torsdag den 8. juli 2010

Så er det ved at være min tur………..

til at ta på ferie.

Det er dejligt at skulle afsted, men det er også svært at forlade den skjønne sommertid i haven og………

Gårdhaven-juli-2010,-chili-

….gårdhaven. Blandt andet med denne…..

Teasing-gerorgia,-nærbilled

…skønne rose – Teasing Georgia

Teasing-Georgia-tæt-på,-201

Teasing-Georgia-i-knop

Er den ikke smuk?

Farverne, knopperne og den fyldte blomst.
Og så er den så sund og hårdfør og blomstrer fra juni til næsten vinter.

Jeg fyldes af glæde og taknemmelighed, når jeg ser på den.

I morgen skal der arbejdes. Jeg skal nå en masse inden ferien, og når jeg kommer hjem skal der vaskes og stryges og pakkes

Vi rejser fredag og kan nok ikke forvente at få adgang til internettet i den næste uges tid.

Priserne ved brug af vores mobile bredbånd er vildt dyre i udlandet, så det skal kun bruges i nødstilfælde, og jeg har endnu ikke prøvet at sende indlæg med min mobil, så det bliver nok ikke denne gang.

Vi er hjemme igen om en uge og skal så med Lisa og Theis på sightseeing i Danmark, så vi kan vise Lisa from over there lidt af vores land inden hun bortfører Theis til det store land for good.

Se lige her:

TV-sweater

Denne pluskæbede Adonis så jeg i en krimi for nylig, men det var ikke så meget hans medfødte skønheder – det var det også ;-) -, som hans sweater, jeg faldt for.

Hvordan er denne sweater strikket?
Det er da ikke almindelig perlestrik, vel?

I kan selvfølgelig ikke se hele sweateren her, men den var lækker i al sin enkelhed og tekstur – måske strikket i en denim hør-bomuld af en blød men fast type……..blød, men fast type………..hhmmm

Jeg kunne tænke mig at strikke den, nemlig, så hvis nogen derude har et bud på strikketypen/-teknikken, så vil jeg blive glad.

Till we meet again….

Ann

søndag den 4. juli 2010

Pisa præcedens

ALLE i blogland har strikket Pisa, tænkte jeg – som en anden teenager, der påstår, at “ALLE de andre må godt”.
Så nu vil jeg også strikke en Pisa. ÆV-BÆV
Hvis jeg skal være helt ærlig, er det vist kun nogle stykker, jeg har set strikke den vest, men især heksen Lene har strikket flere af dem i forskellige garner, som du kan se her og her, men andre har også strikket den, som f.eks. Gitte og Jette,
Som sagt, så gjort.
Pisa,-front






































Jeg købte et kit og gik igang. Lene var bekymret for, om originalgarnet ville blive for bastand, men det synes jeg faktisk ikke, det er.
Jeg var bange for, at den ville blive lidt for stumpet til sådan en kort lille propagtig kone, som mig, så jeg strikkede en enkelt rapport mere på kroppen inden ærmerne, men det havde jeg ikke behøvet. Ærmegabene er også blevet lige rigeligt lange og jeg har begået en fejl, da jeg syede skuldersømmene sammen. Jeg husker det ikke, men jeg kan se det nu: Jeg må ha syet dem sammen fra den forkerte side, for de flabrer lidt på skuldrene. Man kan ikke rigtigt se det her på bøjlen, men det bliver meget tydeligt, når jeg får den på. Det skal jeg ha pillet op og syet om. Måden man lukker af på er rigtig fin, og der er ingen grund til at de skulle flandre – det er helt min egen skyld.

Pisa,-ryg

Den ser lidt lang ud, og det er den også……………….blevet. Den var ikke så lang før den blev udsat for vand – først i våde håndklæder og dernæst vasket og tørret i tørre håndklæder. Jeg forsøgte, at strække den ud i bredden under tørringen. Jeg skal ha vasket den igen og så strække den lidt mere i bredden under tørringen. Jeg tror, man skal gøre det, når den er næsten tør. Når den er for våd, er det svært at styre. Jeg mindes et eller andet om, at der er andre, der har oplevet det samme problem.
Jeg ved ikke, om problemet opstår fortrinsvis på grund af garnkvaliteten eller modellen med skrå rib. Måske en kombination.
Det er alle steder oplyst, at der skal bruges 250 gram garn, og at der er 250 g i kittet, så da jeg nåede hertil……………
Pisa-dokumentation-1
…………..og der ikke var mere garn, og vægten sagde…………
Pisa-dokumentation-2
………234 gram inklusiv strikkewire, der vejede 5 gram og inklusiv strikkeprøve (ca 7 x 13 cm), blev jeg mut – mullefunken, som vi siger på norsk :-/
Jeg havde det samme problem med Spøgelsestrøjen – også købt i Sommerfuglen, men ikke produceret af DesignClub, som Pisavesten, men af Ruzicka (som så vidt jeg ved ikke eksisterer mere). Dengang manglede jeg bundfarve, men da den jo var strikket i flere farver, og jeg ikke havde vejet garnerne, inden jeg begyndte at strikke, kunne jeg ikke dokumentere, at jeg havde modtaget for lidt af den koksgrå bundfarve. Dengang købte jeg simpelthen bare et fed mere, som gudskelov var nøjagtige magen til det “gamle”, selvom det var en anden producent og det var flere måneder efter, at jeg havde købt kittet. Jeg anser det for held mere end forstand, hvis det lykkes at få garn i samme indfarvning efter, at man har købt et kit, der måske i forvejen har stået færdigpakket længe.
Jeg har gennem årene strikket mange kits, og jeg har – udover de to gange, jeg har nævnt – kun oplevet at mangle garn een gang før. Det var et kit, jeg havde købt af en privat sælger på et marked og der manglede 200 g. Det er jo da til at ta og føle på.
Med Pisavesten var jeg i stand til nøjagtigt at veje og tælle, så jeg rettede henvendelse til Sommerfuglen, som straks sendte 25 gram mere, som jeg havde dagen efter! Det kan man da kalde service!
Jeg skal straks indskyde, at jeg ved nøjagtig udregning af, hvor mange masker, jeg manglede at strikke og de masker, jeg havde strikket mere end der stod i opskriften, havde regnet temmelig grundigt ud, at havde der været 250 g i kittet, så ville der have været nok til både at strikke den færdig og de 8 pinde ekstra.
Den færdige vest + strikkeprøve vejer 245 g!
For ikke at skabe urimelig præcedens for Sommerfuglens fine service, skal jeg for god ordens skyld lige citere Sommerfuglens forklaring til mig:
“………..Normalt sender vi ikke ekstra garn uden beregning, da garnforbruget er vejledende. Vi står ikke selv og vejer garnet af, men får det leveret i bundter, hvor vægt og løbelængde er udregnet efter gældende regler.
Vi kan kun forholde os til, hvad de ansvarlige firmaer oplyser.  Men som formidler af varerne har vi naturligvis en forpligtelse og forsøger, så godt vi kan at hjælpe vores kunder. ……………”
Sommerfuglen har sendt min mail videre til DesignClub, som laver kittene. Ordentlige folk.
Jeg må nu indrømme, at oplysningen om, at garnforbruget er vejledende synes jeg er utryg. Hvis man overholder strikkefastheden og anvender originalgarnet, så skal der være garn nok i kittet til at man kan strikke arbejdet færdigt og sy det sammen – og dybest set mener jeg også, der bør være garn nok til strikkeprøven, men jeg ved ikke, om det synspunkt holder vand.
Jeg vil også mene, at man må have krav på, at der er den mængde garn i kittet, som er oplyst fra producent og garnforretning. Man har jo betalt pr 50 eller 100 gram. Hvis producenterne anvender løbelængder frem for vægt, så må de oplyse mængden i løbelængde og overholde den eller overholde vægrmængden. Alt andet er urimeligt utrygt for forbrugeren. Jeg tror nu ej heller den holder til en prøve i Forbrugernævnet, skulle det nogen sinde komme dertil.
De fleste af os har jo ikke helt sjældent hørt om, at der mangler garn i et kit. Hos nogen producenter mere end hos andre. Skyldes det, at strikkefastheden ikke er overholdt, og der ikke er brugt originalgarn, så er det jo strikkerens problem, men otherwise………der må garnforretningen holdes ansvarlig. Hvis garnforretningerne mener, at det er producentens skyld, så må de tage diskussionen med dem. Det skal forbrugeren ikke blandes ind i – ligesom det er gældende for alle andre detailhandlere.
Min kritik her i indlægget er ikke specielt rettet mod Sommerfuglen, som jeg ellers synes er en dejlig garnforretning. Jeg håber og tror, at jeg bare har været uheldig. Mine betragtninger skal opfattes som generelle betragtninger.
Jeg er ikke ude på at skabe krig eller unødig fjendskab, men ret skal være ret.
Nå, nok om det
FAKTABOKS
Model:
Pisa vest
Designer: Else Schjellerup for Design Club
Hvor kan man finde opskriften: Her hos Sommerfuglen.
Hvis du ikke har stiftet bekendtskab med Sommerfuglen før, så gør dig den tjeneste at se modellerne igennem. De har rigtig mange skønne modeller, som sælges som kits. De har også rigtig meget godt garn.
Garn: DUO, totrådet merino lammeuld
Pinde: Knit Pro 3½
Størrelse: Large
Garnforbrug: 240-245 g (in-/ekslusiv strikkeprøve)
Fra lager: Nej, originalkit
Bemærkninger og ændringer: Tilføjet en enkelt rapport på kroppen, men det viste sig ikke at være nødvendigt, for den blev laaaang efter vask, selvom jeg forsøgte at strække i bredden og forkorte i længden under tørringen i håndklæder.
Tilfredshed: Jeg synes selve strikdesignet er genialt, og modellen tror jeg kunne blive rigtig god til mig, men jeg skal nok – ligesom Lene – lige prøve den af med noget andet garn og andre farver først. Det er min egen skyld, at denne vest nok lige er en tand for lang på ryggen.
Ellers er jeg igang med at kreere en jakke i cyklamen, som skal passe til flere ting, jeg har, der har den farve i sig. Jeg har en del Kauni cyklamen på lager, og jeg tegner og strikker prøver og…..(måske skulle jeg bare strikke en Pisa?).
Så er jeg gået igang med en Elizabeth Zimmermann’s Green Sweater i koksgrå alpaca og bomuld-uld – mums, det er en lækker blanding, og et tørklædeprojekt i mohair, som jeg ikke tror, jeg nogensinde før har strikket i. Et noget besværligt garn at strikke i, synes jeg indtil videre. Så er der jo det dobbeltstrikkede tørklæde af Annette Danielsen i alpaca (det med bladene på – du kan se begyndelsen til et her), strømper from the toe-up i Zauberball, mit oldgamle Kaffe Fasset tæppe fra sidste år, som jeg så småt er kommet igang med igen, og så hæklede karklude i bomuld………..Jeg tror det taler for sig selv. Jeg har svært ved at fastholde strikkemotivationen i varmen. Det får alvorlige konsekvenser for vores ferie, som starter på fredag, for så er jeg jo nødt til at tage alle 37 projekter med!
Ann