger, for jeg har computerproblemer så det batter.

Hvem opfandt den forbandede computer? 
Hvad var der egentlig galt med den dybe tallerken?
Mer’ vil ha’ mer’.

Min dejlige lille søde HP Pavillion Entertainment, som jeg overtog fra Nicolai, fik kommunikationsproblemer. HP Pavillion
Den kunne ikke finde harddisken, så jeg måtte skifte over til min “gamle” “almindelige” laptop MSI’er,
som var blevet repareret efter et tidligere nedbrud.
Så skulle det hele jo genskabes fra back-up på vores lille hjemmeserver, men da den ikke laver back-up automatisk, manglede jeg flere dages filer. Det kan jo hurtigt løbe op, hvis det har været produktive dage, og det havde det. Det var jo bare ærgerligt…………………………….

Desværre røg jeg af alle mine blog feeds. Jeg ved ikke hvorfor, for jeg havde eksporteret og importeret, som jeg skulle, men de fungerer ikke. Jeg syntes nok, at der var rigeligt stille på bloggene her i påsken lige indtil jeg opdagede, at det var mig, der bare ikke modtog de nye indlæg.
Det blev en OMMER!

Da jeg møjsommeligt havde brugt tiiiimer på at få alt op at køre igen, som det skulle, og jeg havde skrevet et laaaangt indlæg til bloggen i et nyt blogprogram…………….ja, så væltede min hund computeren på gulvet, så netkabelstikket knækkede to steder – blandt andet inden i computeren. Men før vi fandt ud af, at det – også – var knækket indeni computeren, havde vi brugt dagevis og mange penge på at forsøge at skaffe et nyt kabel 3 gange, for de virkede jo ikke.

Måske er jeg uheldig eller også er jeg simpelthen for hård ved mine computere, for jeg har sjældent en computer mere end 1 til 2 år, før jeg må investere i en ny.

Hvad jeg ikke bruger af tid og helbred – for ikke at tale om min mands tid og helbred – på at skaffe nye reservedele, som siden viser sig ikke at kunne bruges og må tilbagesendes/-leveres, derefter helt nyt udstyr, løbende prøve at reparere, FINDE og genskabe de data, der lader sig finde – jamen, det kan ikke opregnes.

Hvor er jeg bare træt af al den tid, der går i perioder med at foretage sig idiotiske gentagelser af forne oprettede ditten og datten programmer, konfigureringer, mapper og filer, blot fordi et eller andet omkring computeren ikke har virket.
Og hver gang går der jo en del tabt i processen.

Vi har fået sådan en lille boks, som kan læse rå harddiske, så nu sidder jeg så med en IBM , jeg har lånt af min mand, mens jeg dels venter på min nye 12” MSI, dels prøver at stykke mapper og filer fra tre harddiske og en back-up-server sammen til noget, der engang gerne skulle blive til en helhed.

Jeg har besluttet at købe mig til automatisk daglig back-up på nettet. Jeg er blevet for gammel til at bruge så uanede mængder af tid – og irritation - på det pjat.

Og til sidst til noget virkelig positivt: Jeg fik Windows 7 installeret for et par måneder siden. Næhh, hvor er jeg glad for det. Nu fungerer computeren få sekunder efter, at jeg har trykket på tænd-knappen og i det hele taget går alting hurtigere og mere fleksibelt. De har også hugget et par af de gode ting ved Mac’en, som jeg er rigtig glad for, så når bare hardware’n fungerer, så¨kører det i smør.

Strik??
Sagde du strik??
Nåh, ja, det er jo egentlig det, jeg er her for.
Jamen det må jeg vist lige vende tilbage med i morgen……..
Ann

6 kommentarer:

Vilma sagde ...

hey Ann

tak for din hilsen :-)
Kører selv med Win 7 , det har jeg ikke et øjeblik fortrudt :-)
go' week-end.

Gitte sagde ...

Uha - hvor en historie. Det viser også bare hvor hjælpeløse og prisgivede vi er når det ikke virker!!!!!!!

Håber dit blodtryk har nået et passende niveau ;-)

God weekend.

Ann sagde ...

Tak i lige måde Vilma!
Mit blodtryk Gitte, er lige nu OK. Jeg har fået min nye computer og er ved at installere hele min hjerne i den ;-)
Også god week-end til dig Gitte.

Lin sagde ...

Kender det kender det kender det. Men du lyder da meget inde i hvad der skal goeres. Jeg saetter mig ned paa min stol og raaber hjaelp. hihi. Lyder godt at win 7 er fantastisk. Er lige blevet snotforkaelet med en win 7 som jeg lige skal laere at haandtere, men jeg glaeder mig. God week-end.

Unknown sagde ...

Hej Ann
Helt nyt for mig det her, men spændende. Du laver mange fine ting, mon du har strikket en "pose" til mobil? Kunne godt tænke mig, at strikke og filte en lille pose til min mobil, men kan ikke rigtig regne den ud med antal masker o.s.v.
Hilsen Gitte

Ann sagde ...

Hej Gitte,
Jamen velkommen til da!
Ja, jeg har strikket pose til min mobil, men hvor mange masker, du skal bruge osv. afhænger helt af, hvilket garn og pinde, du bruger og hvilken telefon, du har.
Du må prøve dig frem.
God fornøjelse!