Respons og anerkendelse på bloggen

 

Jeg æææælsker den respons, jeg får på min blog.

Ros og anerkendelse varmer og konstruktive kommentarer, gode ideer og råd inspirerer. Konkrete spørgsmål og anmodninger om hjælp til ditten eller datten er fedt.

At udveksle erfaringer og deles om strikkeentusiasmen med andre spændende strikkere, har været en såkaldt eye-opener for mig.

Jeg har fået en rigtig god veninde, flere varme og inspirerende bekendtskaber og mange interessante blogkontakter på den korte tid, jeg har været her i blogland.

I de sidste dage er det igen væltet rundt med awards her i blogland.

Jeg er selv blevet temmelig begavet af disse awards ;-)
Jeg ved ikke hvorfor, men det er formentlig fordi, der er et eller andet ved min blog, der har tiltalt giverne.

Jeg har selv halset rundt for at give de 7 awards videre. Da jeg skulle vælge, hvem der skulle ha mine awards, var der for mange på listen, men det er jo da godt nok, men 7 uddelinger, 10 gange så mange i omløb, krav om at jeg skulle sige 7 ting om mig selv og livet udenfor bloggene i øvrigt betød, at - selvom det tog mig næsten et par timer – jeg ikke fik sagt noget fornuftigt endsige personligt til dem, der fik en award af mig og jeg modtog flere mere eller mindre åbenlyse afvisninger af awarden. Ikke fordi der var noget galt i, at de fik en award af mig, men fordi de var trætte af alle de mere eller mindre overfladiske awards og medfølgende krav, de får i tide og utide.
Jeg oplevede, at awarden var til utidig besvær.

I de godt 5 måneder, jeg har blogget, har der været flere af den slags award-bølger, hvor bloggere indenfor samme kreds giver hinanden awards, som så skal gives videre til andre samtidig med, at man skal sige en masse om sig selv.

Det har været lidt forskelligt, hvor mange andre, man har skullet gi awarden videre til og hvad og hvor meget, der har været medfølgende krav om, at man skulle gøre, vise eller fortælle om sig selv.

Er der noget, jeg har lært her i blogland, så er det, hvor enormt dejligt, det er, at få respons på sine projekter eller blot på skriverierne, og hvor sjovt det er, at høre også fra folk, man slet ikke har mødt før i blogland.

Jeg er selv blevet meget bedre til at sørge for at skrive kommentarer, når jeg faktisk mener noget om det, jeg ser rundt omkring – stort eller småt.

Tanken om at gi en award til en blog eller et indlæg, fordi der er noget særligt, man gerne vil værdsætte med lidt større bogstaver end en almindelig kommentar, synes jeg er sympatisk, og jeg går meget ind for anerkendelse, ros og opmuntring i stort og småt. Alle har brug for de vitaminer og enzymer, respons og anerkendelse er.

Men der er et eller andet, der ikke fungerer rigtigt for mig med den måde disse awards vælter rundt på. Der kommer for mange i omløb, så det nærmest er et ræs om at få dem afsat, og man oplever at møde – oftest berettiget - irritation og afvisning fra dem, der nu igen fik en award påduttet.

Jeg har det også liiidt underligt med sammenkoblingen af anerkendelse og krav – hvad enten det drejer sig om krav om at fortælle om sig selv eller til at sende awarden videre – måske oven i købet til 7 ! forskellige.
Mange blogger om et eller andet tema – f.eks strikning, men ønsker ikke at blande sit privatliv i øvrigt ind i det eller vil gerne nøjes med at skrive lidt om sig selv hist og pist, hvor det har relevans for bloggen med det resultat, at mange i forbindelse med en award sørger for at skrive relativt ligegyldige ting om sig selv.

Gaver og anerkendelse er en dejlig ting, men bør i mine øjne være begrundedei en anledning eller årsag, og skal ikke være behæftet med krav.

Når det, der skulle være en personlig særlig anerkendelse devalueres til en ubegrundet award for awardens skyld med vedhæftede krav om noget modtageren måske slet ikke har lyst til, så fungerer det ikke for mig.

Jeg vil derfor i fremtiden

1 Blive ved med at ta mig tid til at give respons på blogindlæg, der vækker positiv respons i mig

2. Blive ved med at linke med rund hånd til andre blogge i mine indlæg

3 Hvis jeg efter denne svada nogensinde skulle få en award igen, vil jeg kun give den videre til 1 eller 2 blogs, som særligt inspirerer mig på det pågældende tidspunkt

4 Jeg vil begrunde min award personligt og konkret

5 Jeg vil ikke vedhæfte krav til modtageren

 

Ann

Hat-trick!

 

 

3 awards på een gang!

Jeg er nooooget benovet.

Tusind tak til Ingerlise, Birgitte og Lin.

Men så let går det dog ikke. Der er regler for sådan en award…….

Man skal kopiere awarden på sin blog. Den vinger vi af. Det har jeg jo gjort.

Man skal sige tak og linke til den, der har givet een awarden. Det er også – og med stor glæde – gjort.

Så skal man selv give awarden til 7 andre for at gøre dem glade (det må vi så håbe, de bliver)

Jeg sender en   til

Lene
Gitte
Irene
Vivi
Bodil
Monika
Asplund

Og til sidst skal man fortælle 7 ting om sig selv, og det er det værste…….

Jeg er sød, ligefrem og kontant
og meeeeget blødt polstret ;-)
Jeg har 50 millioner strikkeprojekter igang og har drømme om mindst 10 gange så mange.
Jeg er videbegærlig og har brugt tusindvis af kroner i mit liv på kurser
Jeg elsker mit arbejde lige rigeligt meget
Det var 4………….
Jeg har verdens dejligste barnebarn, der er ved at kvæles i strik
Jeg har en usædvanligt velopdragen og kærlig flatcoated retriever, der selv ordner det der med ulden.
Det var 6……………..
Jeg synes det er enormt hyggeligt at blogge, og jeg har lært en masse søde mennesker at kende, men hold da op, hvor bruger jeg meget tid på at læse og linke og savle og købe. Hvad jeg ikke kunne have strikket, hvis jeg ikke havde computeren………….

Hoho. Nu er det så de næstes tur ;-))

Ann

Smuthul

Jeg er blevet færdig med Smuthullet i denne uge.

Birk har været her hele ugen, så jeg har prøvet den på ham. Det er str 4 år og Birk bliver 2 år om en måneds tid, men den passer ham nu. Den er da også en smule bred i det, men længden på bullen og ærmerne har jeg tilpasset med få rækker.

Smuthullerne fungerer godt nok, og efter vask er den blød og mere ensartet, men jeg ved ikke rigtigt, om jeg er særligt begejstret for den.

Nå, nu er der jo også lang tid til vinter, så måske blir den et hit til den tid. Jeg køber måske en højhalset bluse til ham, som han kan ha på indenunder, hvis han syn’s den kradser. Birk er nu ikke sart – snarere tværtimod, så han er nok ligeglad.
FAKTABOKS
Model: Smuthul
Designer: Bente Geil
Garn: Geilsk tyk uld
Pinde: Addi Premium 6, 80 cm
Størrelse: 4 år
Garnforbrug: 150 gr bundfarve og max 25 gr smuthulsgarn
Fra lager: Nej, købt som kit sidste efterår
Bemærkninger og ændringer: Et af garnnøglerne indeholdt flere brud med knuder, som skulle åbnes og svejses. Jeg kontaktede Bente Geil, som fortalte, at hun kendte til problemet. Derfor har hun valgt at stopper hun med at føre det, og har fundet et andet garn, som skal erstatte det. Hun tilbød mig et erstatningsnøgle. Det kalder jeg service, men jeg havde jo ordnet det, så det ønskede jeg ikke – jeg ville blot gøre hende opmærksom på det, hvis hun ønskede at gå videre med det til producenten.
Jeg har strikket færre smuthuller og er startet med dem længere nede på bullen end på opskriften, fordi jeg syn’s det blev for meget. Desuden har jeg valgt at sætte de største af dem nederst på blusen, for at gi balance i tyngden. På opskriften er de placeret øverst.
Jeg har strikket få omgange mindre på ærmer og bull for at tilpasse str. 4 år til Birk.
Tilfredshed: Tjahhh. Det ved jeg ikke rigtigt. Jeg er vild med den grønne farve og farvenistrene i det Geilske tykke uld (som angiveligt kommer med i det nye garn, hun får), men jeg synes kanterne er blevet for slatne og tilfældige.

*

Her burde der være et billede af Birk med Smuthul på, men selvom han har været her en uge, har jeg ikke fået taget billeder af ham. Det har jeg slet ikke haft tid og overskud til at tænke på.
Vi har haft travlt med at gå ture – farmor på gåben og Birk på motorcykel. Det har taget tid at plukke visne blade af nabolagets ligusterhække, plukke de bedste sten rundt omkring og tage dem med hjem i motorcykelanhængeren, smide sten i bækken, ramme en stålbjælke med sten, så den sagde så sjovt, at vi måtte slå os på maven af grin, se på gravkøer, cementblandere og brandbiler, besøge naboens søn, der havde en dejlig og larmende græsslåmaskine, køre op og ned ad stejle bakker på motorcyklen igen og igen og igen og igen. Vi har spist og sovet og leget og hygget og skiftet bleer i tusindtal og ind imellem har vi set Byggemand Bob eller Toy Story.

Her er så et lidt ældre billede af een af vores ture i fars og mor kvarter, hvor ligusterhækkene også fascinerer Birk meget (??)
Hold op, hvor har det været uendeligt vidunderligt at være så tæt på Birk så længe. Vi bor meget langt fra hinanden og ser desværre alt for lidt til hinanden, så det var dejligt, at farmand skulle arbejde her i nærheden og Birk kunne tage med, så mor kunne få en hårdt tiltrængt uge alene.

Men det er s... hårdt at være farmor på heltid, skal jeg hilse og sige – også selvom jeg havde taget ferie til det!
Gudskelov kom far hjem om aftenen, og det eneste billede, jeg fik taget var af far og søn i denne hyggestund efter de havde badet og inden sengetid.
Ann

Længsel efter forår

Jeg har stadig gang i flere uldne arbejder, men jeg længtes efter at strikke i bomuld, hør, viscose osv., og efter at strikke sommerligt, så

jeg har strikket denne Bitte-top i Dunlin. Det var helt rart, at strikke med, selvom mine strikketekniske egenskaber daler noget, når de skal vurderes i bomuld ;-)
Smykket er et museumskopismykke. Dem holder jeg meget af og har samlet flere forskellige gennem årene.
FAKTABOKS
Model: Bitte af Else Schjellerup
Garn:  Dunlin, 55% hør og 45% bomuld
Pinde: Addi Premium nr 3
Størrelse: Large, men er nærmere medium.
Garnforbrug: 225 g
Fra lager: Nej
Bemærkninger og ændringer: Som sagt liiige lille nok til en størrelse large (jeg er str 42) også selvom jeg har strikket den en anelse bredere end opskriften.
Tilfredshed: Garn og opskrift er gode til formålet. Hvor meget, jeg kommer til at bruge den, vil afhænge af, om jeg kan tabe mig lidt…….

*

Også på grund af forårsfornnemmelser er jeg gået igang med Løbetid af Bente Geil

i denne dejlige bomuld-uld garn. Farven kan ikke gengives helt så usædvanligt smuk, som den er i virkeligheden. Den er for blå her og for klar. Farven er nærmest som brombærpletter på en hvid bluse.

*

Ellers er jeg stadig igang med gamle uldprojekter, f.eks. mit Tinasjal.


Det har været et dejligt sjal at strikke indtil nu.
Jeg er ved at strikke kanten på. Den er måske ikke helt så sjov at strikke, men når man er så langt………..
Tjah, der er 800 m hele vejen rundt og der skal strikkes 2 pinde kant for hver maske og yderligere en del ekstra i hjørnerne til at komme rundt med, sååååååå…………………..

*

Jeg er snart færdig med Smuthul af Bente Geil.

Den blev indkøbt i efteråret, så Birk kunne være varm her i vinter, men da det jo stadig er efterår, bliver det nok, som jeg ønskede …… …… …… …… han vil blot være 1 år ældre, når vinteren kommer.
Jeg har ikke strikket ærmerne færdige, for Birk kommer idag. Så kan jeg prøve størrelsen på ham.

Smuthullerne har jeg strikket lidt ud fra mit eget hoved, så de går ikke så højt op på bullen og de største er gjort mindre. Jeg er så småt gået igang med at strikke dem. Det er jo ikke meningen, at der skal hænge orange tråde fra sweateren. Der skal strikkes blå huller der, hvor der er orange tråde, sa fø li!
Den er ikke strikket så pænt. Jeg er ikke klar over, hvorfor. Måske har jeg været lidt distræt eller også er det de hulmarkeringer, der har løsnet min strikkemåde. Jeg håber vask, pres og dampning vil ændre lidt på det.
De tusindvis af andre projekter, jeg har påbegyndt, har jeg ikke rigtigt fået gjort noget ved på det sidste, så det må lige vente.
Ann

Det er en kold tid……..

som vi lever i.
Alle går rundt og fryser.
Derfor har jeg strikket endnu en Baktus



FAKTABOKS
Model: Lacy Baktus
Hvor kan man finde opskriften: På Terhimon’s flickr
Garn: Noro Kureyon Sock Yarn
Pinde: Addi Lace nr 3
Størrelse: ca 150 cm I længden
Garnforbrug: 100g
Fra lager: JA!
Bemærkninger og ændringer: Jeg havde et 100g’s nøgle, så jeg har vejet det før og undervejs i strikningen. Da der var brugt halvdelen minus et par gram, begundte jeg at tage ind igen.
Tilfredshed: Jeg er nok ikke såååååå vild med farveforløbene i mange af Noros garner, men det er jo ok til et tørklæde.

* * *
Og så faldt jeg over dette pragtfulde efterårsgarn fra Arwetta



Da jeg lavede en strikkeprøve for at se farveforløbene og strikkefastheden, kun jeg se, at det kunne blive til nogle flotte herretørklæder. Og så var det jo oplagt, at strikke dem på maskinen.



Det er strikket i dobbelt bredde og syet sammen til sidst.



Jeg tror julegaven til alle mænd i familien er hjemme ;-)

FAKTABOKS
Model: Herretørklæde
Hvor kan man finde opskriften: Det er vist ikke nødvendigt med en opskrift. Der er slået 105 m op.
Garn: Arwetta Multicolor, farve 511
Spænding: 7
Størrelse: Færdigte mål: 16 (33) cm x 150 cm
Garnforbrug: ca 150 g
Fra lager: Nej
Bemærkninger og ændringer: Nej
Tilfredshed: Jeg er meget tilfreds.

Ann

Tiden er inde til raggsokker

Er I ikke enige?
Nå, ikke.

Kari ville gerne have sokker. Det syn’s hun altid, man kan bruge, og det er der jo også noget om. Der er jo sommerhusture, tidlige hyggetider i en kølig have, for tidlig reducering af radiatorvarme og ja, you name it!
Raggsokker må man ha året rundt.
Så derfor har jeg brugt af lageret og strikket sokker til Kari af den type, der kan bruges på mange forskellige måder – i hele sin længde, nedbukkede øverst eller nederst eller krøllede udenpå bukserne, som de unge jo så gerne vil (og jeg da også for den sags skyld)



Jeg har brugt to nøgler til hver sok rub og stub. Det kan jeg, fordi jeg strikker fra tåen og op.



Sokkerne er lysegrå, mørkegrå og en lille smule mørkebrun. Det er svært at se



FAKTABOKS
Model: Anns raggsokker til Kari
Hvor kan man finde opskriften: Mit udgangspunkt er opskriften
You are putting me on af Judy Gibson. Der er henvisning på siden til et skema med maskeantal til forskellige størrelser og en opskrift, hvor man selv kan fylde maskeantallet ind. Denne opskrift er med firkantet hæl, som jeg selv bedst kan li.
Garn: Hjertegarns raggsokkegarn
Pinde: KnitPro nr 5, 100 cm og strømpepinde nr 5
Størrelse: 38
Garnforbrug: 200g
Fra lager: JA!
Bemærkninger og ændringer: Jeg strikker med Magic Loop. Jeg slår op på strømpepinde og strikker på dem nogle pinde til jeg synes, jeg har masker nok til at sætte dem over på rundpinden. Jeg slår op på min egen måde, fordi jeg godt kan li den tåkant, der bliver af min egen måde, men opskriften er beregnet på The Magic Cast-On af Judy Becker.
Jeg laver i det hele taget tåen på min egen måde, så den bliver bred og flad. Det kan jeg bedst li. Når jeg strikker sokker, der går op over læggen, tager jeg ud midt bag, så de former sig efter læggen.
Jeg synes også hælkilen er lidt kort og spids, så den retter jeg også til, men det er udelukkende æstetisk. Man mærker ikke forskel, når man har dem på.
Jeg har lukket af med Jeny’s surprisingly stretchy bind-off af Jeny Staiman. Den er rigtig god, når sokker og strømper skal kunne strækkes til at sidde uden på bukser. Linket herover har en meget grundig beskrivelse med mange fotos, og i øvrigt et foto af skaberen sammen med Cat Bordhi, der har skabt den strikkede moebius og har udbredt kendskabet til The Magic Cast-on og Jeny’s stretch aflukning, som hun demonstrerer på video her.
Tilfredshed: De er vel ok. Nu må vi se, hvad Kari siger, når hun ser dem.

Tina shawl

Det går fint fremad med mit Tina sjal



Det er meget behageligt at strikke, men kræver jo en smule opmærksomhed, så jeg strikker mest på det i week-enderne.

En laaang sag

Har I set mit nye tørklæde?



Jeg skal bare lige ha hæftet et par ender ;-)

Nej, det er ikke et tørklæde. Det er en strikkeprøve til Sweater med løbemasker af Helga Isager fra bogen Strikketøj. Der er ikke anvendelige links til den. Jeg vil strikke den af rester og lagerbeholdning, fordi jeg har så mange Spinni, Tvinni og alpaca-rester i passende farver i mine kurve.



Den strikkes fra halsen og ned. Det har jeg aldrig prøvet før, så vidt jeg husker, men det går jo bare derud-af.

Det vigtigste er, at jeg får sat de rette farver ved siden af den forrige. Det har jeg altid været lidt usikker på. Det vil sige; Det er jeg sådan set ikke, men hvis jeg følger det sikre, bliver det alt for konformt og måske lidt kedeligt. Jeg har længe gerne villet lære lidt mere om farvesammensætning i forhold til strik, så jeg kan få lidt mere mod til at kaste mig ud i mine egne valg.

Og søreme så; Endelig var der et kursus om farver, som jeg havde tid til at deltage i og som ikke var overtegnet, da jeg opdagede det, så i forrige week-end var jeg på farvekursus hos Vivian Høxbro.



Det åbnede en dør hos mig. Den konforme firkantede del af mig fik lidt teori at arbejde ud fra, og den mere kreative side fik via mange strikkeøvelser og sammenligninger med de andres valg af farver, en oplevelse af, hvordan jeg selv kan prøve mig frem på mine egne præmisser.

Jeg opdagede undervejs, at der ikke er noget galt med min egen fornemmelse for farver. Den skal blot udvides. Jeg skal slå mig lidt mere løs engang imellem og støtte mig til teorien. 
Time will show!

Ann

En pærelet opskrift på lune nætter

Der har været et par forespørgsler på opskriften til sjælevarmeren fra igår, så den kommer her.
 
Det er pærelet.
Garn: Indiecita alpaca
Pinde: nr 3
Strikkefasthed:  23m x 35p = 10 x 10 cm
Slå 60 m op. Strik rib, 2 r, 2 vr, 12 cm.
Herefter strikkes glatstrikning.
På første pind tages jævnt ud til 80 m (i hver 3. m).
Herefter tages 1 m ud i hver side på hver p til der er 110 m (ialt 15 p/gange).
Derefter tages ud i starten og slutningen af hver 2. p 10 gange til der er 130 m (ialt 20 p).
Herefter strikkes glatstrikning til arbejdet måler 100 cm.
Der tages nu 1 m ind i begyndelsen og slutningen af hver 2. pind 10 gange til der er 110 m (20 pinde), hvorefter der tages 1 m ind i begyndelsen og slutningen af hver pind 15 gange (15 pinde) til der er 80 m.
På næste pind strikkes hver 3. og 4. m sm, således at der bliver 60 m tilbage på pinden.
Herefter strikkes 12 cm rib, 2 r, 2 vr 
Luk af og syribstykket og udtagnings-/indtagningsstykkerne sammen i begge sider  til ærmer.
Voila!

Og sov godt.
Ann