Jeg har vist og omtalt denne sweater flere gange – ikke mindst, da den blev færdig, men her vil jeg gå i dybden med selve strikkeprocessen.
Ja, den ser unægteligt meget bedre ud på Nicolai selv end på en damegine str 42 med buler på overkroppen.
Jeg havde som sædvanligt glemt at få taget billeder af sagen LIVE på rette vedkommende, så det blev lidt hu-hej med blitz, da han var på vej ud af døren.
Desværre havde jeg ikke åndsnærværelse til at se, at han har en sort T-shirt på, der stikker op over halsen, så kanten af halsudskæringen bliver utydelig.
Jeg har det helt dårligt med, at jeg altid så gerne vil have taget billeder af det, jeg strikker til folk på de mennesker, det er til. Det virker så tåbeligt og næsten egocentrisk. Jeg tror mit eftermæle kommer til at handle om noget med strik og den besynderligt vigtige blog, der altid skulle forsynes med billeder.
Nå, det var jo processen, jeg havde lyst til at gå mere i dybden med.
Nicolai ved, hvad han kan li’, og han har en god smag. Han havde set en sømandssweater hos samsoe-samsoe, som han gerne ville ha’, men den var for tynd, for stor, forkert i farverne og strikket i en blanding af kunststof og uld. Nicolai ville have een i ren uld, lidt tykkere, i en slimline-størrelse, der passede ham og i en dyb blåsort marineblå farve.
Jeg spurgte webstrikgruppen, om de kendte til og kunne anbefale et garn i en sådan dyb marineblå farve, og vupti kom der en masse rigtig gode forslag inklusive et tilbud fra Bente, som er håndspinder, om at spinde noget lækkert dybt marineblåt merino, hun havde liggende.
Hun sendte mig en tot af ulden og jeg bestilte straks det tilbudte garn, selvom det nok ville tage noget tid at få det spundet og det måske heller ikke lige egnede sig med håndspundet garn til en sømandssweater til en mand, som Nicolai, som ved præcis, hvordan det skal være, og det er ikke med de uregelmæssigheder, som gør et håndspundet garn levende.
Jeg bestilte derfor også 1-2 nøgler hjem af flere af de lækre garner.
Det er Bentes håndspundne i midten. Sørgeligt for jer derude, at I ikke kan få lov at føøøle på det.
Valget faldt på det superbløde og lækre Lang Merino 150, fordi farven var perfekt og kvaliteten var møf
Jeg regnede på det og fandt frem til, at jeg nok skulle bruge 12 nøgler a 50 g. Jeg købte det på nettet hos et tysk firma.
Så gik jeg igang med at lave strikkefasthedsprøver, måle Nicolai op og tegne og beregne. 
Jeg skelede lidt til målene i et par strikkedesignbøger, jeg har.
Boblerne skulle ikke være alt for boblede, så jeg prøvede forskellige måder og endte med at vælge een, hvor der tages ned i 4. pind under bobelrækken i stedet for 5. pind under. Det gjorde boblerne lidt fladere og mindre. Opskrift på sømandsbobler kan findes her.
Nicolai fik 3 forskellige kanter at vælge imellem.
En med rib, en med en dobbeltkant strikket på tyndere pinde, så den strammede en smule til (den er vist ikke kommet med på billedet) og en i dobbeltkant med samme pindestørrelse. Det er den originale sømandssweaterkant fra de sømandssweatre, vi gik i i 60’erne og 70’erne og som vi købte i en skibsprovianteringsforretning i Nyhavn – var det “Nyhavn 17”? – eller 13? Jeg husker det ikke længere.
Nicolai valgte uden at blinke den “originale”.
Jeg havde også strikket en prøve med picotkant (den er til gengæld med på billedet), men det blev for tøset, så den kasserede jeg selv på forhånd.
Der blev tegnet, regnet og skrevet side op og side ned.
Åhhh, jeg elsker at være grundig og gøre ting ned til mindste detalje. Det er SÅ tilfredsstillende – altså, hvis jeg har tid og ro til det – og er motiveret. Jeg kan uden problemer være en sjuskedorte eller springe over, hvor gærdet er lavest, hvis ambitionsniveauet ikke lige på det tidspunkt er i top.
Jeg er ikke specielt kvik i pæren, men jeg har en vilje af stål og en selvtillid som en elefant, så disse billeder er blot et lille udsnit af de sider i min logbog, løse notesark og strikkepapir, jeg har brugt, for der var jo ustandseligt en lillllle bitte ting, jeg havde glemt eller havde overset, men som fik konsekvenser for alle andre beregninger og tegninger, så jeg måtte regne og tegne om og om og om igen.
Udtagningerne på ærmerne voldte i første omgang lidt problemer, for strikkefastheden på striberne med sømandsbobler er anderledes end resten, men udtagningerne skulle jo falde jævnt op over. Jeg klippede strikkepapir i de forskellige strikkefastheder sammen i bredder som bobel- og glatstriksstriberne, tegnede og regnede, men endte med i stedet bare at tage ud med x antal cm’s afstand.
Strikkepapiret kom mest til sin ret i forhold til halsudskæringen. Der har jeg fulgt den slavisk.
Strikkepapir? Hvad for noget strikkepapir? spørger nogen af jer så.
Jamen, man kan købe blokke med tern, der svarer til bestemte strikkefastheder, og man kan selv lave det på nettet flere forskellige steder f.eks. her og her. Jeg bruger et computerprogram, som hedder Print-a-Grid. Det kan købes til download eller i fast form med snailmail.
Midt i det hele blev jeg flere gange usikker på, om de mål, jeg havde taget af Nicolai virkelig kunne passe. Det kunne de ofte ikke, men andre gange – f.eks., hvor lang den skulle være på ærmer og bul – passede det virkelig.
Nicolai mente det faktisk alvorligt. Han ville have den så kort både på bulen og på ærmerne.
Derfor lå arbejdet stille ind imellem enten, fordi jeg havde mistet overblikket og modet eller, fordi jeg ventede på et besøg af Nicolai, så jeg kunne måle ham om og om igen.
Det var sikkert irriterende for den søde og tålmodige Nicolai, men der var også fordele for ham, for vi kørte et par gange den lange tur til hans lille hus laaangt væk fra os med kaffebrød eller frokosttilbud for at tage mål.
Bulen er strikket på rundpind nedefra. Jeg har fortrinsvis brugt KnitPro, dels fordi Addi er for glatte til dette garn. Det er svært at styre strikningen, men også fordi det er bedst at strikke boblerne med en spids pind. Arbejdet er delt ved ærmegabene. Alle kanter er strikket dobbelt med en vrangpind (på retsiden er det en retrille) i ombugskanten.
I halsudskæringen har jeg ikke lukket maskerne, men satte dem på en tråd, så jeg kunne bruge dem direkte til halskanten. Jeg ville gerne undgå den halv- og heltykke kant, der kan opstå, når man tager masker op fra en aflukket kant.
På den en skulder strikkede jeg en dobbeltkant, som jeg syede usynligt på den anden skulder lige under retrillen i ombugskanten:
( Undskyld den forkerte hvidballance, hvidballance, hvidballance)
På den anden skulder strikkede jeg dobbeltkant med knaphuller på den ene og dobbeltkant til knapper på den anden skulder
Der gik kuk i det på dette tidspunkt, så knapperne er blevet placeret på højre skulder, selvom jeg havde planlagt dem på venstre, men det er der jo ingen, der bemærker, når musikken spiller.
Jeg lavede en ny strikkeprøve til halskanten – både for at finde ud af, hvordan jeg fik den til at stramme til opefter,
dels for at finde den pæneste måde at sy den til på bagsiden.
Jeg tog de masker op i halskanten, der jo var der i forvejen på en tynd pind. Jeg kan ikke huske, om jeg fyldte lidt på hist og her, hvis det virkede, som om der manglede nogen. Jeg strikkede den første pind vrang for at lave en kant.
Jeg strikkede halskanten som de andre kanter, men jeg skiftede pinde to gange undervejs fra pinde 3 til 2½ og tilsidst 2, og omvendt efter ombugskanten. Det gav den ønskede effekt og en pænere hals end hvis jeg havde måttet lave den i rib.
Der er 4 forskellige måder at sy den på bagsiden, og jeg tror det endte med den længst til højre….eller blev det den til venstre?
Her ses halsområdet fra vrangen.
Ærmerne er syet i på vanlig vis. På højre skulder er de to belægninger blot lagt oven på hinanden og syet sammen med ærmet i den yderste løkke, så det ikke er blevet for tykt.
Knapper var et problem. Nicolai ville have skindknapper, men de måtte ikke være alt for store. Det var svært at finde nogen på nettet. Kvaliteten virkede dårlig, men jeg fandt nogen her. Hjemmesiden var dansk, men fakturaen og afsenderen var tysk.
Jeg var meget i tvivl om størrelse og farve, men jeg endte med de store blå.
Slut, prut FINALE!
Nå, ja, så endte det så sådan:
Sømandssweateren blev lige så udmattet, som både jeg og I sikkert er nu.
FAKTABOKS
Model: Sømandssweater
Designer: Ego
Garn: Lang Merino 150
Pinde: KnitPro 3
Garnforbrug: Knapt 600g
Fra lager: Nej bestemt ikke
Bemærkninger og ændringer: Øhhhh, se lige ovenfor.
Tilfredshed: Jeg er vel godt tilfreds, selvom der vist også er flere ting, der kunne gøres anderledes.
Tak for et fascinerende strikkeår på denne blog. Jeg har idag været igang med bloggen i præcist 1 år. Jeg har 90 faste læsere og siden foråret næsten 25.000 såkaldt unikke besøgende.
GODT NYTÅR TIL ALLE!
vi ses igen i 2011
Ann
