Fiori di Sole a la Water Lilies

Lisas brudesjal er færdigt.

Fiori di Sole betyder solsikke.
Der er jo ikke meget solsikke i det her sjal, så jeg kalder det Water Lilies – Åkander. Kanten kan godt ligne blomsterne fra åkander og bladene øverst kan så illudere åkandekronblade af den kendte art, I ved, med de meget store, lange og smalle kronblade. Husker ikke typenavnet lige nu. Måske kommer jeg på det senere*.
Lisas ansigt, der stikker op fra kronbladene bliver så ikke en solsikke, men en åkande. Personligt vil jeg hellere være en smuk hvid eller gul åkande end en stor strittende solsikke, men hvad, smag og behag er jo forskellig.

Jeg har haft mange kvaler med at vælge garn til sjalet.
Det er jo et brudesjal, men jeg har kun set brudekjolen på fotos.
Lisas mor har fortalt mig, at stoffet er perlemorsfarvet, men det kan jo være alle mulige farvernuancer, så jeg valgte alle hvide og gullige farver fra.

Lisa elsker grønt, så jeg har købt flere forskellige grønne lace-garner, men jeg har været meget usikker på, hvilket garn og især hvilken fave, jeg skulle vælge.

Jeg endte med håndfarvet Alice Lace fra Loop i London – alpaca, silke og cashmere.

Det har været dejligt at strikke dette sjal.

Der var kun en pind, der voldte mig lidt problemer, fordi det var første pind på et nyt og lidt mere kompliceret diagram, hvor jeg ikke kunne se, hvordan det skulle følge pinden før.

Til gengæld lavede jeg en uforvaren fejl med den provisoriske opslagning i nakken. Jeg missede hensigten (men det var altså heller ikke særligt tydeligt beskrevet). Da jeg var færdig med sjalet, begyndte jeg at undre mig over, at der ikke stod nogen steder i opskriften, hvad man skulle gøre med den opslagning.
Jeg opsøgte en Ravelrygruppe, der har strikket sjalet, og spurgte mig for.

Jeg gad godt ha set mit ansigt i de sekunder, hvor det gik op for mig, at jeg havde misset den mest geniale opslagning, jeg længe har set. Kæben hang nede på knæene i lang tid, og jeg ærgrede mig gul og grøn over, at jeg ikke havde fanget den.
Som hvis man går glip af et stjerneskud, fordi man kom til at blinke. 
Reparationen er dog blevet næsten usynlig, så det gør såmænd ikke så meget, men jeg ville gerne ha’ nydt den perfekte opslagning.

Jeg er meget i tvivl, om hun vil kunne li’ sjalet – og farven. Brylluppet bliver meget traditionelt, så måske vil det være helt ved siden af med et grønt sjal.

Brylluppet skal stå i juni i Chicago, som har et vejr, der minder meget om vores, så måske får hun brug for det udendørs mellem akterne eller hen på aftenen – måske ikke. Vil hun ikke bruge det på bryllupsdagen, vil hun forhåbentlig kunne bruge det sidenhen.

Den yderste tungekant er en smart hæklet aflukning.
Hun kan noget, hende Romi.

Før blokning:

Under blokning med wirer for oven og nåle i hæklekanten:

Det er et bredt sjal, så jeg har strukket det mest i længden. Jeg ville gerne ha det næsten hellangt og det er lykkedes.

Sjalet er fnuglet, stærkt og meget, meget blødt.

Nu skal æsken findes frem

og sjalsnålen 

Den er også designet – og fremstillet - af Romi.

Så skal der pakkes fint ind

og endelig kan det sendes til Lisa langt ovre i Los Angeles……..
Uhhh, hvor er jeg spændt på, hvad hun siger.

FAKTABOKS
Model: Fiori di Sole – Water Lilies
Designer: Romi – Rosemary Hill
Garn: Junos Alice Lace 2-ply fra Fiber Arts, håndfarvet. Farve Canopy. 70% alpaca, 20% silke, 10% cashmere. Løbelængde: 800m/100 g. Jeg tror nu, der har været noget mere end 800m, for opskriften siger, at der skal bruges godt 1200 m, hvad de andre, der har strikket det også har brugt. 
Pinde: Addi Lace 3½
Garnforbrug: 110 g
Fra lager: Nej, købt til lejligheden hos Loop i London
Mål: Ublokket: 150cm x 75cm. Blokket: 175cm x 120cm
Bemærkninger og ændringer: Ingen ændringer nødvendige – kun retning af fejlen ved opslagningen. Opskriften er uden fejl og med både skrevne beskrivelser og diagrammer. Jeg synes nu det nye og finurlige ved opslagningen kunne være tydeligere beskrevet.
Tilfredshed: Af antallet af fotos i dette indlæg burde det fremgå, at jeg er ret glad for resultatet. Jeg er meget tilfreds både med garnkvaliteten, processen og resultatet. Skulle det ha været til mig selv, ville jeg dog ikke ha valgt den farve, men det er en anden historie.

Jeg har før med glæde strikket sjaler efter Romis opskrifter. Ingen af dem er blevet helt færdige endnu – f.eks. Muir, som jeg strikkede på sidste sommer. I øjeblikket strikker jeg på Merope.

*

*………en åkande med så lange og store blade findes altså ikke!
Jeg har opfundet den til lejligheden.

Ann

Moebius 2

Ja, vejret peger jo ikke ligefrem mod varme halsedisser, men i marts så det anderledes ud, og ved Fiberfesten i Ry startede jeg nærmest tilfældigt på denne moebius.
Mens jeg ventede på, at jeg skulle demonstrere Magic Loop, demonstrerede Irene B opslagning til moebius. Det er Cat Bordhi’s metode, man anvender idag. Du kan se en video på YouTube her.

Jeg sad bare i baggrunden og strikkede på min Camomille (den blir ikke go, siger jeg bare), men da der manglede en færdig moebius, gik min Moebius1 rundt, og vi talte om den.
Det og et par skønne nøgler alpaca, jeg havde set på Birthe P.’s stand, inspirerede mig til at starte på en ny, som altså nu er færdig.

En moebius strikkes fra midten og ud til begge sider på en gang og med en halv snoning. Jeg har ændret en lille detalje i opslagningen, så der kommer en lille bølgekant, som jeg godt kan li, i midten af dissen.

Jeg har skiftet lidt på må og få mellem rib1 (1 ret, 1 vrang) og rib2 (2 ret, 2 vrang), og da de to nøgler alpaca fra Du Store Alpaca var brugt op, fandt jeg noget koksgråt fra Drops på lageret.

Aflukningen er Jeny’s meget elastiske aflukning, som jeg bruger meget, f.eks. til øverste aflukning til strømper, der er strikket fra tåen og op eller andre kanter, der skal være meget elastiske.
Du kan se instruktionsfotos på linket ovenfor. Beskrivelsen er på engelsk. Derfor har jeg skrevet en beskrivelse her:

Jeny’s surprisingle stretchy bind-off
Eller på dansk: Jenys ekstra elastiske aflukning.
Denne aflukning er meget nem: Første m strikkes almindeligt. Alle efterfølgende retmasker indledes med, at man slår “bagvendt” om, d.v.s. pinden føres forfra ind under garnet og op rundt om garnet. Herefter strikkes masken ret. Alle vrangmasker indledes med en almindelig slå-om (pinden oven over garnet og rundt om garnet). Herefter strikkes masken vrang. Der lukkes af ved at den tidligere strikkede maske og den nyligt udførte slå-om trækkes over den sidst strikkede maske.

Karin har fået en fantastisk flot anorak i den samme sennepsgule-lime farve, så hun skal ha denne moebius.

FAKTABOKS
Model: Moebius
Designer: by Ann
Garn: Mirasol 100% alpaca fra Du Store Alpaca, som støtter børn i Peru. Farve 2025. Drops Alpaca
Pinde: Addi 3½, 120 cm
Garnforbrug: 100 gr Mirasol og 100 gr Drops Alpaca
Fra lager: Delvist
Bemærkninger og ændringer: Beskrevet i teksten.
Tilfredshed: Garnkvalitet og farver er skønne. Størrelsen er god.

Og så en tur på havnen……..

God søndag!

Ann

Oles 80’er sweater på tværs

Endelig fik jeg afleveret Oles sweater til……………..Ole

Den har været færdig længe, men den skulle jo fotograferes med levende indhold, før den resultatet skulle vises her på siden.

Ja, altså…….striberne er strikket helt lige, men jeg kan jo ikke gøre for, at Ole er så bredskuldret, at striberne kurver, vel?

Så, nu skal I høre historien om Oles sweater.

Altså, engang i 80’erne strikkede min gode gamle veninde Karin en sweater til sin mand Ole.
Det var et hit, som han har slidt op for længe siden – det vil sige; Karin har strikket nye ribkanter på ærmerne og på bulen flere gange, og Ole bruger gemmer den stadig, selvom den faktisk ikke kan mere.

Ole VILLE ikke acceptere fakta. Han VILLE ha’ en sweater magen til.
Nu havde Karin så efterhånden fået forlagt opskriften, men det var sandelig ingen hindring for Ole.
Han drog resolut rundt og besøgte strikkeforretninger, hvor han fortalte om sweateren og viste lasen frem, og spurgte, om de kendte den opskrift.

Og søreme, om der ikke var en dame i en garnbutik, der mente, at hun havde set den i Alt om Håndarbejde engang i 80’erne.
Nu var det oven i købet så heldigt, at hun lå inde med en del gamle blade, så hun lovede at gå hjem og se dem igennem.

Og sandelig! Et stykke tid efter modtog Ole en mail om, at damen havde fundet opskriften.
Hvad siger I så?
Ole besøgte igen butikken og fik opskriften til sin yndlingssweater.

Er det ikke sødt…….og sjovt?
Det må da siges at tilbagevise alle myter om, at mænd ikke bryder sig ret meget om strik!

Nu er det desværre sådan, at Karin har fået gigt i hænderne. Hun kan ikke strikke de større projekter mere, så hun spurgte mig, om jeg ville forbarme mig over Ole og strikke sweateren til ham.

Egentlig har jeg jo for længe siden bestemt mig for ikke at strikke bestillinger mere, men for et par år siden lavede Ole en fantastisk ting til mig:

Ja, hvad er det?

For mig er det en svampekurv.
Af forskellige grunde, kan jeg ikke bruge en almindelig svampekurv, så i årevis har jeg brugt et fiskenet i en rem over skulderen, når jeg samlede svampe.
Praktisk-upraktisk.
En dag så jeg så Ole rende rundt i haven med en kurv, som denne om maven. Han samlede visne blade og afklip op i den……den dag.

Lige sådan een, jeg kunne bruge til svampeindsamling med net i bunden, rimelig god plads, åben og med bæresele om maven, hvor den sidder stabilt og ikke trækker på arme, skuldre og den øverste del af ryggen.

Den vejer ingenting, og klapper ikke sammen om svampene, fordi trærammen i løbegangen i den øverste kant holder den åben. Man har begge hænder fri, og har hele tiden overblik over, hvad man har i kurven.

Herunder har jeg åbnet velcroen bagpå, så I kan se træet og håndværket.

Ole er pertentligheden selv, når han laver sådan noget, og han har selv limet, savet, bøjet, slebet og lakeret træet utallige gange, og han har selv syet alle tekstilerne.

Er den ikke fantastisk genial?

Den kan også bruges til at plukke æbler og andre bær i, eller samle chili og agurker fra drivhuset, eller plukke ukrudt og afskårne småkviste eller……….kun fantasien sætter grænser……....garn og strikketøj på en gåtur?

Kan I nu forstå, hvorfor jeg hurtigt sagde ja til at strikke sweateren til Ole?

I skal da lige se Karins og min kantarelhøst en sensommerdag i 2007 – tydeligvis en lang og meget tør sommer:

Og hvad ligger der så der?
En overklippet grydesvamp, en tandbørste og en Opinel i mellemstørrelse. Hvad enhver svampesamler bør have ved hånden, når der skal plukkes og renses svampe ;-)

Nå, tilbage til Oles sweater
Opskriften var jo gammel, så garnet, som opskriften foreslog, findes ikke længere.
Jeg spurgte i min webstrikgruppe, om nogen mon kunne huske eller finde frem til løbelængden på det gamle garn. Den gruppe er altså en guldgrube af viden om strik og garn, og fluks var der flere, der enten lå inde med gamle nøgler eller opskrifter, hvor løbelængden og strikkefastheder var oplyst.
Jeg kunne se, at Lang Yarns Merino 120 Superwash burde være perfekt som erstatning. Jeg havde noget garn tilbage fra udvælgelsen af garn til en vis sømandssweater……….jo, strikkefastheden var nøjagtig ens.

I en netbutik med et pænt udvalg af farver valgte Ole de tre farver, han ville ha strikket sweateren af.
Jeg må konstatere, at den netbutik fremstiller farverne temmelig nøjagtigt i forhold til virkeligheden, så der var ingen overraskelser.

Strikkefasthed og mål passede hele vejen igennem, men der var slet ikke nok af bundfarven og der manglede ½ nøgle af den lysegrønne. Faktisk manglede jeg så mange nøgler af bundfarven, at jeg må mene, at der var en fejl i opskriftens angivelser. Merinoen er jo generelt tungere end almindelig uld, men løbelængden var den samme, så…..

Butikken havde ikke mere tilbage i den lysegrønne i den korrekte indfarvning, så jeg besluttede, at strikke halskanten i bundfarven i stedet for, som i opskriften med den bredeste stribes farve, og vi er enige om, at det faktisk er rigtig pænt, at ribkanten forneden og halskanten er samme farve.

FAKTABOKS
Model: “Sweater på tværs” fra Alt om Håndarbejde engang i 80’erne
Designer: Hanne Bendix
Garn: Lang Merino 120 Superwash
Pinde: Addi 3 og 3½. Til denne type strik – halvpatent – kan det være en god ide, at vælge pinde, der er spidse – f.eks. Addi Lace eller KnitPro, fordi det letter de 100.000-vis af gange, hvor der skal stikkes ned i masken under. Med den ret runde merino, jeg har brugt her, kan man godt bruge almindelige Addi, men der skal ikke meget uregelmæssighed til i garnet, før det bliver for langsomt og irriterende at få fat i masken under.
Garnforbrug: 1150g, 2850m,
Fra lager: Nej
Bemærkninger og ændringer: Ikke udover de, jeg har omtalt i teksten.
Tilfredshed: Som I kan se på billederne, så passer den perfekt, og Ole er rigtig glad for den, og

den passer sammen med hans Mywalit……………

………………men

VE DEN, DER KUNNE FINDE PÅ, AT SMIDE DEN GAMLE SWEATER UD!!!!!!

Ole mener, at den saaaaagtens kan bruges lidt endnu

Ann

Farvestrålende uld

 

Jeg har modtaget en pakke med en favnfuld skønne farver i håndfarvet uld.

Er det ikke lige til at spise?

Jeg skal strikke en jakke af det, når jeg er færdig med

 
det lidt hemmelige koncentrationsprojekt, jeg er igang med lige for tiden.

På Fiberfesten i Ry blev jeg inspireret af noget lækkert Mirasol alpaca fra Du store alpaca  i en skøn sennepsgul farve fra Garngalleriet. Jeg gik lidt frem og tilbage, og vidste ikke, om jeg skulle købe det. Der var kun to nøgler, men for hvert nøgle støtter man et skolebyggeri i Peru. Det kan jo godt lokke mig lidt. Jeg har jo sådan set garn nok, men da der var demonstration af moebiusopslagning sprang jeg til og købte garnet til en ny moebius.
Den har jeg endnu ikke billeder af.

Jeg skal jo altid ha mindst et koncentrationsprojekt og mindst et ikke-koncentrationsprojekt, så jeg kan veksle mellem dem, og lige nu er det sjalet og moebius’en.

Derefter bliver det en Old way Gansey sweater til min Torben og jakken med de mange farver…………………………

…..Uhm, hvor jeg glæder mig……….

Ann

Fiberfest i Ry

Så oprandt dagen, og der var fiberfest i Ry.

Bodil og Birthe havde arrangeret, og festen blev afholdt på Mølleskolen i Ry, hvor Bodil er skoleleder.

Boderne var åbne fra morgenstunden.

Der var bambus til strikning, uld til spinning, unikajakker, smykker, broderi og meget mere

Der var kaffe og muffins, workshops og strikkecafe-demonstrationer.

Pyha, ja, og så var der strikkecafe-demonstrationer…………

Bodil……

…..har visse overtalelsesevner.
Hun overtalte mig i efteråret - med smiger - til at være med i cafeen og vise, hvordan jeg strikker Magic Loop.
Jeg forsøgte mig med noget i retning af: “Jamen, det har jeg da ingen forudsætninger for..”. Den gik ikke. Der var modargumenter. “Jamen jeg er da bare en sølle amatør. Det er der da ingen, der gider høre på” eller noget i den retning. Modargumenter og smiger.

Nu er det altså sådan, at Bodil og jeg aldrig havde mødt hinanden IRL, men kun her på bloggen. Hun kunne overhovedet ikke vide, hvad hun engagerede, men hun gjorde det alligevel.

Modig kvinde!

Så tænkte jeg: Det er ikke sådan en workshop, man bliver betalt for. Det er helt frivilligt i min fritid. Så må de også selv om det……

Jeg prøvede derfor også at holde mine forberedelser nede.

Jeg er vant til at undervise. Jeg har gjort det i årevis. Jeg har været lektor på Universitetet og har undervist tilsvarende på andre institutioner, og gør det stadig indimellem.
Det er et hestearbejde hver gang. Der skal laves Power Points og findes artikler, der skal udsendes i forvejen og der skal laves kopier af Power Points, der skal uddeles ved undervisningens start, så der kan noteres i dem undervejs og der skal, og der skal, og der skal…..
Men det behøvede jeg jo ikke denne gang.
Og jeg har ingen som helst pædagogisk uddannelse. Jeg har ingen som helst forudsætninger for bare at stille mig op og gi’ en gruppe strikkere noget for deres fremmøde og interesse…….andet end min strikkeglæde.

Men SÅ kom jeg til at læse søde Lykkes og Camillas blok, hvor de skrev om, at de glædede sig til Fiberfesten, hvor de skulle møde eksperten…… og en professionel, der kunne give dem tips og tricks om Magic Loop og to sokker på een gang, for de havde nemlig lært sig at strikke Magic Loop inden Fiberfesten……………
……og så blev jeg nervøs.

EKSPERTEN????

PROFESSIONEL???

Er der noget, jeg ikke er udi strikkeriet – så er det ekspert eller professionel.

Jeg er jo bare en glad amatør!!!

SÅ fik jeg sved på panden, og SÅ lavede jeg alligevel et lille kompendium og fik lavet noget til en USB-pen, som kunne vises på det whiteboard, Bodil havde fortalt, at de havde.

Jamen, hvordan gik det så?

Joh, fremmødet fejlede ingenting.

De sad i lag. Der var slet ikke plads til alle, så en del stod op.

Og det gik vist meget godt……………….lige indtil jeg – som sædvanligt – fyldte for meget på for hurtigt.
Magic Loop og to strømper/ærmer/pulsvarmere/vanter osv på een gang og opslagning til strømper fra tåen og op på 1 time er måske liiiiige i overkanten.

Men deltagerne kastede sig med dødsforagt og koncentration ud i det hele.

De fik en smagsprøve.

Og det gjorde jeg også.

Jeg fik siden hygget mig lidt til frokost med søde Ingerlise, som jeg efterhånden har mødt flere gange rundt omkring. Hun er bare så sej.
Hun kørte to workshops med sin freeform. 
Jeg følger med i hendes undervisning på bloggen.
I øjeblikket har hun søndagsskole om tunesisk hækling.

Jeg fik også hilst på Bodils mor, der ikker er en årsunge, men alligevel er still going strong hvad angår strikning. Hun er en fabelagtig strikker.
Hun har strikket 6 sjaler a la Seyfarth og en del flotte fair isle strikkerier. Hun har blandt andet strikket dette smukke fuglesjal

Og disse puder

Hold da op, hvor ville jeg gerne kunne strikke sådan om 20 år!

Bodil og jeg aftalte at også hun skulle med til afstresning i Tversted til august.

Det bliver bare så hyggeligt.

Men jeg er nødt til at indrømme, at det bedste ved dagen var Irene, Michael og Berit, der kom forbi med en krammer og en dejlig sigende snak.
Jeg tog et skønt billede af Irene og Michael, hvor de grinende smiler så dejligt begge to og sammen, men det er overbelyst og rystet, så det vil jeg ikke vise. Jeg har det i mit hjerte.

Jeg måtte afstå fra den workshop med Cornelia Tuttle Hamilton, jeg havde tilmeldt mig og glædet mig til, og jeg fik heller ikke set Bodils demonstration af sjalsstriknign a la Seyfarth.
Jeg måtte hjem i ro og mag.

En dejlig fiberdag.

Ann

Så gjorde jeg det igen!!??

Hvad er det med de ærmer og mig lige for tiden?

Jeg må ha glemt at tage ud på overgangen mellem kanten og selve ærmet. Der mangler de 8 masker hele vejen op.
Godt, at det ikke indbefatter kantmønsteret.

Jeg er nok liiiige stresset nok for tiden til, at min hjerne kan følge med, og sikkerheds- og kontrolforanstaltningerne må jo ha svigtet.
En menneskelig fejl, men altså irriterende, at jeg ikke lige tjekker mig selv efter. Jeg ved jo, at det sker igen og igen og igen, hvis jeg ikke holder konstant øje med mig.

Om igen!

Mona har (endelig efter flere rykkerskrivelser herfra) fået rigtig godt gang i sin blog. Den er et besøg værd, for Mona er en spændende strikker. Hun er for øvrigt lige nu igang med sit eget design a la Lille Indianerstrib.

Jeg har modtaget det mest vidunderlige garn i den helt rigtige farve til et hemmeligt projekt, som skal overseas, hvis jeg når det.

Det har været enormt svært at finde det rigtige garn, men nu! er det lykkedes. Det er alpaca, silke og cashmere og “håndfarvet” – JUNO, Lace fra Loop i London.

Jeg befamler og aer og nyder og dufter og kigger og skæver, og kan næsten ikke nænne at vinde det op, men jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang med det.

Ann

Et par veste

2 stk af den sædvanlige vest til Birk.
Den eneste forskel er, at den vokser for hver gang og, at opskriften hver gang skal ændres til ny størrelse og ny garntype.

Denne gang er de strikket i den nye Drops Silkealpaca.
Det er et lækkert, blødt og let garn.

Den lyseblå fik bamseknapper købt hos Sommerfuglen.

Knapperne på den grønne er keramikknapper lavet af Birthe Sahl
Hun har ingen hjemmeside, men sælger gennem flere forskellige
f.eks. Uldhytten.

FAKTABOKS
Model: Den sædvanlige bygget over Hjertegarns babymodel
Designer: Hjertegarn og Ego
Garn: Drops Babyalpaca Silk
Pinde: Addi 2½ + 3
Garnforbrug: 110 gr til hver
Fra lager: Næh
Bemærkninger og ændringer: Den er jo, som skrevet, en stor ændring fra grundopskriften
Tilfredshed: Stor tilfredshed med garnkvaliteten. Nu må vi se, hvad Birk siger, når han kommer på besøg i week-enden – hvis han da overhovedet kan tale dansk. Over Skype lød han temmelig japansk, da han meget energisk fortalte om sine oplevelser i Tokyo, men jeg kunne da forstå, at han har prøvet at spise med pinde……...

At tælle pinde…..

Så blev ærmerne lige lange.

Jeg måtte sætte markører for hver 2. pind for at være sikker på kun at strikke 6 pinde mellem indtagningerne og ikke 8. Jeg undrer mig stadig over, at jeg godt kunne finde ud af at tælle, da jeg tog ud, men altså ikke nu, hvor jeg skulle ta ind????
Hjernens veje er uransaglige – min i hvert fald.

Nu er råsweateren så færdig

Så er der endehæftning, montering og ribkanter tilbage.

Er den ikke lidt flagermus-80’er-agtig?

Jeg tror, jeg vil strikke lidt på den lille Indianerstrib nogle dage inden jeg gør Oles sweater færdig.

Ann