Anns strik og sager

Gry’s jakke …..

2012-02-05T11:51:00.001+01:00

……. til Storm.

Den må omdøbes – måske til Storms jakke med gemmer.

Det er en overlevelsesjakke.

Der er en lomme til skikortet (eller måske en sut?) på højre ærme, en brystlomme til parkometerpenge (eller måske et lille lommetørklæde?) og en lidt større lomme til småsten, regnorme, snor og andre dimser (eller måske til halstørklædet?).

Og så er der advarselsblink på toppen (eller bare lidt nissepynt?)

Jeg har videreudviklet opskriftens ene mindre lomme, så der nu er 3 forskellige lommer og en rød top på hætten,

og jeg har strikket et lille halstørklæde til.

Halstørklædet har sådan en tunnel, der gør, at tørklædet kan sidde godt uden en knude. Hvad hedder sådan en tunnel egentlig?

FAKTABOKS
Model: Gry’s jakke fra All you knit is love, babystrik fra 0-18 mdr
Designer: Susie Haumann
Garn: En tråd Spinni Tweed og en tråd Indiecita Alpaca Fleece. Lidt Hanne Falkenberg rester
Pinde: 3½
Størrelse: 0-9 mdr
Garnforbrug: 75 g Spinni, 130 g Indiecita
Fra lager: Ja, hvad angår Spinni’en og Hanne Falkenberg resterne, nej, hvad angår alpacaen, som jeg har købt hos Edith i Hønsestrik.
Tilbehør: Halstørklædet er strikket af Hanne Falkenberg rester i eget design. Knapperne er fra Birthe Sahl. Du kan læse lidt om Birthe Sahl på Lenes blog.
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Den er nem at strikke. Det eneste sted, man lige skal være lidt opmærksom på sådan en babysag her, er ved maskeoptagningen til hætten i halskanten, så der ikke opstår en generende søm.
Hvis man vil strikke advarselsblink, skal man kende til intarsia og jacquard-strikning.
Bemærkninger og ændringer: Flere lommer og andre størrelser end i opskriften. Lille rød top i hætten – ellers intet.
Tilfredshed: Jeg er vild med den. Nu håber jeg bare, den er tilstrækkelig funktionel til at Storm kan bruge den.

Puttetæppe III – en sidste gang.

Den øverste del er den bevidst valgt, den nederste er den tilfældige.

Der var 5, der mente, at den øverste var bevidst valgt, men der var 4, der mente, at det var den nederste, der var bevidst valgt.

5 ku bedst li den nederste del, 4 ku bedst li den øverste.

Og hvad kan vi så lære af det?

At smag og behag er forskellige, og at nogen bedst ku li den nederste halvdel skyldes ikke tilfældighedsprincippet, men det, at de lyse farver i den del fylder mere. Folk med hang til blålige farver eller kontrastharmoni har valgt den øverste del.

Når jeg selv bevidst vælger, vælger jeg ud fra min indre konformitet, som f.eks. ikke synes at gul og hvid går godt side om side eller brun og mørklilla. Jeg vælger kontraster og helst kontraster, som passer sammen ud fra relativt konservative normer.

Jeg drager den erfaring for mit eget vedkommende, at jeg ikke skal tænke på, om der er en “farvelære”, der siger, at dette eller hint er pænt, godt eller forkert. Jeg skal sætte de farver sammen, der giver mig selv en god følelse indeni, for der er ingen sandhed, som er fælles for alle, eller for de fleste, eller for de professionelle, eller for de kreative, eller……..

Og så kan jeg meddele, at gruppen af strikkefilosofiske matematiknørder med tilhørende suppleanter har fået en formand!
Xanita, som er ph.d.-studerende i………………matematik! Hun sidder Down Under og holder øje med os her på den anden side af jordkloden.
Xanita er en rigtig god forsker, for hun har en naturlig og opmærksom skepsis. Hun spørger nemlig, hvordan garnnøglerne er fundet i posen ved tilfældighedsdelen. Klog pige! Jeg kan fortælle dig Xanita, at
1. Man kunne ikke se igennem posen,
2. Nøglerne blev blandet rundt (blindt) ved hver begyndelse
3. Der var ingen kendetegn på nogen af nøglerne, som kunne gøre det muligt at føle sig frem til en farve,
4. Der var 9 forskellige farver, hvilket må siges at være nok til et reelt tilfældigt valg.

Og så bemærkede jeg, at min egen dejlige svigerdatter bedst kan li den del, jeg selv har valgt farverne på!!!

God solskinsdag!

Ann

Sssshhhhhhhh!!

2012-02-05T09:54:00.001+01:00

Storm sover!

(Nyt indlæg med svar på gættekonkurrence og en ny jakke……………………………..om lidt.)

Ann

Puttetæppe III

2012-02-02T20:42:00.001+01:00

Fææærdiiig!

Man skal lære af sine dumheder, så det håber jeg så, at jeg har nu.
Hvor har det været sjovt at læse jeres forslag til, hvad mine dumheder kunne være.

Dumhed nr 587.388:

På arbejde idag sagde Marianne: “Den eneste dumhed jeg kan se er, at det da er dumt, at en relativt rutineret strikker kan finde på at strikke noget med så mange ender at hæfte bagefter!”
Hahahahaha!
Uldbegavet og Mona foreslog, at tæppet egentlig skulle ha været ternet. Måske a la Burburry?:

Billedet lånt fra Vogue Knittings bog Toddler Knits.

Lin foreslog, at det skulle ha været med cirkler

Fra Britt-Marie Christofferssons bog “Stickning”

Camilla ku se, at stribe 33 slet ikke passer ind. Så er det, jeg vil spørge: Fra hvilken ende talte du, Camilla? Fra den ene ende er jeg da slet ikke enig med dig, men fra den anden………. måske.

Berit mente, at der var fejl i alle striberne, og det er da til at forstå!

Lykke, Charlotte Kaae, emmy, Annelise og Lykke mus mente, at det måtte være noget med enderne. Charlotte causerede over muligheden af at zig-zagge hen over “hele baduljen”. Annelise talte om strikkehæftning eller frynser i begge sider. Mona gjorde sig store matematiske overvejelser. Hun skrev: “Enderne kan det ikke være, for 37 er ca det halve, men det passer jo så med, at halvdelen skulle have været i den anden ende??” De overvejelser er lige en tand for avancerede for min krøllede hjerne, og hun endte da også med at droppe det og gå med på den med ternene.
Lis, Kirsten Amstrup og Jane turde slet ikke bevæge sig ud i gætterier.
Annelise, Jane og emmy er meget nysgerrige efter at høre, hvad problemet er, og det er jeg glad for, for så har jeg jo opnået det, jeg ville.

Det er ikke en fejl, men bare en dumhed, og emmy har gennemskuet den. Hun skrev: “………..det skulle vel ikke være noget med alle dine ender - jeg tror jeg ville have lavet det så hver anden ende ville være i den anden side …….”

Og det er lige det, der er dumheden.
Nu er den ene sides retrillekant meget tyk af hæftninger, mens den anden slet ikke er, og med så få pinde til hver stribe kommer en del af hæftningerne til at overlappe hinanden, hvilket gør kanten endnu tykkere.

Havde jeg tænkt mig bare en lille bitte smule bedre om, så havde jeg selvfølgelig skiftet mellem et lige og et ulige antal pinde i striberne, så enderne blev fordelt nogenlunde ligeligt på de to sider.

Dumhed nr 652.748:

Se her faldt de fleste af jer alligevel fra.
Så var det heller ikke sjovere.
Ærgerligt, for jeg har en gættekonkurrence mere. Den bliver der nok kun ét svar til, men pyt – jeg morer mig

Igen er der de mest finurlige forslag.
Denne gang har Uldbegavet helgarderet sig med hele 5 forslag. “Den tredje stribe fra oven er lavet med et nøgle garn i en forkert indfarvning??? Den skulle have været ensfarvet??? eller blå?????
Kanten skulle have været strikket på tynde pinde og det øvrige på tykkere pinde og du har byttet om på pinde størrelserne???
Enderne er for korte???”
Havde det været Lotto, havde det været en dyr kupon.
Nu er det så, at jeg igen må spørge: Hvad er foroven og hvad forneden? Jeg kan jo ikke rette fejlen med den indfarvning, når jeg ikke ved, om det er den ene eller den anden stribe, vel?
Jeg synes Uldbegavet og Mona skal gå i gruppe sammen med deres avancerede tankegang…….”Kanten skulle have været strikket på tynde pinde og det øvrige på tykkere pinde og du har byttet om på pinde størrelserne”. Ja, jeg er stået af, for jeg kan lige se mig selv sidde og fægte rundt med flere forskellige pindestørrelser. Det er ikke et kønt syn!

Lis er dog også benovet over Uldbegavets store opfindsomhed. Hun får sved på panden og får mindelser om eksamen, censorer og 12-taller. Hun spørger dog: “Tænkte over hvordan du havde lavet kanten tykkere”. Nu ved jeg ikke lige, hvad du mener, Lis, men fra begyndelsen er kanten gjort tykkere ved at den er strikket med retriller – altså udelukkende retstrikning, hvor resten af tæppet er strikket i glatstrikning, men som jeg fortalte ovenfor, er kanten i den ene side blevet meget tyk på grund af endehæftningerne.

Dorthe foreslår “Er det mon antal masker som du har strikket, hvor ret skulle være vrang og vrang skulle være ret”. Der er jeg igen lidt på Herrens mark, for jeg kan ikke helt finde ud af, hvordan det skal forstås. Havde jeg gjort det, var resultatet blevet det samme – bare med mange flere vrangmasker. Jeg har ikke noget imod vrangmasker, men det er nu engang lettere at strikke retmasker. Måske har jeg ikke helt gennemskuet tankegangen – mon Dorthe er en aspirant til Monas og Uldbegavets strikkefilosofiske matematikgruppe?

Susan er virkelig sendt til tælling, for hun kan ikke knække nøden, og det passer ikke hendes temperament. Hun er gået så langt som til at forstørre billedet for at nærstudere det – uden resultat.

Omsorgsfulde Mona konstaterer, at jeg nu er blevet gået grundigt efter i sømmene (!!), uden at der er fundet fejl, så nu må jeg da være glad. Nu er der jo ingen sømme på det tæppe, så jeg må lige tænke over en tid, hvad de der sømme måske dækker over…………..
Og, ja, jeg er skam glad – meget glad, men det er jo ikke fejl, I skal gætte. Det er dumheder!

Ditte fra dejlige Kregme (hun har fødselsdag i morgen!) har også helgarderet sig med to forslag. Ditte er en struktureret kvinde, så der er styr på forslagene:
”1) Jeg ville have stikkehæftet enderne - og så havde den anden ting været unødvendig.
2) Jeg ville have efterladt nogle længere ender, så det var lidt lettere at hæfte dem!”
Der var den igen! Annelise foreslog også strikkehæftning igår, og Ellen også!
Jeg ved ikke med jer, men jeg strikkehæfter ikke bomuld – jeg har i hvert fald endnu ikke mødt bomuld, jeg følte mig tryg ved at strikkehæfte – og slet ikke til noget, der skal tåle års asen og masen og 1000vis af ture i vaskemaskinen. Bomuld er i mine øjne alt for glat og vil derfor nemt glide ud af sin hæftning. Derfor hæfter jeg enderne, bruger en spids nål, og sørger for at hæfte gennem trådene. I det garn, der er brugt her, er der 14 bomuldstråde i en enkelt tråd. Det er noget helt andet med uld, som af sig selv filter sig sammen og derved selv hæfter sig.

Af skade bliver man klog, siger Ditte, og det er forhåbentlig rigtigt, selvom jeg ofte er forbløffet over, at jeg kan begå den samme dumhed flere gange . Det er nok, fordi jeg endnu ikke er klog…………nok!

Ellen spørger, om jeg altid hæfter over to riller. Ja, det gør jeg, men det er forskelligt, hvor bredt/smalt, jeg hæfter i maskerne, hvis du forstår.

Dumheden var – som Uldbegavet og Ditte gennemskuede i deres helgarderinger –, at jeg er sådan et sparsommeligt menneske, der ikke vil lade gode ting gå til spilde, hvorfor jeg laver garnender så korte, som overhovedet muligt. Hvis garnenden, når jeg har slået masker op, er for lang, synes jeg, det er fråds, og så kan jeg sagtens finde på at pille op og starte forfra med en kortere tråd. Derfor gør jeg også, hvad jeg kan for at hæfteender ikke er længere end allerhøjst nødvendigt.
Var der nogen, der sagde “Sær Snegl” ???
På tæppet her blev rigtig mange af enderne dog – som så ofte før (der var den med den gentagne dumhed) alt for korte

med det resultat, at jeg har måttet tråde nålen for hvert sting

og sy baglæns med nåleøjet først.

Se, den havde I ikke opdaget, hva’!

Doven skrædder syr med lang tråd!
Ja, det skal jeg dælenduttemig love for. Her var der ikke plads til dovenskab, for når der er en million ender at hæfte, og hver ende skal trådes 2-3-4 gange og sys med nålehovedet først flere gange, ja, så har man da også selv bedt om at få et Sisyfosarbejde!
Hun ligger, som hun har redt, gør hun!

Er I ellers med på endnu en gættekonkurrence?
Der er 50%’s chance for at gætte rigtigt.
Denne her synes jeg personligt er interessant.

Den ene halvdel af tæppet er strikket med helt tilfældigt farvevalg. Alle 9 farver lå i en pose, som jeg så stak hånden ned i og valgte et tilfældigt nøgle. Inden jeg så farven, havde jeg valgt, om det skulle være en stribe på 2 eller 4 pinde. Når alle 9 nøgler havde været anvendt en gang, røg de ned i posen igen og det hele startede forfra.
På den anden halvdel er hver stribes farve og bredde valgt helt bevidst af mig. Igen er de 9 farver brugt en eftert en, hvorefter jeg er startet forfra med at vælge mellem dem alle ni.

Kan I gætte, hvilken del, der er hvad?
Og hvilken del kan I selv bedst selv li’?

Det er denne her udgave af tæppet, der skal vurderes.

Er det den øverste eller den nederste halvdel, der er tilfældigt eller bevidst valgt?
Jeg synes, det er interessant, fordi det kan sige lidt om tilfældighedsprincippet sat overfor det bevidste valg.
Nu er et enkelt tæppe jo ikke videnskab, og mit bevidste farvevalg kan jo falde bedre eller dårligere i andres smag, men alligevel.

FAKTABOKS
Model: Storms puttetæppe nr 2
Designer: Selveste mig sæl – by Ann
Garn: Blomsterfrø fra Tante Grøn. 100% bomuld. En del af det er økologisk.
Pinde: Addi 2½
Størrelse: Før vask: 55 cm x 70 cm. Efter håndvask, centrifugering og ganske let udbredning: 55 cm x 65 cm, så måske kryber det endnu mere i vask hen ad vejen.
Garnforbrug: 163 g. Der er altså rigelige rester til et tæppe mere
Fra lager: Nej, købt til formålet på Fanø hos Tante Grøn.
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Lettere fås vel ikke, hvis man altså ikke gentager mine dumheder.
Retrillekanten er strikket med forkortede rækker med jævne mellemrum, og der er taget idn og ud efter og før øverste og nederste retrillekant. Dette, fordi retriller fylder mere i bredden og mindre i højden end glatstrikning.
Bemærkninger og ændringer: Det har været dejligt at strikke. Garnet er meget blødt og nemt at strikke med. Bemærkninger i øvrigt er så rigeligt gennemgået i flere indlæg.
Tilfredshed: Jeg er meget tilfreds. Farverne er blevet overraskende gode sammen, synes jeg. Jeg købte et nøgle af hver af mange farver, brugte de klareste til det første puttetæppe, og har nu brugt de mere dusch’ede farver, der var tilbage til det andet tæppe. Farverne er altså ikke valgt bevidst, og da jeg sad med dem, kunne jeg slet ikke se, at de ville blive så fine sammen. Det er en dejlig overraskelse.
Derudover er den tykke endehæftekant blevet mindre tyk og stiv efter vask!

Ann

Flere dumheder og gættelege

2012-02-01T15:21:00.001+01:00

Det var rigtig sjovt, at læse jeres funurlige gisninger om fejl nr 587.388 igår.
Jeg lo en del af forslagene.

Svaret på gættelegen kommer, når tæppet er tørt efter vask og klar til fotografering og et indlæg her.

I mellemtiden tager vi lige en dumhed og en gætteleg til

Her er så dumhed nr 652.748.

Ka I se, hvad den går ud på?

I får lige et par ledetråde mere

Heri skjuler sig svaret

Fortsat go’ solskinsdag!

Ann

Dumhed nr 587.388

2012-01-31T12:20:00.001+01:00

Jeg er for nylig begyndt at tælle mine dumheder

Her har vi så dumhed nr 587.388

Kan I gætte, hvad min dumhed nr 587.388 består i? I må gætte 37 gange

Mette må ikke gætte med, for hun ved det godt, selvom hun nok ikke kan huske det……….

God solskinsdag!

Ann

Vest med snoning

2012-01-29T13:46:00.001+01:00

Ja, den er til Storm.

Ja, jeg ved godt, han er en dreng.

Nej, jeg er ikke farveblind.

Mette har sagt, at hun ikke er fundamentalist, hvad angår pige-/drengefarver, så nu prøver vi lige denne smukke farve.

Det skal i hvert fald komme an på en prøve.

Den har lige fået en tur med mit højt elskede dampstrygejern – eller rettere “dampstation”, som det kaldes. Jeg fik det for en slik brugt for et par år siden. Nogen gange har man lov at være heldig.
Man kan se, hvor nålene har siddet i sidesømmene. Det skal Storm nu nok hurtigt få rettet ud.

FAKTABOKS
Model: Vest med snoning fra All you knit is love – Babystrik fra 0-18 mdr.
Designer: Susie Haumann
Garn: 1 tråd Isager Tvinni Tweed og 1 tråd Isager Alpaka 1
Pinde: 4
Størrelse: 0-9 mdr
Garnforbrug: 40g ! IALT!
Fra lager: Ja. Det er rester fra et AD strikkekit, som jeg fortrød. Der er strikket Camomille og nu denne vest af det.
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Særlig teknik er kun snoningerne
Bemærkninger og ændringer: Snoningerne er strikket uden hjælpepind.
Den foreslåede aflukning på skuldrene blev ikke pæn, så jeg prøvede et par andre metoder og endte med en modifikation af opskriftens:
På sidste pind ved skuldrene – både for og bag – halverer opskriften maskerne ved at strikke 2 ret sm hele pinden igennem. Derefter strikkes skuldrene sammen og lukkes ved hjælp af 3-pinds aflukning. (Linket er til en engelsk YouTube-video. Der er link til en dansk pdf-beskrivelse på denne side, men selvom man ikke er god til at forstå engelsk, kan man sagtens lære en masse af de engelske videoer blot ved at se på, hvad instruktøren gør)
Jeg har undladt den sidste pind og i stedet strikket 2 x 2 ret sm på 3-pinds aflukningspinden. Det ser en smule pænere ud, men er ikke optimalt. Måske ville opskriftens metode have været ok, hvis man lige strikker en pind mere inden aflukningen efter pinden med 2 r sm-pinden.
Det er nødvendigt, at mindske maskeantallet, fordi snoningerne afsmalner (er der noget, der hedder det mon?) skulder”stroppen”, hvorfor almindelig glatstriksaflukning vil skabe en underlig for bred skuldersøm.
Knappen er købt hos Edith i Hønsestrik, da vi var til 1 års fødselsdagsfest i lørdags. Mona og jeg tog derned og fik daaajlig kagemand – og en smule til vores undselige lagre ;-/.
Tilfredshed: Meget.

Ann

Baby vest i falsk patent

2012-01-28T09:58:00.001+01:00

Skøn at strikke.

Rigtig sød og enkel.

Super lækker, blød.

Meget fleksibel i bredden.

FAKTABOKS
Model: Vest i falsk patent fra All you knit is love – Babystrik fra 0-18 mdr.
Designer: Susie Haumann
Garn: Drops Alpaka
Pinde: 3
Størrelse: 0-6 mdr
Garnforbrug: 60g
Fra lager: Ja
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Meget, meget nem. Strikkes i ‘et stykke og sys sammen i siderne.
Falsk patent er rib 2 (2 ret, 2 vrang) forskudt på ret-/vrangsiden.
Bemærkninger og ændringer: Korrigeret for strikkefastheden. Ellers ingen ændringer.
Knappen er en gammeldags lærredsknap fra knapæsken.
Tilfredshed: Meget. Den bliver der flere af.

Nå, jeg må videre……………….
Jeg har gang i så meget…………..til Storm, til Birk, til andre, til mig selv………..

Ann

Baby Body II og III

2012-01-22T22:55:00.001+01:00

Så blev der afleveret 2 babybodyer mere til Storm.

Her ligger de nye sammen med den første på et skønt ugletæppe, han har fået.

Det var da også på tide, han fik nogle større, for han er allerede vokset ud af den første.

Det er Birks kærlige storebror-hånd øverst til venstre i billedet. Han er stolt og glad – og meget, meget kærlig overfor hele verden.

Jeg håber da virkelig, at de to nye bodyer er store nok. Jeg nåede ikke lige at prøve dem på ham.

Jeg er lidt bekymret, for jeg tror hans mor fodrer ham med piskefløde.
Eksisterer BRIS stadigvæk? Det må jeg vist undersøge.

Han er rigtig glad for puttetæppet. Det fik jeg heller ikke fotograferet ham med. Til gengæld havde jeg ham i mine arme i dejligt lang tid. De skal jo gudskelov bøvse en del sådan nogen størrelser, og trøstes, når de græder, og skiftes og – og det er lige dér, jeg prøver at gøre opmærksom på min tilstedeværelse.

For yderligere oplysninger se Body I

FAKTABOKS
Model: Body
Designer: Askeladen
Garn: Den råhvide: Wayra, 30% silke og 70% babyalpaca.
Den blå: Se Body I
Pinde: Addi 3
Størrelse: One Size i princippet. Se Body I
Garnforbrug: 65g
Fra lager: Ja
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Se Body I.
Bemærkninger og ændringer: Se Body I. Den blå er øget med 4 masker i bredden. Begge er øget med 5 cm i længden.
Tilfredshed: Hvis størrelsen passer en dag eller to, må jeg vist være tilfreds.

I sidste uge kom den endelig – den netop udkomne bog af Kaffe Fasset og Brandon Mably.

Dejligt inspirerende bog.

Jeg har allerede bestilt garn til et af projekterne………

Ann

Puttetæppe II

2012-01-20T12:00:00.001+01:00

Tjaahh, billedkvaliteten er ikke den bedste, men sådan er Storms ene puttetæppe kommet til at se ud.
Det er min fotografering, der er skæv – ikke tæppet!

Jeg har tænkt meget længe over, hvordan jeg skulle strikke tæppet.
Hvis Storm skal ha lige så meget glæde af sit, som Birk har af sit (Puttetæppe I) – nu på 4. år –, så skal det være meget blødt og uden tykke sømme og tråde på bagsiden. Derfor blev sjove og flotte intarsia-figurer hurtigt sorteret fra, og sammensyede firkanter eller baner ligeledes.
Jeg ville dog gerne ha lidt mere spræl i det, end Birk fik i sit, så jeg har eksperimenteret lidt frem og tilbage.
Jeg overvejede at strikke ensfarvede og stribede firkanter, men nu ved enhver, der har fulgt min blog, at jeg har det meget svært med intarsia (også kaldet gobelinstrik), så jeg eksperimenterede med at strikke baner og en anden måde, at strikke dem sammen på end “normal” intarsia.

Jeg eksperimenterede med at strikke en bane, tage masker op langs den ene side, slå masker op til en ny bane og så sammenstrikke banerne efterhånden, som jeg strikkede den næste bane – ligesom man blandt andet oftest strikker kanter på sjaler.
Om det skulle være på den måde, afhang af, om jeg kunne strikke banerne sammen uden for tyk en søm på bagsiden og med et rimeligt pænt resultat på forsiden.

På billedet herover er der 6-7 forskellige metoder, men det er jo tydeligt, at den sidste – den øverste på den tredje bane – er den pæneste – på forsiden.

På bagsiden så den sådan her ud:

Sandelig, om den ikke også er den pæneste på bagsiden, så sådan blev det.
Det bliver derudover pænest og lettest at tage masker op efterfølgende, hvis den frie kant på banerne strikkes med lænkekant.

Hyperblødt bomuldsgarn af meget høj kvalitet var jeg ikke så velbevandret udi. Det jeg brugte til Birks puttetæppe, er stadig superblødt efter en million omgange i vaskemaskinen, men det var en rest af noget garn, der ikke længere kan købes.
Jeg er medlem af webstrik, så jeg spurgte mig for der, og vupti – i løbet af nul komma fem, kom der mange gode bud på det, jeg efterspurgte.

Billedet er lånt på Tante Grøns hjemmeside.

På Strikkefestivallen på Fanø købte jeg så en del af Tante Grøns Blomsterfrø. Noget af det er økologisk, noget ikke.
Det er bare såååååå blødt og lækkert – også efter vask.

Sådan blev sammenstrikningen på forsiden på selve tæppet.

Og sådan ser bagsiden ud.

Og sådan ser det ud, når banerne strikkes sammen.

Da jeg var kommet godt igang med tæppet, blev jeg mere og mere ked af det tæppe. Det var grimt. Bomuldsfarver er så hårde og døde i forhold til uld, og mit sammenstrik blev slet ikke så pænt, som planlagt. Der blev ikke rigtigt strikket på det.
Men så tog jeg på ferie hos Birk og Storms forældre, og så kunne jeg godt se, at jeg måtte se at blive færdig med det tæppe.
Jeg valgte så, at lave de 3 sidste baner magen til de første 3, så det ikke blev helt så voldsomt forvirret.

Kanten kostede også en del eksperimenteren med både strik og hækling, men endte med en retstrikket kant efter maskeoptagning hele vejen rundt. Antallet af masker blev beregnet efter strikkefastheden på glat- og retstrik.
Øgningen i hjørnerne er lavet ved at slå om, så der kommer små pæne huller. Jeg fik ideen fra Nicky Epsteins “Knitting beyond the edge”. Den er i øvrigt på tilbud i øjeblikket.

Der er lukket af med I-cord – en pæn og elastisk aflukning.

Da tæppet endelig blev færdigt, var jeg ikke nær så ked af det længere, som i begyndelsen.

FAKTABOKS
Model: Puttetæppe II
Designer: by-Ann
Garn: Blomsterfrø fra Tante Grøn
Pinde: Addi 2½
Størrelse: 80cm x 80cm
Garnforbrug: 300g
Fra lager: Nej, købt til formålet
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Det er let nok at strikke, hvis man kender teknikkerne ved sammenstrikningen af banerne, retstrikningskant på glatstrik, I-cord-aflukning, og teknikkerne ved hjørnerne på kanter og I-cordaflukning.
Tilfredshed: Farver og mønster er ikke, som jeg kunne ha tænkt mig, men det er ok.

Jeg er færdig med to nye, større body’er til Storm. De mangler kun knapper og vask, og jeg er igang med et puttetæppe til, så der altid er et, der er rent, og et, der - når den tid kommer -, kan ligge i dagplejen/vuggestuen.

Ann

Body I

2012-01-13T10:33:00.001+01:00

Storms første hjemmestrik.

Billederne her er efter vask

Sådan ser den ud før vask

De to øverste fotos efter vask er taget med min iPhone. De to nederste fotos før vask er taget med mit Canon kamera. Tankevækkende, ikke? iPhone’n har et meget bedre kamera. Farven er på ingen af billederne korrekt. Farven er lidt mere petrol.

Den passer ham fint her i den første tid, men han er allerede begyndt at blive tyk om maven, som den slags forslugne nye medborgere har en tendens til. Den næste skal derfor være lidt større

FAKTABOKS
Model: Body
Designer: Rikke Kaaris, Askeladen, Århus.
Garn: Hinrichsen, Silke/Uld, 35% Tussah + 65% Super Merino. Farve 512
Pinde: Addi 2½
Størrelse: ca 52
Garnforbrug: 25g
Fra lager: Ja, garnet er fra en restekasse hos Hinrichsens uldspinderi.
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Meget let. Den strikkes i et langt stykke og syes sammen i siderne. Opskriften er i princippet genial, fordi der kun er ét maskeantal – een opskrift – een størrelse. Man skifter pindestørrelse og længde til de forskellige størrelser.
Bemærkninger og ændringer: Jeg siger “i princippet”, fordi den er geneial for folk, der ikke er så rutinerede eller krævende. Jeg kan bedst li’ at bruge de pinde til et bestemt garn, som giver en pæn og funktionel strikkefasthed til det pågældende projekt, så jeg er igang med en body lidt større, som jeg strikker med samme garn og pinde, men med flere masker - og naturligvis strikket længere.
Garnet er enormt lækkert. Der er mere hold i det end i mange silke-uld kombinationer, jeg ellers har strikket af. Min rest er med tysk banderole, så måske er det noget, der er lavet til eksport? DUO laves på Hinrichsens Uldspinderi, så måske er deres silke/uld det samme.
Tilfredshed: Meget. Storms forældre kan godt li’ bodyer. Der er bedre hold på en body og barnet skiller ikke på maven. Til Birk – og Julius og Ingeborg - har jeg strikket tonsvis af veste, men jeg blev glad, da jeg så Askeladens body. De sælger opskriften med eller uden garn. En dejlig service, at man ikke er tvunget til at købe garn til en opskrift, når man selv har et kæmpelager af anvendeligt garn.
Jeg fortsætter derfor med at strikke denne body – dog, som anført, med mine egne modificeringer.
Jeg har set en anden langærmet body-trøje i en norks bog. Den kunne

Tags fra Technorati: Babybody,Hinrichsens Uldspinderi

være en god variation. Bogen er bestilt og kommer nok idag.

Puttetæppet er snart færdigt, så inden længe kommer det på her.

Ann

The Tina Shawl II – som babysvøb

2012-01-09T11:20:00.001+01:00

Tags fra Technorati: The Tina Shawl,Fiddlestick Knitting,Alice Lace,Fibre Arts,Dorothy Siemens,Blokking,Baby blanket

Babysvøbet til Storm - og hans mor - blev færdigt til tiden.

Det er jo i virkeligheden et sjal, og jeg har strikket det før.

Jeg husker, hvordan min søn var meget opmærksom på, at Birk ikke blev kold, da han var nyfødt. Jeg kaldte min søn for Varmemesteren, fordi han, hver gang, vi løftede lidt på dynen til Birk for at se på ham, straks kom stormende og lagde dynen tæt om ham igen. Det var meget sødt, og da Storm er født om vinteren, måtte jeg jo hellere gøre varmemesterarbejdet lidt lettere for Sønnike.

Derfor et babysvøb i cashmere, alpaca og silke. Det er så blødt og lækkert, at Storm lige fra fødslen vil ææææælske Farmors strik – og det er jo ikke så dårligt. Altså, hvis hans mor kan undvære svøbet lidt.

Meningen var, at Mette kunne bruge det, når der ikke længere er brug for tæppet til Storm. Derfor er det strikket i gråt, for gråt er Mettes yndlingsfarve, når det gælder tørklæder og den slags.

Men Mette tog straks sjalet/tørklædet/svøbet i brug. Om det er for at det skal dufte af mor eller om Storm må kigge i telefonbogen efter et svøb, ved jeg ikke, men hun bruger det på alle tænkelige måder. Man kan jo sige, at hvis Mette altid har det med sig, er det jo lige ved hånden, hvis Storm får brug for det.
Her ved symaskinen anvendt som tørklæde om halsen dagen før fødslen.

Det kan også bruges som mavetæppe få timer før en fødsel!

Og varmetæppe ved stilhed umiddelbart før stormen.

Som hovedtørklæde a la 70’er ble efter en af mange søvnløse nætter med en natteaktiv baby i maven.

Processen:
Man starter med at strikke den inderste firkant

Derefter tages der masker op hele vejen rundt om firkanten, hvorefter den inderste brede bort strikkes.

Kun en tåbe frygter ikke at skulle pille lace op. Derfor er jeg meget møjsommelig med maskemarkører.
Jeg sætter markører for hver mønsterrapport, så jeg kun skal maske tilbage indenfor én mønsterrapport, hvis maskerne ikke passer.

Jeg sætter en anden type maskemarkører efter sidste mønsterrapport – forud for hjørnestykket, så jeg ikke spilder tid med at maske tilbage, når jeg uopmærksomt bare fortsætter med at strikke mønsterrapport, når der egentlig skal strikkes hjørne.

Jeg sætter en tredje type maskemarkør i hjørnerne og en pindetæller i begyndelses/sluthjørnet.

Jeg sætter lige et billede ind af det færdige tæppe inden vask og udspænding, for det kan søde og enormt dygtige Asplund så godt li’ ;-)

Ved udspændingen sprang jeg lige over, hvor gærdet var lavest. Wirerne skulle egentlig sættes længere inde på sjalet – i hulrækken, hvor den yderste kant begynder, og alle kantspidserne skulle så spændes ud for sig v.hj.a. knappenåle, men det havde jeg ikke lige ork til på det tidspunkt.

Jeg har med vilje ikke udstrakt det ret meget ved udspændingen for ikke at gøre det for lacy/ “hullet”. Det skal jo varme den lille, og isoleringen i huller kan vel blive begrænset, hvis hullerne er alt for store.

Det er sjovt at se, hvor stor forskel der er på det, jeg strikkede i Tvinni/Duo/Juno-garn, som er 170cm x 170cm (120x120), og så med dette garn med en mere end dobbelt så lang løbelængde.
Det er yderligere forstørret i forhold til originalopskriften (se nedenfor), og er 1m x 1m (90x90).

FAKTABOKS
Model: The Tina Shawl
Designer: Dorothy Siemens, Fiddlesticks Knitting
Garn: Alice Lace, håndfarvet, 70% alpaca, 20% silke, 10% cashmere, løbelængde: 800m/100g fra Loop Knitting, London.
Farve: Pewter. Den er sølvgrå med et strejf af blåt.
Pinde: Addi Lace nr 3
Størrelse: Inden blokning: 90cm x 90cm, Efter let udspænding:1m x 1m
Garnforbrug: 165g
Fra lager: Nej. Garnet er købt til dette projekt.
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Sværhedsgraden afhænger af, hvor rutineret, man er udi lace-strikning. Opskriften er meget grundigt gennemarbejdet. Jeg har kun fundet en mindre fejl undervejs. Første gang, jeg strikkede lace, kastede jeg mig ud i et noget vanskeligt projekt, men det betød kun, at det tog lang tid, og at jeg måtte tælle meget og maske tilbage en del gange. Til gengæld lærte jeg meget, og jeg gennemførte projektet. Det var Kalendertørklædet 2009. Jeg nævner dette, fordi Kalendertørklædet egentlig er noget af et projekt at begynde med, men det kan lade sig gøre, hvis man er lidt tålmodig – og stædig.

Da jeg købte opskriften på Tinasjalet første gang for et par år siden, blev den sendt fra Canada i papirformat. Dengang var det eneste mulighed. Nu kan det købes som digital download på Dorothy Siemens hjemmeside. Jeg købte derfor opskriften endnu engang til fuld pris (det forlangte hun), så jeg kunne have diagrammet på computeren og min iPad. Det er meget nemmere at strikke efter opskrifter/diagrammer på computeren for mig – ikke mindst, fordi jeg bruger en lineal – Desktop Ruler -, der fastholder den pind i diagrammet, jeg er nået til.

Bemærkninger og ændringer: Jeg har forstørret det ca 33% både i højden og bredden. Ved forstørrelsen er der taget hensyn til, at det skal passe med rapporterne i både den første og anden bort. Når jeg strikker den yderste bort, bruger jeg een lang rundpind i stedet for at fægte rundt med strømpepinde og rundpinde med dupper og lignende.
Jeg glemte desværre at tage billede af kantstrikningen. Jeg tog billeder første gang, jeg strikkede sjalet, men det billede er fra starten af borten, hvor jeg stadig strikkede med strømpepind og dupper og det hele. Det kan du se her.
Tilfredshed: Det er lækkert og uendelig blødt, og kan, som I kan se, bruges til mangt og meget andet end babysvøb. Jeg er meget glad for, at jeg forstørrede det, og det kunne dog godt have været en smule større endnu.

*

Nu er jeg så ved at være færdig med at strikke puttetæppe til Storm.

På forældrenes ønske strikkede jeg i sin tid et puttetæppe til Birk.
Det er blevet til et rigtig dejligt overgangsobjekt for ham. Den dag idag - 3½ år efter – er det hans mest elskede eje, og fanden er løs, hvis far kommer til at tage det med i bilen på arbejde, så det ikke er i nærheden, hvis Birk kommer træt og pirrelig hjem fra børnehaven.
Han er begyndt at bide i det, så det så småt begynder at gå i stykker, og det er jo lige præcis den vej det skal gå, så han en dag, når han er parat til det, kan miste interessen for det.

Jeg er stolt af, at jeg har givet ham sådan et livsnødvendigt og elsket tæppe.

Puttetæpper, som skal agere sutteklud/overgangsobjekt, skal strikkes i økologisk og blød bomuld, så det bliver dette her også.

Birks puttetæppe er ikke kønt, og det bliver dette heller ikke. Bomuldsfarver er så hårde og døde, og der skal ikke strikkes figurer med intarsia eller anden form for mønsterstrik, hvor der opstår sømme og løse tråde på bagsiden, så det er en større videnskab at skabe noget, som også jeg – og måske forældrene – kan holde ud at se på. Sådan bliver det så altså heller ikke denne gang, desværre, men pudsigt bliver det.

Derudover er jeg ved at strikke en body str 56 til brug i denne første tid.

Det er Isager merino og silke.

Ann

Velkommen Storm!

2012-01-08T14:53:00.000+01:00

Desværre bliver kvaliteten af videoen rigtig dårlig, når den uploades til bloggen

uanset hvilket format, jeg vælger, men jeg håber, at I kan ane vidunderet.

Den 3. januar, midt i den vildeste storm i 7 år, kom dette vidunder stormende ud i verden hjemme hos mor og far.

Han hedder Storm.
Ja, det hed han altså allerede inden han stormede til verden under en vild storm!

Efter at jeg havde tilbragt 10 dejlige dage før og efter fødslen hos Mette, Jacob og Birk, fulgte den stolte storebror og hans far mig til toget, hvor Birk fik en velfortjent og velvoksen chokolade-doughnut.

Den stolte Farmor

Dhaniya, halsrør af Charlotte Kaae m.m.

2011-11-09T11:35:00.001+01:00

Tags fra Technorati: Dhaniya,Charlotte Kaae,Krydret Strik,Cowl,Manos Silk Blend,Magical Skeins

Jeg har flere gange undskyldt de lange perioder uden indlæg på bloggen med en stor arbejdsbyrde. Det udviklede sig til, at min hjerne brændte sammen, og jeg er nu sygemeldt for en kortere periode.
Efter lidt tid, hvor hjernen har haft brug for at køle af og starte op igen, er jeg nu atter at finde – fortrinsvis i sengen - med strikkepindene.

Så nu skal I se, hvad jeg har lavet og er igang med.

Først Charlotte Kaaes halsedisse.

Dejligt at få brugt noget af garnlageret.

Jeg har fulgt Charlotte Kaaes blog siden længe før, hun sprang ud over rampen med workshops og bog.
Hun er en utrolig spændende og nytænkende strikdesigner.

Da jeg så, at hun havde designet en halsedisse til Hendes Verden nr 37, 2011, købte jeg bladet med tillægget.

Opskriften findes også i hendes skønne bog “Krydret Strik”

Jeg har aldrig strikket et af disse sjaler, hvor man bruger garnnøgler, der er sammensat af forskellige farver vundet op af stykker af hver farve a la Seyfarth og andre. Charlotte Kaae kalder det et “magisk nøgle”: Jeg ved ikke, om det er et begreb, hun har opfundet eller om de andre, der anvender det også bruger den betegnelse, men nu har jeg så også prøvet det.

Jeg har en del Manos del Uruguay Silk Blend i forskellige farver, som jeg har glædet mig til at bruge til det helt rigtige projekt. Noget brugte jeg til Andrea’s Shawl, men der er stadig en del til overs, som ville passe perfekt til denne halsedisse. Derudover har jeg brugt nogle rester af noget BC-alpaca fra pigernes benvarmere mm.

Jeg er ikke vild med det der spytsplejsning, og silken gør, at det er vanskeligt at strikkehæfte undervejs, så alle ender er hæftet bagefter.

Jeg holdt fast i tilfældighedsprincippet uden styring fra min side, og det er godt nok at prøve, men jeg fandt ud af, at der ikke er noget galt i en smule styring.

Selvom jeg lavede strikkefasthedsprøver og regnede det hele perfekt ud, blev røret alt for smalt til at kunne snøres to gange rundt om halsen. Jeg strikker åbenbart mønster meget stramt. Derfor strikkede jeg det noget længere end beregnet for at få det til at fylde om halsen alligevel.
Jeg har endnu engang erfaret, at det ikke nytter noget at springe over, hvor gærdet er lavest. Jeg SKAL lave strikkeprøve i det fulde mønster – uanset, om der er opgivet strikkefasthed i glatstrik!! Så er det sagt. Fra nu af er der ingen undskyldning længere at du ved det!

Jeg kan lige benytte mig af lejligheden til at vise jer min nye Gudrun Sjödén frakke – købt på tilbud.

FAKTABOKS
Model: Dhaniya – Halrør
Designer: Charlotte Kaae.
Opskrift: i Krydret Strik – Skandinavisk strik møder Bollywood. Findes desuden i tillæg til Hendes Verden nr 37, 2011
Garn: Manos del Uruguay Silk Blend og BC Babyalpaca
Pinde: Addi nr 4
Garnforbrug: 200g
Fra lager: JA!!
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Flerfarvestrik med dominant farve og “magiske nøgler”
Bemærkninger og ændringer: Længere og smallere end opskriften, der er strikket i en anden garnkvalitet. Jeg ændrede lidt på opskriften med dominanten, men jeg kan bedre li Charlottes eget forslag.
Tilfredshed: Det var dejligt at strikke. Om jeg kommer til at bruge det afhænger af, om højden kan kompensere for den manglende bredde.

Jeg har fået blod på tanden med dels at få brugt mit Manos Silk Blend garn og andre garner fra lageret og dels at strikke disse farverige mønstre, så da jeg så et foto på Ingerlises blog af dette tørklæde, blev jeg inspireret til at kaste mig ud i en kombination af Charlotte Kaaes halsrør, halstørklædet på fotoet og mine egne ideer.

Jeg har vist fået farver på hjernen.

“Nogen”, jeg kender, venter barn i begyndelsen af det nye år, så jeg strikker også på et babysvøb.

Det er The Tina Shawl, så moderen kan bruge det som sjal, når den lille er blevet større. Jeg har strikket det før, blot i en helt anden garntykkelse og –kvalitet.

Ann

God morgen!

2011-10-15T08:05:00.001+02:00

Udsigten fra mit vindue kl 7.30

- og kl 8.00

God week-end!

Ann

Chili 2011

2011-10-12T17:11:00.001+02:00

Jeg elsker at dyrke chili. Farverne, formerne, sprødheden – og smagen!

På trods af mangel på overskud til at passe drivhuset ordentligt, er det heldigvis lykkedes mig at få et acceptabelt udbytte og få lagret en del af årets høst.

Det meste er eddikesyltet, andet er lagt blandet i olie med urter og hvidløg. Tidligere har jeg brugt chilierne til også at lave marmelade, honning, salsa, relish og andre forskellige lækre sager, men det var der ikke til iår. Måske til næste år.

Der er Chocolat Scotch Bonnet, Habanero Mustard, Trinidad Perfume, Toftegårds Citronchili, Early Jalapeño, Starfish, Christmas Pepper, Brazil Multicolor Acorn.

Jeg køber mine planter på Gartneriet Toftegård. Jeg bestiller tidligt om foråret og får planterne leveret på en nærmere aftalt dato, når det er tid at plante ud. Nemt og godt.

Ann

Tark!

2011-10-11T17:47:00.001+02:00

Jeg har modtaget dette solskinsbillede med påskriften “Tark”.

Hvad mon det betyder?

Go’ tirsdadadada!

Ann

Gadedrenge og indianere

2011-10-10T12:39:00.001+02:00

Gadedrengebluse

Det er længe siden, jeg blev færdig med Birks Gadedrengebluse, men det er først nu, vi har fået den vasket og sendt.

Den er behagelig at strikke – nem og alligevel med lidt variation med knudemønstret for neden og den lidt specielle rib.

I følge opskriften skal der knudemønster øverst på ærmerne, men jeg er enig med Mona i, at det – for mig – virker lidt malplaceret, eller som Mona sagde: lidt tøset, så jeg har flyttet det ned til håndleddet, og har strikket 3 knuderækker der. Måske lidt konventionelt, men så skidt. Når man efterhånden tilhører den midaldrende gruppe, må man vel godt lade den lidt kedelig-gammeldags side få lidt mere plads.

Knapperne er fra Engleriet.

FAKTABOKS
Model: Drengebluse. Opskrift nr 303 fra Strikkemagasinet nr 6, juni 2011
Designer: Sanne Fjalland
Garn: Geilsk 3-trådet Bomuld-uld, 50% bomuld, 50% uld
Pinde: 4 og 3½, Addi Lace
Størrelse: Efter mål på Birk blev det til str. 3/4 i længden, men størrelse 5/6 i bredden
Garnforbrug: 100 g
Fra lager: Jaaaaaah!!
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Den er nem at strikke, når man først lige har fået fat i knuderne, som måske kan være lidt kryptiske at forstå på opskriften, hvis man ikke har strikkeerfaring, men jeg tror de fleste vil ved at prøve sig lidt frem, kunne “finde knuden”, om man så må sige. Ribmønstret er med drejet ret og drejet vrang. Derfor har jeg brugt Addi Lace for at få en spids på pinden, der gør det let at at komme ind i hjørnerne, især når man strikker drejet vrang.
Bemærkninger og ændringer: Ja, altså, som sagt har jeg flyttet knudemønstret fra skuldrene til håndleddene og har strikket den lidt bredere.
Tilfredshed: Det ved jeg ikke, før jeg har set den på Birk, men han var selv meget tilfreds, da han så billederne i opskriften! “Den må du godt bygge til mig”, sagde han. Når vi leger, bygger han ofte strømper til mig. Hans mormor er inkarneret strømpestrikker. Det kan være, det er der, han har det med strømperne fra.

Røvere og Indianere

I skal da også lige se en røver i den Lille Indianerstrib. Jeg havde den færdige trøje med til ham på Fanø.

Birks far fotograferer en del, hvilket flere læsere har mærket lidt til her på bloggen, da han skrev om hvidbalance for strikkenørder Kapitel I og Kapitel II, men det betyder, at hans søn er noget af en linselus. Han stiller gerne op til fotografering og viser helt af sig selv blusen i udstrakt form. Og som I kan se, kan han til min store undren og glæde passe den, selvom det tog mig måneder at tage mig sammen til at montere den.

Har jeg forøvrigt fortalt jer, at jeg har lært at strikke baglæns, og at halskanten på Birks Indianertrøje er strikket frem og tilbage på retsiden!? Det falde rmig naturligt og let, så det gik bare derudaf. Havde jeg dog bare lært det for længe siden!

Her sidder Birk og spiller på trommer på iPad’en. Programmet hedder Garage-Band og er et billigt (30 kr) superprogram med mange instrumenter og en rigtig god funktion. Birk elsker det – især trommerne, og han elsker, hvis han kan få Farmor til at danse til :-/

Birk blev meget glad for blusen – så glad, at han næste morgen kun ville ha den på – intet andet, men Gepards bomuld-uld er altså også særlig lækker blød.

Hvis der kommer tid/overskud, vil jeg skrive lidt om Fanø og om vores nyligt overståede meget hyggelige Webstrik-festival i Hobro.

Ann

….og vinderne blev……

2011-09-26T15:31:00.001+02:00

Netop hjemkommet - flad som en frejne - fra Fanø Strikkefestival, som blev afviklet i et formidabelt sensommervejr, er første punkt på dagsordenen at udtrække to vindere af de to bøger, jeg vil give væk.

Der kom 91 kommentarer, hvoraf et par stykker af dem er fra mig selv, men for ikke at gøre verden mere kompliceret end højst nødvendigt nødvendigt, har jeg bedt maskinen udtrække 1 af 91.

Hvis det nr, maskinen udtrækker er mig selv, går jeg til til den, der står ovenover. Den første, der bliver udtrukket får den bog, vedkommende har ønsket sig, og har vedkommende ønsket sig begge bøger, får vedkommende den norske, som tydeligvis har været mest eftertragtet. Hvis den næste, der udtrækkes ikke ønsker Nicky Epsteins bog, går jeg til den ovenover. Vil vedkommende heller ikke ha den, går jeg til den næste og så fremdeles.

Den først udtrukne er:

Nr 17 er Lene – hele Nordjyllands Strikkeheks.
Tillykke Lene!

Du får den bog, du har ønsket dig

Så må du jo igang med jackard-strikning . Der er nu også almindelig stribestrik og irske snoninger, så er du ikke til jackard, er der andet at vælge imellem. Under alle omstændigheder er bogen i seig selv et lækkert kunstværk af fantastisk strikkekunst, tiltrækkende mønstre og smukke billeder.

Anden udtrækning

Nr 43 ønsker ikke Nicky Epsteins bog, men nr 42 gør

Det er Mona – også en nordjyde. Mona har bloggen Mellem Masker.

Tillykke til dig Mona!
Du lagde billet ind på begge bøger. Du får

Jeg håber, du bliver glad for den.
Jeg tror den vil kunne inspirere dig.

Gu ve, om den der maskine har besluttet at gøre noget for udkantsdanmark siden den har trukket to fra Nordjylland!?

Tillykke til jer begge!!

I hører fra mig snarest.

Ann

Fanø - Here we come!

2011-09-21T17:13:00.000+02:00

Fanø Strikkefestival - fyldt med strikkebloggere, jeg kender, men ikke kender.

Som mange andre er jeg frygtelig bange for, at jeg ikke kan kende folk, jeg har mødt på en workshop eller som jeg kender rigtig godt her fra blogland, men aldrig har mødt IRL.

Derfor tager jeg mit hjemmestrikkede navneskilt på, så I kan kende mig, hvis I møder mig.

Så håber jeg, at I hilser på og bærer over med min forvirring og elendige hukommelse, når det kommer til blognavne og navne i det hele taget – men aldrig til indholdet af det, I/jeg har skrevet på bloggene.

Jeg skal på workshop lørdag formiddag (nr 12, håndfarvning af garn) og hele søndagen (nr 65, strik med mange farver), og vi er 8 fra familien afsted – 4 strikkekvinder + mænd og børn, så det er jo ikke, fordi jeg kommer til at fare rundt på gader og stræder for at se alle mennesker ind i øjnene i håb om, at der bag det ukendte ansigt gemmer sig en blog-veninde, men lidt tid til at snuse rundt bliver der da.

Jeg havde drømt om at finde ud af et eller andet med et mødested – en cafe for bloggere -, så vi kunne gå derhen og tage kaffen og vide, at de andre, der var der, også er strikkebloggere, for så ville det jo være lidt nemmere at spørge, hvem folk er og bryde ud i genkendelsens smil og gammelkendt snak, når det så går op for een, hvem det er.

Men der har ikke været energi til det, så det må blive en anden gang.

Jeg håber, at hilse på nogen af jer!

Ann

Ansigter af Hanne Thorsen

2011-09-20T23:38:00.001+02:00

Nyt tema:

Mit yndlingsstrik.

Ansigter af Hanne Thorsen.

Flere har opfordret mig til at vise denne sweater her på bloggen.

Den er strikket for en hel del år siden, og jeg har kun lagt nyt strik på denne blog, men så var der een, der foreslog, at vi indfører et nyt tema i blogland: “Mit yndlingsstrik”.

Det være sig hermed gjort.

Jeg bruger ikke meget strik – håndstrik. Ofte giver jeg det, jeg strikker til mig selv, væk så snart det er strikket. Måske er jeg dybest set ikke så vild med håndstrik, når det kommer til at bruge det.

Men denne sweater har jeg brugt meget. Jeg elskede at strikke den, og jeg syn’s den er sjov. Derudover er den meget funktionel. Halsen/kraven, længden, bredden og længden af ærmerne fungerer altsammen godt for mig.

Der er flere fotos på Ravelry

Hanne Thorsen var oprindeligt grafiker og maskinstrikker, og hun har lavet rigtig mange flotte designs, som er præget af hendes fortid som grafiker – og maskinstrikker. For nogle år siden blev hun sygeplejerske, og har siden været helt ude af alt, hvad der handler om strik og design. Hendes garn – Nikolaj - produceres vist stadig på Hinrichsens Uldspinderi i Skive.

Lykkefanten har strikket Fisk, og strikkeforsker har strikket Ænder. Her kan du desuden se en flot maskinstrikket Elefanter.

Da jeg vaskede sweateren sidst, opdagede jeg til min gru, at der var kommet et mølhul på ryggen. Jeg har stoppet det. Kan du finde det?

Det er her:

Pyha, der var jeg vist heldig, at jeg fik det stoppet i tide.

FAKTABOKS
Model: Ansigter
Designer: Hanne Thorsen
Garn: Jeg mener, at jeg strikkede den af Tvinni, men jeg er ikke 100% sikker. Kanterne er strikket med røde Hanne Falkenberg-rester fra et andet yndlingsstrik.
Pinde: 2½ (og 3)
Garnforbrug: 550g ialt
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Den er god træning i jackardstrikning. En ældre strikker sagde engang til mig, at man ikke skal vurdere et strikketøj på forsiden, men på bagsiden af strikket. Jeg har gjort mig umage for at gøre bagsiden præsentabel. Det er ikke blevet perfekt, for jeg har hæftet løbetråden i for høj grad det samme sted på for mange pinde, således, at der kommer “streger” af modfarven på forsiden, men så lærte jeg det. Man kan se problemet tydeligt på billedet fra ryggen tæt på lidt her ovenfor.
Sweateren strikkes på rundpinde som et rør, der klippes op til ærmer og halsåbning/-kant.
Bemærkninger og ændringer: Den er strikket som en blanding af herre- og damemodellen. Hals, belægning og lynlås er fra herremodellen, kanterne er fra damemodellen og kraven er både fra den ene og den anden model.
Tilfredshed: Jeg æælsker den sweater og bruger den meget.

Har du et yndlingsstrik?
Vil du fortælle os andre om det?
Skriv et indlæg på din blog om det.

Ann

Lille Indianerstrib

2011-09-19T19:08:00.001+02:00

FÆRDIG!

Endelig!

Jeg har været som et barn, der er blevet sat til at rydde op, men som i protest flytter hver en knappenål i slowmotion og kun fortsætter, når de voksnes øjne er stift rettet på sig.

Jeg har bare ikke haft lyst til monteringen, og på et tidspunkt opgav jeg faktisk at tro, at jeg nogensinde fik mig taget sammen inden Birk for længst var vokset ud af den.

Det kan så også være, at den er blevet for lille nu, men så bliver der måske en dag en anden, der kan bruge den

FAKTABOKS
Model: Lille Indianerstrib
Designer: Uldstedet - mærkeligt navn på en designer. Jeg syn’s det er ærgerligt, når designerens eget navn ikke fremgår.
Garn: Gepard Cottonwool. 50% bomuld, 50% merinould. Særlig super lækker og blød kvalitet.
Pinde: 2.25 og 2.75. Egentlig 2½ og 3, men strikkefastheden passede ikke for mig.
Størrelse: 4 år
Garnforbrug: 200 g ialt, men der er jo indkøbt en hel del mere på grund af de mange farvede striber. Ialt 10 nøgler. Derfor er det et ret dyrt kit, hvis man ikke sørger for at have planer for resten af garnet.
Fra lager: Nej, købt som kit
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Den er meget nem at strikke – lige bortset fra de korte sort-hvide borter, som er jackardstrik og for nogenkan det være lidt svært.
At strikke jackard i denne garnkvalitet er en smule vanskeligere end i 100% uld, fordi det glider een af hænde, om man så må sige.
Bemærkninger og ændringer: Af dovenskab, har jeg strikket bulen på rundpinde. Opskriften er til ryg og fortykker frem og tilbage.
Jeg har derfor klippet forstykket op til lynlåsen.
Den limefarvede bundfarve i selve kittet fandt jeg lige lovlig selvlysende, så jeg købte efterfølgende en mørkere græsgrøn.
Tilfredshed: Jeg syn’s den er rigtig sød og sej. Nu håber jeg, at Birk kan passe den. Den har kostet en million!

Næste stop: FANØ!
Hiv Ohøj! Nu kommer vi!

Ann

Et øjebliksbillede

2011-09-18T11:50:00.001+02:00

Lige nu har jeg flere projekter igang.
Noget skal gøres færdigt – andet skal løbes igang.

Der er liiiige en lynlås, der skal lægges i symaskinen på Birks Indianerstrib.
Mon han overhovedet kan passe den længere?
Det vil vise sig, når vi alle skal til Fanø i week-enden.

Gadedrengeblusen fra Alt om Håndarbejdes Strikkemagasin nr 6 (303) til Birk, som også skulle have været færdig inden Fanø, er gået lidt i stå. Jeg har strikket ryggen for kort, så der skal pilles op. Det kan jeg ikke rigtigt få taget mig sammen til……

Til gengæld har jeg ingen problemer med at tage mig sammen til dette skjønne lacestrik. Det er som at komme hjem.
Jeg elsker at strikke lace, og garnet her er enormt lækkert – alpaca, silke og cashmere.

Jeg er gået igang med at strikke en løs Doo Dad Hem til min Blocks and Stripes af Kathryn Alexander. Jeg håber, ideen vil kunne realiseres, for jeg vil altså gerne prøve at få den kant på, men jeg vil også gerne kunne tage den af, hvis den bliver for meget.

Igår var jeg på Silkeborg Museum til workshop med Britt-Marie Christoffersson.

Britt-Marie er en enormt spændende strikdesigner fra Halmstadområdet i Sydsverige. Hun blev af Projekt Tråd inviteret til at udstille på Silkeborg Museum i 2009

(de tre billeder her er taget fra nettet fra forskellige udstillinger)

Jeg så desværre ikke udstillingen, men jeg så billeder fra den, og blev helt vild i varmen.
Kort efter kom hendes bog,

som jeg straks købte og forelskede mig vanvittigt i.

Den er min strikkebibel nr 1.

Jeg har tidligere forsøgt at komme med på workshops med hende, men alt har været overtegnet, så jeg var lykkelig, da det endelig lykkedes igår.

Britt-Marie er 74 år og ønsker ikke at rejse så meget mere, men hun føler en særlig tilknytning til Projekt Tråd i Silkeborg, og det var jo mit held.

Britt-Marie havde garn og kompendium med, og vi strikkede
krøs

og snoede bånd til armbånd

eller halskæde-halsedisser
Snoningerne kommer istand alene ved at strikke alle masker drejet ret!

smarte falske bieser

cirkler og striber

Der blev grinet og hygget, strikket og spist, set på en skøn svampefarvningsudstilling, men der var også stille koncentration i lange perioder.

- og så lærte Birte (længst til højre) mig, at strikke baglæns, så nu kan jeg måske få strikket mit Kaffe Fasset tæppe færdigt!
Tusind tak, Birte!

Det blev en dejligt inspirerende dag.

Ann

Tak for hjælpen

2011-09-16T14:31:00.001+02:00

Tusind, tusind tak for alle jeres skønne input til mit sidste indlæg om kant eller ikke kant.

I skrivende stund er der præcis lige mange, der synes kanten skal på, som der er kommentarer, der syn’s den skal eller kan undværes.

Der er rigtig mange spændende overvejelser og gode forslag.
Mange indlæg slår med begejstring fast, at humoren, festen og modet skal sejre, så derfor skal kanten selvfølgelig på, mens andre taler til fornuften og mener, at det nok er bedst at undlade kanten af mange forskellige meget gode grunde.

Ingerlise rammer mig på kornet, når hun siger, at kanten netop er det, der gør den dejligt ustyrlig og uden kanten bliver den for sirlig. Det er Camilla enig i, og siger, at “ellers er det jo bare en cardigan”. Hun, Ingerlise og Angelika har “set”, at det jo netop var det, jeg faldt for. Camilla mener endvidere, at der er nok “pang” i mig til at bære en cool, skæv kant. Tak for anerkendelsen! Kirsten udtrykker, at den bliver “monumentalt meget flottere” med kanten, og hun mener også, at jeg sagtens kan bære det – “selv inklusiv sommerhat” – dejlig tillid! Bente T mener, at når jeg kan klare alle kommentarerne, så kan jeg også klare at blive “understreget” af kanten . Frida har – som jeg - en svaghed for det anderledes, så kanten skal på.

Flere kommer med for og imod a la de overvejelser, jeg selv har haft, og andre tilbyder enormt gode forslag. Bodil, ettej og Laila foreslår, at den laves, men på en måde – f.eks. med knapper –, så den nemt kan tages af igen, hvis eller når jeg bliver træt af den – eller efter humør.

Flere mener, at det netop er kanten, der er prikken over i’et og derfor skal den på. Citronmoster, Viollykke, Helle, Helle, Agro, Birgitte, med flere mener ikke, der er grund til at diskutere det så meget – den skal selvfølgelig bare på.

Men altså lige så mange synes kanten helt skal udelades. Asplund, Lis, Lin, Lykke, Lone, Irene og sågar søde Michael, fordi trøjen er fin, som den er, kanten er for meget, jeg bliver træt af den eller, som Ulla siger er “for amerikansk”, jane, lykkefanten og Merete indvender, at jakken er blevet for lang til at bære kanten, som Merete lige kan se bliver siddet flad med tiden . Gitte spekulerer på, hvordan kanten mon bliver efter vask.

Jeg opdagede undervejs som jeg læste kommentarerne, at jeg blev enormt glad og tænkte “YES!” hver gang, der kom en kommentar om, at kanten selvfølgelig skal på.
Den fornuftige del af mig kom derimod i spil, når der blev talt imod – især med overvejelserne om, at netop det, at jeg har forlænget trøjen gør kanten til noget andet end på designet, og det flytter effekten og fokus til noget, der nemt kan blive mindre flatterende og for tungt.
Bliver det for tungt og for umotiveret fjollet kommer jeg jo til at ligne sådan en 80-årig, der har alt for meget rød læbestift og en nedringet rød nappakjole på

Det er som med alpinski eller langrend – det ene er Tivoli – det andet er hårdt arbejde. Det ene er udskejelse – det andet fornuftigt.
Skal der skejes ud, skal der være den tand af kontrol over det, der er passende for situationen.

Jeg hælder mest til at prøve at lave en kant, som er nem at pille af igen, og jeg tror, det er rigtigt, at netop fordi jeg har lavet den længere, vil kanten måske blive lidt forkert, fordi den vil sidde tungt på rumpetten - den brede - i stedet for let fra taljen - den endnu antydningsvist indkærvede -.

Jeg tror, jeg vil prøve at strikke kanten som en løs, men sammenhængende kant, som enten kan sys eller på anden måde hæftes på – og af.

Der er 450 g garn til overs, så der er rigelig plads til leg.

Og så skal jeg ha fundet knapper til jakken.

Jeg er vild med disse, men de er for store til knaphullerne, og jeg har svært ved at tro, at jeg gider strikke kanten om for at lave større knaphuller!

Jeg er sikker på, det vil tage mig meget lang tid at komme i nærheden af knapper, der vil være tilstrækkeligt sjove, vil klæde jakken og ikke være for meget. Jeg er meget bundet til arbejde og hjem, så foreløbig må den klare sig uden knapper.
Hvis der er nogen derude, der liiige har eller har set de helt rigtige knapper, så send mig et vink eller endnu bedre et link.

Jeg bruger allerede jakken hele tiden. Den er enormt varm, så jeg får nok aldrig brug for at knappe den, så knapperne skal kun være som pynt og som færdiggørelse af projektet. Måske skal jeg bare sætte de store knapper på som pynt.

Den var med til valg igår og det er, som om den og jeg har kendt hinanden altid, så den skal nok blive brugt meget, men jeg havde også følelsen af, at den “blot” er en farverig cardigan og ikke den skøre sag, jeg faldt for.
En skør sag, der skulle minde mig om de skøre sider af mig selv, så fornuften ikke får for meget overtag. Mit arbejde kræver rigeligt meget af min fornuftige side for tiden, og vi har jo kun det sjov, vi selv laver, ik’!?

Tusind, tusind tak for, at I gav jer tid til at give mig kvalificeret sparring.
Det er et fantastisk medie, det her blogland!

Ann

Blocks and Stripes with or without the Doo Dad Hem

2011-09-14T20:24:00.001+02:00

Så er jakken færdig – bortset fra knapperne
og – måske - The Doo Dad Hem

Jeg har – endnu – ikke strikket pynten på den nederste kant – the Doo Dad Hem.

Jeg er nemlig i tvivl om jeg skal lave den overhovedet.
Den kant er så karakteristisk for denne jakke, og jeg synes, den er sjov, men jeg er i tvivl om den er for fjollet til gamle fru Taskenskjold Sommerhat.

Snart 60 og 10 kg tungere på kort tid.

Som I kan se, har jeg strikket jakken længere end opskriften, så pyntekanten vil jo komme til at sidde noget længere nede på popo’en end på modellen.

Derfor spørger jeg jer, om I vil hjælpe med lidt sparring?

Må jeg høre, hvad I – søde trofaste læsere - synes?
Skal jeg strikke The Doo Dad Hem på?
(Sønnike og Sviredatter må ikke udtale sig i denne sag!!!!!)

Ann

Give-away

2011-09-12T15:31:00.001+02:00

Nå, der sker altså for lidt på den her blog.

Det afspejler selvfølgelig, at det går langsomt på strikkesiden her.
Ja, man skulle tro, det var løgn, men der er faktisk dage, hvor jeg slet ikke orker at strikke overhovedet.

Så, noget må der gøres for at holde liv i bloggen.
Vi må ha’ os en Give-away - som det jo hedder på blog-dansk.

Jeg har to bøger, jeg gerne vil give væk.

Den første/øverste bog “Norwegian Kniting Designs – a Collection from Norways Foremost Knitting Designers” er en fantastisk gennemført bog med strikdesigns af 11 norske strikdesignere, der bidrager med hver sin model. F.eks. Solveig Hisdal, der er designer for Oleana, og som også har lavet den skønne bog “Dikt i masker” (på dansk: Digt i masker),
Mette Handberg, Lise Kolstad, Margaretha Finseth, Kirsti Bræin, der er professor ved den norske kunsthåndværkerskole i Oslo, Kari Hestnes, der har skrevet bogen Strik- find din indre ro.

- og mange flere.

Alle modellerne er både med opskrift og diagrammer, og alle diagrammerne er i fuld modelstørrelse – altså ikke menneskestørrelse, men hele ryggen og hele ærmet f.eks.

Der er et afsnit om hver designer og lidt om inspiration

En hel masse flotte billeder af de forskellige designs.

Og så de meget pertentligt gennemarbejdede opskrifter.

En meget elegant og unik bog.

Den anden bog er Nicky Epsteins “knitting beyond the edge – cuffs and collars, necklines, corners and edges, closures, the essential collection of decorative finishes”. Nicky Epstein har lavet et utal af strikke- og hæklebøger.

Denne handler om det, der kan strikkes ekstra på kanterne, og er en af de fire bøger i hendes serie om kanter. Ud over den, jeg viser her – Knitting beyond the edge, er der Knitting on the edge, Knitting over the edge og Crocheting (hækling) on the edge.

Ja, de er begge på engelsk, men hvis man ikke er særlig god til strikke-engelsk, men er en rimeligt selvstændig strikker, kan man sagtens bruge den norske bog på grund af de grundige diagrammer og bogen om kanter kan bruges som inspiration til, hvordan man kan pynte på sit strik.

Det var så præsentationen af bøgerne.

Læg en kommentar. Så deltager du i lodtrækningen om dem.
Skriv gerne, hvis der er en af dem, du ikke vil ha eller kun vil deltage i lodtrækningen om. Skriver du ikke noget om nogen præferencer, får du to lodder – een til hver bog.

Mandag den 26. vil jeg trække lod blandt kommentatorerne (det lyder helt spinpolitisk – meget aktuelt i disse valgtider).

Ann

Kunsten at strikke en Ø

2011-09-01T13:29:00.001+02:00

Jeg vil lige vise jer en bog, jeg købte hos Marianne Isager i Tversted, da jeg var på kursus der i sidste week-end.

Det er Annette Danielsens nye bog, der udkommer den 10. september.

Modellerne er, som titlen antyder – inspireret af danske øer

Denne herresweater er jeg vild med.

Har man været på Fur og har set klinterne med lagene i mange brune, grå og gyldne farver, forstår man godt inspirationene til denne sweater

Eskildsø

Den smukke Ærø

Jeg undskylder den formørkede billedkvalitet her i/ved campingvognen ved Limfjorden i regn og gråvejr med udsigt til Livø

Der er flere gode modeller i, især kan jeg li’ de to herremodeller og – havde jeg taljen til det – også Ærømodellen.

Glæd jer!

De næste dage bliver med sol og mere varme. Det glæder jeg mig til

Ann

Camomille II

2011-08-30T15:14:00.001+02:00

Jeg er færdig med bul og ærmer på min mangefarvede trøje/cardigan/jakke. Jeg mangler nu kanter og montering.

Selvom jeg ikke får strikker ret meget for tiden, skal jeg hele tiden ha noget nemt tilgængeligt, som kan strikkes i bilen, foran TV, til snak i strikkegruppen og lignende.

Derfor er der kommet endnu en Camomille af pindene. Denne gang på pind 3, som foreslået i opskriften, og denne gang uden kvaster.
Jeg ved ikke rigtigt, om de manglende kvaster skyldes, at jeg bedst kan li’ den sådan eller det er, fordi jeg ikke rigtigt gad at lave dem, da jeg havde strikket tørklædet…...
Jeg kan jo altid lave kvaster, hvis lysten kommer over mig.

Det er blevet noget mindre end det første, som jeg strikkede på pinde ½ nr større.
Derfor egner dette sig også bedre som tørklæde. Det første er lige det største, tror jeg.

Jeg har købt nyt kamera. Jeg har købt det af Lone ovre på Lavendelstrik. Jeg var heldig at komme først til møllen.

Jeg skal lige ha’ indstillet hvidbalancen, for det fotograferer lige nu lidt blåligt, som I ka’ se her:

Jeg skal lige ha’ indstillet hvidbalancen…..

Lyder det ikke foto-blæret?

Det er det, jeg har fået ud af Sønikes fotoundervisning i sin tid her på bloggen.

Jeg har endnu ikke haft tilstrækkelig ro på til at få læst manualen og indstille kameraet til mine personlige behov.
Kommer tid, kommer råd…….

FAKTABOKS
Model: Camomille. Hedebindesjal modificeret efter Åse Lund Jensen efter bindesjal fra Herningegnen.
Designer: Ukendt. Åse Lund Jensen. Helga Isager.
Helga Isagers opskrift findes i Amimono Knit Collection 2010.
Garn: Isager Tvinni og Isager Alpaca 1
Pinde: Addi Lace nr 3½ og 3
Garnforbrug: ca 140 g, halvt om halvt
Fra lager: Nej, købt til formålet i Balleby garn og strik i Ebeltoft. Hvis du går ind på linket, så lad dig ikke forvirre af, at hjemmesiden refererer til Balleby garn og strik i Hadsten. Den er god nok. Rita Balleby har sin hovedforretning i Ebeltoft og også en i forbindelse med lageret i Hadsten. Jeg har lige talt med Rita Balleby. Hun var ikke opmærksom på, at butikken i Ebeltoft ikke fremgår af hjemmesiden.
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Let at strikke. Fejlene i opskriften til kanten kan gøre det svært for uøvede udi sjalsstrikning. Der er rettelser rundt omkring på bloggene og ufuldstændige rettelser på Helgas hjemmeside.
Bemærkninger og ændringer: Jeg har lavet samme ændringer, som til Camomille I.
Tilfredshed: Det bliver aldrig den store kærlighed for mig, men det er da et meget anvendeligt tørklæde, og godt at bruge som TV-strik.

*******

Mit TV-strik i øjeblikket er til Birk. Det er den søde gadedrengebluse, der var i Strikkemagasinet nr 6, juni 2011.
Du kan se en udgave af den her. Det er søde Mona fra min strikkegruppe, der har strikket flere af dem.

*******

I week-enden var jeg for anden gang på Strik og Stres-kursus hos Marianne Isager i Tversted.
Kurset afholdes altid i sidste week-end i august.

Det er Ilse Gaardahl fra City-yoga i Århus og Viborg, der står for antistresdelen med foredrag, gåtur, kolde afvaskninger og yoga. Ilse har et fantastisk dejligt sind med stor rummelighed, humor, glæde og varme.
Af een eller anden mærkelig grund har jeg desværre ingen billeder af Ilse.

Solvej Larsen stod igen i år for den fabelagtige sunde, økologiske og meget, meget velsmagende mad fyldt med alskens skjønne urter.

Solvej har travlt hele tiden med alt det, der skal renses og skrælles, så hun er svær at fange i ro.

Kalkun med feta og 3 skønne salataer, blandt andet rødbedesalat. Rødbeder er i følge Solvej godt for blodet.

Solvej elsker gurkemeje, som er rigtig godt for rigtigt meget. Her blandt andet kartoffelsalat med gurkemeje.

Så er middagen serveret. Under klædet er det vist laks, så vidt, jeg husker.

Gulerødder med timian og andre skjønne urter

Marianne underviser i modelberegning og fortæller om inspiration til strikdesign. Jeg har hørt hende holde foredrag flere gange rundt omkring, men hun havde varieret indholdet, så jeg ku sagtens tåle at lytte til hende igen.

To gæve norske jenter fra sidste år, Tove og Marianne fra Kragerø. Tove og jeg endte med næsten at være i familie med hinanden, for hendes datter er gift med sønnen til een af mine naboer. Verden er lille.

Også i år var både Norge og Sverige repræsenteret på kurset. Derudover var Japan fint repræsenteret ved Mariannes familie.

Betty

Kate og ……Hanne? De var også med sidste år

Bodil prøver at regne den ud.

Billederne her er både fra i år og sidste år.

Jeg havde på forhånd tegnet en jakke, jeg gerne ville arbejde videre med. Jeg fik god inspiration og sparring af Marianne. Det meste af tiden gik med at strikke prøver. Det endte med nye ideer, der skal arbejdes videre med.

Desværre var (er) jeg syg af en aggressiv kæbehulebetændelse, så min deltagelse blev noget hæmmet af en krop, der slet ikke var med på at være aktiv, engageret og udadvendt. Kroppen forlangte tilbagetrækning, hvile og dyner, men det lykkedes at snyde den lidt et par timer ind imellem med pæne doser Panodil og Ibuprofen…..Hæ!

Nu holder jeg så min første ferieuge i år efter et meget hårdt arbejdsår. Det minder mere om efterårsferie, men på kanten af Limfjorden bliver blæst og regn til dejligt forfriskende og rensende naturkræfter.

De siger, det bliver mere sommerligt sidst på ugen………..
Indtil da er det med sweater, sokker og gummistøvler på.

Jeg planlægger en skør Give-away her på bloggen, så
stay tuned!

Ann

Blocks and stripes sweater with Doo Dad hem

2011-07-14T15:57:00.001+02:00

Eller historien om en lille cardigan, der blev til 5 store frakker……

Det hele startede med, at jeg ville strikke noget med farve på.

Jeg går alt for meget i sort og koksgråt, så jeg fik pludseligt et flip med, at NU! skulle der altså farver på.

Jeg havde jo også bestemt mig for, at jeg ville til at strikke noget mere til mig selv.

Jeg abonnerer på flere digitale strikkemagasiner. Jeg er vild med dem, fordi der ofte er flere videos i dem, hvor man kan se interviews live eller se modellerne live, hvor de, der har modellen på drejer sig rundt, så man kan se modellen fra alle vinkler og med forskellige dele af modellerne løftet ud, så man rigtigt kan se alle folder og effekter.
Jeg har for nylig downloaded Vogue Knitting på min nye iPad. Jeg havde bladet på papir, men nu kan jeg se alle hjørner og vinkler af modellerne. Det er bare perfekt – og der gemmer sig mange overraskelser, når man pludselig kan se alle sider af modellerne. Absolut anbefalelsesværdigt!

I et af disse såkaldte eMag’s – SpinKnit - var der et interview med en meget farveglad, sydamerikansk inspireret og en smule flippet strikdesigner Kathryn Aleksander.

Jeg blev straks bjergtaget af farverne og det sydamerikanske islæt.

Jeg fandt hende på nettet og selvom hendes kits er meget dyre, fordi hun farver garnet selv til hvert kit, når det bestilles, MÅTTE jeg altså ha det sjove jakkekit med de 49 håndfarvede og afstemte farver.

I forhold til, at hun straks skrev til mig, at jeg måtte ha tålmodighed, fordi hun lige skulle farve garnet, gik der ikke lang tid, før pakken kom.

Ser det ikke lækkert ud?
Opskriften er lavet på tykt plastbelagt papir. Der er ikke meget på skrift, men diagrammerne er enormt indbydende og virker meget professionelle.

Så jeg gik i krig med at vinde op, sortere i farver og prøve at sikre, at numrene ikke forsvandt fra de enkelte nøgler.

Jeg er sparsommelig. Jeg har ikke lyst til at bruge dunter, fordi der så ofte går en del garn til spilde, så jeg har de nøgler, jeg strikker med i en kasse, som er så lille, at garnnøglerne sidder i klemme, så de ikke smutter op, når jeg trækker i garnet, som jeg tager fra midten af nøglet.
Man skifter dog relativt ofte farve, så jeg har altid kasserne med alle farverne i nummerorden inden for rækkevidde

Garnet er håndfarvet 100% two ply Columbia-uld fra Montana

Desværre er diagrammerne ikke særlig gennemarbejdede. Nogle farver bruges dobbelt så meget, som der er garn til, andre placeres forskellige steder på samme pind, hvis man skal gå efter nummeret, og farverne til samme nummer kan være forskellige på diagrammet. Antal masker og mål på f.eks. forstykker og ærmer stemmer ikke med det tilsvarende på ryggen, og jakken er one size og er meget lille, så jeg har måttet knokle noget med den – ud over de fejl, jeg laver usstandseligt, fordi jeg er for ukoncentreret (læs: træt).

Man skal bruge opskriften som en grundmodel og så selv skifte og vælge farver rundt omkring, når det ikke passer med mængden, størrelsen og realiteterne.
Det er fuldstændig ligegyldigt, hvilke farver, man vælger undervejs, for de er alle i samme farvetone og passer derfor alle til hinanden.

I følge diagrammet skal man skifte farve på vrangpinden, men det gider jeg ikke, så jeg skifter kun på retpindene.

Min store irritation over, at jeg ikke kan strikke intarsiaen pænt, har jeg lagt på hylden. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvordan jeg kan gøre det pænere. Jeg har prøvet alt – bare ikke det rigtige –, så jeg har opgivet og glæder mig i stedet over det meget fine, komplicerede og professionelle mønster, der opstår, når man ikke kan strikke intarsia pænt.

Lige nu er jeg igang med det første ærme, men som sagt, skal jeg kunne koncentrere mig om at huske at tage ind og skifte farver sådan nogenlunde efter mønstret, så jeg skal ha ro og overskud. Derfor går det lidt langsomt.

Jeg ville ikke afsløre fra starten, hvad jeg strikkede, men jeg ville gerne gi en teaser, og en teaser blev det – det blev nærmest dril, for der har været flere, der har været lidt utålmodige efter at finde ud af, hvad pokker det er, jeg strikker på.
Det er desuden endt med, at der er flere, der har troet, at jeg strikkede på en stor frakke i 49 farver!
Måske skyldes misforståelsen også, at jeg kalder det en jakke. Flere af jer ville måske kalde den en cardigan?

Jeg aner ikke, om det er et klædningsstykke, jeg vil komme til at gå med, når det kommer til stykket, men jeg MÅTTE altså strikke den.

Ja, det er en strømpe. Fru Kathryn kalder den “Festlig strømpe”:
Ja, det tror jeg!
Den er da enormt sød og sjov, men nok ikke så anvendelig på levende fødder.

Så nu ved I, hvad det er for en kæmpefrakke, jeg strikker på!

Ann

Andrea’s Shawl

2011-07-11T13:35:00.001+02:00

Mens jeg strikker jakken med de 49 farver, har jeg haft behov for at have en lille overspringshandling, så jeg har strikket dette lille, men kraftige sjal.

Jeg har lidt forskelligt Silk Blend fra Manos del Uruguay, som jeg gerne ville prøve af, så jeg ledte efter en opskrift til ca 200 gr til pinde 4-5.
Jeg fandt så opskriften til dette sjal. Opskriften er skrevet til 3 størrelser.
Jeg var lidt i tvivl om farvekombinationen (hvilken luksus at kunne vælge mellem flere farver af dette skjønne garn).

Den limegrønne var sikker, men jeg var i tvivl om, hvilken farve, jeg skulle strikke striben af. Farverne på billedet er som sædvanligt skæve, og I kan da vist ikke se, at jeg skifter mellem de 3 grønne og blålige farver i striberne. Nå, det endte med den flaskegrønne.

Det skal vaskes, men ikke blokkes, for “blonden” skal forblive bølget.

Blonden ser nærmest ud, som om det er snoninger.

Øverste kant afsluttes med en picotaflukning

FAKTABOKS
Model: Andrea’s Shawl.
Designer: Kirsten Kapur.
Garn: Manos del Uruguay, Silk Blend. 30% silke, 70% merino, farve 2330 lime og 2325 flaskegrøn. Købt i Fandango.
Pinde: 4½, AddiClick
Garnforbrug: 105 gr lime, 30 gr flaskegrøn
Fra lager: JA!
Størrelse: 120 cm x 60 cm
Sværhedsgrad (stjerner af 5) og særlige strikketeknikker: **. Nemt og behageligt at strikke. God opskrift med diagrammer. Blonden er nem at memorere. Picotaflukningen øverst kan strikkes på flere forskellige måder. Her er den opskrift, der er brugt her:
Picotaflukning: Der slås 2 masker op ved at stikke pinden ind mellem maske 1 og 2, fange garnet, trække en løkke af garnet tilbage mellem de to masker og sætte den nye løkke drejet på pinden foran 1. maske på venstre pind. Dette gentages en til gang. Luk 4 masker af på vanlig vis. Nu er der en maske på højre pind. Denne sættes over på venstre pind, hvorefter hele seancen gentages indtil alle masker er lukket af. Den sidste maske lukkes på vanlig vis ved at trække garnet igennem.
Bemærkninger og ændringer: Det skal ikke blokkes, for blonden skal forblive bølgende, og selve sjalet behøver ikke blokning.
Opskriften er skrevet i 3 størrelser. Jeg har valgt den mellemste, men strikkefastheden i opskriften er 17 masker x 29 pinde, hvorimod mit garn giver en strikkefasthed på 19 masker x 29 pinde. Jeg troede, at mellemstørrelsen ville blive stor nok til et mindre tørklæde, men det er nok lidt for kort i vingefanget. Det burde nok være strikket i den største størrelse.
Tilfredshed: Opskriften er god. Garnet er bare sååå lækkert og blødt og farverne smukke. Jeg er vild med den limegrønne, men jeg er ikke helt tilfreds med den flaskegrønne stribe. Det bliver en smule kedeligt. Jeg ville ønske, at jeg havde haft en koksgrå. Den ville ha passet bedre til den lime. Sjovt at strikke et sjal med lace i relativt tykt garn. Det har jeg ikke prøvet før.

Ann

Camomille – et traditionelt dansk hedebindesjal

2011-05-29T10:50:00.002+02:00

Camomille er et traditionelt dansk bindesjal – sjal i retstrik med blondekant og lange flige og snore, så det kan bindes fast ved at fligene slynges om ryggen og bindes foran på maven.
Bindesjal – hedesjal – hedebindesjal.
Kært barn har mange navne.

Min mor strikkede meget smukke bindesjaler. Hun var en frysepind uden et gram sul på kroppen. Samtidig var hun en meget arbejdsom dame, der stod op ved 5-tiden om morgenen for at bage brød og leverpostej, stryge, støvsuge eller dække et mejerigtigt morgenbord til resten af familien inden hun tog på arbejde eller om lørdagen cyklede på grøntmarked for at proviantere, inden der blev for mange mennesker, eller om søndagen satte sig med den tykke søndagsavis, som hun pløjede fra enden til anden til akkompagnement af Bach eller Mozart, knækbrød og te.
Selvfølgelig skulle hun bruge et sjal, der kunne bindes godt om kroppen, så hun kunne arbejde komfortabelt.

Jeg husker det, som om opskrifterne var fra Håndarbejdets Fremme ligesom meget af det andet, hun strikkede var.

Jeg har længe ønsket at strikke sådan et traditionelt bindesjal, og har surfet lidt rundt på nettet.
Hedebindesjalet er et traditionelt dansk sjal. Sidste år fandt jeg denne tyske side af Dorothea Fisher om de danske hedebindesjaler. Danske Lotte Wackerhagen har en betydelig finger med i spillet der. Der er også en side på dansk, hvor Lotte har samlet historie om og eksempler på hedebindesjaler. Man kan købe opskrifter med PayPal, og de sendes på pdf med mail. Der er en engelsk side om bestilling af mønstre her. Der er opskrifter på tysk, engelsk og dansk, og der er e-mailadresse til Lotte, hvor man også kan købe opskrifter.

Lotte og Dorothea har i fællesskab lavet en opskrift på et bindesjal, som også sælges hos Sommerfuglen.

Nu har jeg så – som alle andre her i blogland – strikket Camomille. Det blev to fluer med et smæk. Jeg har fået mit danske hedebindesjal, og jeg er blevet medlem af Camomilleklubben.
Camomille er Åse Lund Jensens opskrift på Bindesjal fra Herningegnen, som hun lavede for mange år siden. Helga Isager har ændret lidt ved at skifte mellem at bruge begge garntyper og kun alpacaen, og så har hun indført den kendte teknik med at strikke blonden på i stedet for at sy den på.

Det har været en tung tur. Jeg kunne nææææsten ikke komme igennem dette sjal, men det lykkedes endelig.

FAKTABOKS
Model: Camomille fra Amimono Knit Collection 2010, frit efter Bindesjal fra Herningegnen
Designer: Helga Isager efter Åse Lund Jensen.
Garn: Tvinni Tweed og Alpaca 1, begge fra Isager Strik
Pinde: 4 og 3½
Garnforbrug: 165 g ialt, ca halvt om halvt
Størrelse: Før vask og udspænding: 55 cm x ca 180 cm. Efter udspænding: 75 cm x 220 cm
Fra lager: Garnet købte jeg for præcis et år siden i forbindelse med det første Nørdkursus hos Charlotte Tøndering, hvor Annette Danielsen viste modellerne til den siden udkomne bog Strik en Stund. Vi måtte købe en opskrift med garn. Jeg faldt for Nostalgi og købte garn og opskrift til den, men jeg blev siden mere og mere klar over, at jeg aldrig ville komme til at gå med den, så nu er noget af garnet gået til mit hedebindesjal.
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Sjalet er let at strikke, men der er flere sjuskefejl i opskriften. Man kan finde rettelser og gode råd rundt omkring på bloggene. Helga Isager selv har lidt rettelser på sin hjemmeside.
Bemærkninger og ændringer: Jeg har strikket det ½ pindestørrelse større end opskriften. Jeg syntes det blev lidt for bastant på den originale pindestørrelse. I spidsen af sjalet har jeg strikket blondekanten tættere, så den bedre kan “nå rundt om hjørnet”. Det gør jeg ved kun at strikke sidste maske sammen med sjalet hver anden gang. På den måde bliver der en hel blonderapport i de tre midtermasker. Kvasterne og snorene har jeg lavet, som jeg plejer uden at bruge Helgas anvisning, som jeg i øvrigt heller ikke forstod, og jeg har syet dem i selve sjalet – ikke i blondekanten. Hvis jeg gerne ville have haft muligheden for at binde det på maven, skulle snorene med kvasterne være lidt længere.

Ann

Old Way Gansey

2011-05-24T20:39:00.001+02:00

Halloooooooo!?

Er I der endnu?

Eller er I forsvundet over på blogge, hvor der faktisk sker noget?Arbejdet trækker tænder ud for tiden. Derfor har mit overskud til at skrive her på bloggen været lig nul i lang tid – især den sidste måneds tid.
Men jeg har da læst alle de indlæg, jeg abonnerer på, og jeg har kommenteret en smule hist og her – ikke så meget, som jeg plejer, men lidt har jo også ret, ik’?

Nå, til sagen:

Jeg er færdig med Torbens Gansey/Guernsey sweater.

Som sædvanligt, når der er tale om en rød farve, må jeg sige, at farven er forkert på billederne. Farven er mere rust-tomat. Den er nok mere korrekt her. Jeg har lånt slavis billede:

Her er den på mit Woolyboard:

Jeg har ikke rigtigt noget sted i huset med en bred hvid baggrund uden forstyrrednde billeder eller møblement og mulighed for lang fotoafstand, så jeg kan fotografere hele trøjen på Woolyboard’et.

En Gansey eller Guernsey betegner den type fiskertrøje, man lavede på Guernsey – en af øerne i den Britiske Kanal mellem England og Frankrig. Man strikkede dem i et helt traditionelt mønster. Denne her følger de gamle mønstertraditioner – deraf navnet Old Way.
I kan læse mere om mønstrene og historien her.

Opskriften er one-size, men jeg har strikket den lidt smallere. Hver af retrillekollonnerne er blevet smallere, hvilket jeg faktisk syn’s er mere harmonisk, men havde jeg strikket den i originalstørrelsen, ville den også have været ok til Torben, der er blevet lidt bredere forfra-bagud på det sidste – høh!

Jeg har også lavet en mindre halsudskæring. Det er karakteristisk, at de gamle Gansey-sweatere har en rigelig stor halsudskæring, men det syn’s jeg var for stort.

En anden karakteristisk ting ved en Guernsey-sweater er, at der strikkes kile (på engelsk: gusset) mellem ærme og krop.

Jeg syn’s, det er en skøn detalje, selvom jeg er lidt i tvil om, hvor nødvendig den er for vor tids kontormus, som jo ikke har brug for at slå så meget ud med armene, som 1900-tallets fiskere.
Her kunne jeg sige noget om at slå ud med maven i stedet, men det vil jeg ikke.

Jeg havde egentlig planlagt at strikke den i den mørkegrønne i Geilsk tyk uld,

men det blev for bastant. Garnet er rigeligt stift til denne sweater, så jeg “blev nødt til” at købe nyt garn hos Slavi.

Torben er rigtig glad for den.

FAKTABOKS
Model: Old Way Gansey. Hvis du abonnerer på nyhedsbrevet fra Knitting Daily, kan du downloade opskriften gratis her.
Designer: Traditionel, men i denne udgave designet af Ann Budd
Garn: Cascade 220, farve Heathers - Provence - 2425
Pinde: KnitPro 4,5. KnitPro fordi der er snoninger, der – hvis de, som jeg gør – skal strikkes uden hjælpepind, skal strikkes med en spids pind.
Garnforbrug: 610 g
Fra lager: Nøøøh, nej, garnet er købt til lejligheden hos by-slavi. Garnet er superlækkert til sådan en sweater. Torben kunne uden problemer tage den på over en nøgen overkrop, som det faldt sig, da han skulle prøve den undervejs.
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Den er meget nem at strikke. Man skal kunne tage ud med hældning mod højre eller venstre og strikke nemme snoninger, så skulle den være hjemme.
Bemærkninger og ændringer: Opskriften er one-size. Jeg har strikket den lidt smallere. Hvis man vil gøre den smallere eller bredere, skal man være opmærksom på mønsteret på brystet, så man øger eller mindsker med et antal masker, der kan passes ind i mønsteret.
Jeg har gjort halsudskæringen mindre. Også her skal man være opmærksom på, at det skal passe ind i mønsteret.
Tilfredshed: Jeg er meget tilfreds. Garnet er skøøøønt og jeg kan godt li’ modellen. Torben er som sagt meget tilfreds. Han er ærkejyde, men alligevel udtrykker han begejstring, så jeg tror, han mener det.

Nå, jeg skal lige ha’ hæklet overkanten på min Camomille, så jeg kan få det afsluttet.

Vi ses………..

Ann

Intarsia

2011-04-28T23:17:00.001+02:00

Intarsia er det samme som gobelinstrik, og er den teknik, man anvender, når man vil strikke to flader i forskellig farve sammen.

Jeg elsker intarsia, men jeg hader intarsia.

Jeg elsker intarsia, fordi det ofte skaber flotte grafiske mønstre. F.eks. på mit Kaffe Fasset tæppe, The Gridlock Throw.

Det er snart 3 år siden, jeg strikkede ~~det~~ på det.
Jeg elsker det, men er blevet pas på at strikke det. Måske skal jeg lave en taske ud af det, jeg allerede har strikket?

Jeg hader intarsia, fordi jeg ikke kan gøre det pænt, og jeg KAN for dælen da ikke finde ud af, hvad jeg skal gøre for at få det pænt.

Da jeg strikkede tæppet, blev jeg så tosset over, at jeg ikke kunne få det pænt, at jeg snoede garnet flere gange hver gang, jeg skiftede, og jeg “reparerede” på løse masker, når jeg mødte dem på den næste pind. Jeg strikkede simpelthen den for store løkke drejet med på masken ovenover.

Jeg er efterhånden blevet ekspert i den slags reparationer af løse masker, men det irriterer mig, at jeg ikke kan knække nøden.

Jeg har en anden oldgammel UFO

En bluse i store kvadrater i intarsia (på pind 2! Jeg ææælsker pind 2).
Den opgav jeg simpelthen at gøre pæn. I stedet strikkede jeg to retmasker på hver side af intarsia’en på begge sider

Så var der pludselig ingen løse masker, men til gengæld blev der denne markering af overgangen, som jeg ikke vil ha på den jakke, jeg strikker i øjeblikket.

Garnet er ikke det nemmeste garn at strikke med. Det er af typen med modhager, som jeg plejer at kalde det, men det er ikke garnets skyld – det gør det bare værre.

Jeg kigger og tæller og tænker og prøver, men uanset, om jeg strammer retmasken eller vrangmasken ved intarsia’en, ikke strammer noget som helst, strammer den sidste maske før eller den første, anden og tredje, og/eller de sidste tre forud eller, eller, eller……

Intet ændrer på det grimme udseende.

Jeg har spurgt flere dygtige strikkere om problemet, som også viser sig i/på mine kanter på strik, og jeg fik lokket Ingerlise til at lave en af sine dejlige Søndagsskoler om det, og det gav mig også nye tanker og muligheder, der er blevet prøvet af, men det hjælper ikke.

Jeg er kommet så langt, at jeg tror jeg ved, at det drejer sig om, at det er den første maske efter farveskift, der er problemet. Den bliver for løs. Uanset, om det er på ret- eller vrangsiden

Men hvordan kan det lade sig gøre, når jeg strammer denne maske så meget til, at garnet knækkede på et tidspunkt?

Bagsiden af den grimme intarsia ser sådan ud:

Det er tydeligt at se, at jeg strammer til efter hver intarsia – uanset, om det er på ret eller vrangsiden, men hvis jeg løsner lidt, bliver problemet bare værre..

Hvis jeg så trækker løkkerne ud på vrangsiden, så de ser sådan ud:

Så kommer forsiden til at se acceptabel ud:

Men jeg kan jo ikke ha alle de løse løkker sidende på bagsiden.

Den slags skønhedsproblemer irriterer mig enormt og tager en del af fornøjelsen ved at strikke det pågældende arbejde – lige nu er det jo så jakken i 49 farver, der er problemet.

Hvis du har nøglen til mit problem, vil du så ikke nok komme ud af busken med det!?

Ann

Når enden er god…………

2011-04-23T23:03:00.001+02:00

….. bliver jeg glad.

Jeg vil bare vise, hvorfor jeg ikke rigtigt kan tage mig sammen til at få monteret Lille Indianerstrib til Birk

Når enden er god, skal der sys og klippes op i fronten, så der kan sættes lynlås i. Også noget jeg altid har svært ved at tage mig sammen til at få gjort.

Jo, og så har jeg vundet 49 fed op i 49 forskellige farver.

Der er slået op til en jakke/cardigan og strikningen er gået igang. Den bliver temmelig hippie-agtigt.
Det er spændende om det bliver godt…….

Ellers har jeg strikket det nederste af bulen på Torbens Old Way Gansey.

Jeg havde planlagt at strikke den i Geilsk tykke tweed-uld, som jeg havde det meste af på lager, men jeg syntes det blev for stift og tykt, så jeg tænkte om og måtte jo så liiige købe noget nyt garn….Det endte med en Lilymodel…..Øøhh, nåhh, nej,….det endte med Cascade 220.

Desværre blev den for bred. Mønsteret er one-size og beregnet til en ganske let valkning, men jeg synes ikke det garn skal valkes, så der er trevlet op og slået op igen til 5 cm mindre i bredden.

Det er noget andet at strikke sweater i glatstrik på rundpinde 5½ end strikke fint lace.

Ann

Hjerteknuser

2011-04-23T00:58:00.001+02:00

Irene, du fagre,

Michaels Kaptajn, Minister uden portefølje, Heltinde, Regent og Matriark,
Vores Blå mønsterstrikkerske, Strikketøs, Bogorm, Blogpen, Det kit, der føjer elementer sammen til fællesskaber, Det centrum, vi alle drejer om.

Må dine lidelser lindres, så du snart kan komme hjem og nyde solen, varmen, huset og haven.
Må du og Michael nyde foråret sammen, og må vi andre snart igen nyde din tilstedeværelse på bloggen.

Nænsomme knus

Ann

PS Tak Lene, for samling af tropperne, og tilladelsen til at sige det højt

Merope

2011-04-20T16:05:00.001+02:00

Så blev Merope færdigt.

Det er et af de 7 Small Shawls, som jeg abonnerer på som e-bog hos Romi, der også har designet mit Fiori di Sole.

Lidt detaljer: Til højre er det den nederste kant. Nedenfor er det den øverste kant, der er strikkeaflukket på.

Nu må I ikke tro, at jeg har strikket hele sjalet efter Fiori di Sole. Jeg var begyndt på det tidligere, mens jeg ventede på garnet til Fiori.

Som I kan se, har jeg ikke fotograferet i sort-hvid. Garnet er sort med antydninger af brunt og gråt i.

Før blokning:

Under blokningen:

FAKTABOKS
Model: Merope
Designer: Romi
Garn: Manos del Uruguay Lace. 70% babyalpaca, 25% silke, 5% cashmere. 400m/50g
Pinde: Addi Lace 3½
Garnforbrug: 55g ~ 440m
Størrelse: Før blokning: 115 cm x 60 cm.
Efter blokning: 150 cm x 75 cm
Fra lager: Ja
Bemærkninger og ændringer: Jeg har strikket det lidt større end opskriften.
Tilfredshed: Det er dejligt blødt og let som en fjer. Jeg er vist meget godt tilfreds. Det skal nok bruges mere som tørklæde end som sjal, tror jeg.

Ann

Fiori di Sole a la Water Lilies

2011-04-14T20:07:00.001+02:00

Lisas brudesjal er færdigt.

Fiori di Sole betyder solsikke.
Der er jo ikke meget solsikke i det her sjal, så jeg kalder det Water Lilies – Åkander. Kanten kan godt ligne blomsterne fra åkander og bladene øverst kan så illudere åkandekronblade af den kendte art, I ved, med de meget store, lange og smalle kronblade. Husker ikke typenavnet lige nu. Måske kommer jeg på det senere*.
Lisas ansigt, der stikker op fra kronbladene bliver så ikke en solsikke, men en åkande. Personligt vil jeg hellere være en smuk hvid eller gul åkande end en stor strittende solsikke, men hvad, smag og behag er jo forskellig.

Jeg har haft mange kvaler med at vælge garn til sjalet.
Det er jo et brudesjal, men jeg har kun set brudekjolen på fotos.
Lisas mor har fortalt mig, at stoffet er perlemorsfarvet, men det kan jo være alle mulige farvernuancer, så jeg valgte alle hvide og gullige farver fra.

Lisa elsker grønt, så jeg har købt flere forskellige grønne lace-garner, men jeg har været meget usikker på, hvilket garn og især hvilken fave, jeg skulle vælge.

Jeg endte med håndfarvet Alice Lace fra Loop i London – alpaca, silke og cashmere.

Det har været dejligt at strikke dette sjal.

Der var kun en pind, der voldte mig lidt problemer, fordi det var første pind på et nyt og lidt mere kompliceret diagram, hvor jeg ikke kunne se, hvordan det skulle følge pinden før.

Til gengæld lavede jeg en uforvaren fejl med den provisoriske opslagning i nakken. Jeg missede hensigten (men det var altså heller ikke særligt tydeligt beskrevet). Da jeg var færdig med sjalet, begyndte jeg at undre mig over, at der ikke stod nogen steder i opskriften, hvad man skulle gøre med den opslagning.
Jeg opsøgte en Ravelrygruppe, der har strikket sjalet, og spurgte mig for.

Jeg gad godt ha set mit ansigt i de sekunder, hvor det gik op for mig, at jeg havde misset den mest geniale opslagning, jeg længe har set. Kæben hang nede på knæene i lang tid, og jeg ærgrede mig gul og grøn over, at jeg ikke havde fanget den.
Som hvis man går glip af et stjerneskud, fordi man kom til at blinke.
Reparationen er dog blevet næsten usynlig, så det gør såmænd ikke så meget, men jeg ville gerne ha’ nydt den perfekte opslagning.

Jeg er meget i tvivl, om hun vil kunne li’ sjalet – og farven. Brylluppet bliver meget traditionelt, så måske vil det være helt ved siden af med et grønt sjal.

Brylluppet skal stå i juni i Chicago, som har et vejr, der minder meget om vores, så måske får hun brug for det udendørs mellem akterne eller hen på aftenen – måske ikke. Vil hun ikke bruge det på bryllupsdagen, vil hun forhåbentlig kunne bruge det sidenhen.

Den yderste tungekant er en smart hæklet aflukning.
Hun kan noget, hende Romi.

Før blokning:

Under blokning med wirer for oven og nåle i hæklekanten:

Det er et bredt sjal, så jeg har strukket det mest i længden. Jeg ville gerne ha det næsten hellangt og det er lykkedes.

Sjalet er fnuglet, stærkt og meget, meget blødt.

Nu skal æsken findes frem

og sjalsnålen

Den er også designet – og fremstillet - af Romi.

Så skal der pakkes fint ind

og endelig kan det sendes til Lisa langt ovre i Los Angeles……..
Uhhh, hvor er jeg spændt på, hvad hun siger.

FAKTABOKS
Model: Fiori di Sole – Water Lilies
Designer: Romi – Rosemary Hill
Garn: Junos Alice Lace 2-ply fra Fiber Arts, håndfarvet. Farve Canopy. 70% alpaca, 20% silke, 10% cashmere. Løbelængde: 800m/100 g. Jeg tror nu, der har været noget mere end 800m, for opskriften siger, at der skal bruges godt 1200 m, hvad de andre, der har strikket det også har brugt.
Pinde: Addi Lace 3½
Garnforbrug: 110 g
Fra lager: Nej, købt til lejligheden hos Loop i London
Mål: Ublokket: 150cm x 75cm. Blokket: 175cm x 120cm
Bemærkninger og ændringer: Ingen ændringer nødvendige – kun retning af fejlen ved opslagningen. Opskriften er uden fejl og med både skrevne beskrivelser og diagrammer. Jeg synes nu det nye og finurlige ved opslagningen kunne være tydeligere beskrevet.
Tilfredshed: Af antallet af fotos i dette indlæg burde det fremgå, at jeg er ret glad for resultatet. Jeg er meget tilfreds både med garnkvaliteten, processen og resultatet. Skulle det ha været til mig selv, ville jeg dog ikke ha valgt den farve, men det er en anden historie.

Jeg har før med glæde strikket sjaler efter Romis opskrifter. Ingen af dem er blevet helt færdige endnu – f.eks. Muir, som jeg strikkede på sidste sommer. I øjeblikket strikker jeg på Merope.

*………en åkande med så lange og store blade findes altså ikke!
Jeg har opfundet den til lejligheden.

Ann

Moebius 2

2011-04-10T12:52:00.001+02:00

Ja, vejret peger jo ikke ligefrem mod varme halsedisser, men i marts så det anderledes ud, og ved Fiberfesten i Ry startede jeg nærmest tilfældigt på denne moebius.
Mens jeg ventede på, at jeg skulle demonstrere Magic Loop, demonstrerede Irene B opslagning til moebius. Det er Cat Bordhi’s metode, man anvender idag. Du kan se en video på YouTube her.

Jeg sad bare i baggrunden og strikkede på min Camomille (den blir ikke go, siger jeg bare), men da der manglede en færdig moebius, gik min Moebius1 rundt, og vi talte om den.
Det og et par skønne nøgler alpaca, jeg havde set på Birthe P.’s stand, inspirerede mig til at starte på en ny, som altså nu er færdig.

En moebius strikkes fra midten og ud til begge sider på en gang og med en halv snoning. Jeg har ændret en lille detalje i opslagningen, så der kommer en lille bølgekant, som jeg godt kan li, i midten af dissen.

Jeg har skiftet lidt på må og få mellem rib1 (1 ret, 1 vrang) og rib2 (2 ret, 2 vrang), og da de to nøgler alpaca fra Du Store Alpaca var brugt op, fandt jeg noget koksgråt fra Drops på lageret.

Aflukningen er Jeny’s meget elastiske aflukning, som jeg bruger meget, f.eks. til øverste aflukning til strømper, der er strikket fra tåen og op eller andre kanter, der skal være meget elastiske.
Du kan se instruktionsfotos på linket ovenfor. Beskrivelsen er på engelsk. Derfor har jeg skrevet en beskrivelse her:

Jeny’s surprisingle stretchy bind-off
Eller på dansk: Jenys ekstra elastiske aflukning.
Denne aflukning er meget nem: Første m strikkes almindeligt. Alle efterfølgende retmasker indledes med, at man slår “bagvendt” om, d.v.s. pinden føres forfra ind under garnet og op rundt om garnet. Herefter strikkes masken ret. Alle vrangmasker indledes med en almindelig slå-om (pinden oven over garnet og rundt om garnet). Herefter strikkes masken vrang. Der lukkes af ved at den tidligere strikkede maske og den nyligt udførte slå-om trækkes over den sidst strikkede maske.

Karin har fået en fantastisk flot anorak i den samme sennepsgule-lime farve, så hun skal ha denne moebius.

FAKTABOKS
Model: Moebius
Designer: by Ann
Garn: Mirasol 100% alpaca fra Du Store Alpaca, som støtter børn i Peru. Farve 2025. Drops Alpaca
Pinde: Addi 3½, 120 cm
Garnforbrug: 100 gr Mirasol og 100 gr Drops Alpaca
Fra lager: Delvist
Bemærkninger og ændringer: Beskrevet i teksten.
Tilfredshed: Garnkvalitet og farver er skønne. Størrelsen er god.

Og så en tur på havnen……..

God søndag!

Ann

Oles 80’er sweater på tværs

2011-04-02T10:19:00.001+02:00

Endelig fik jeg afleveret Oles sweater til……………..Ole

Den har været færdig længe, men den skulle jo fotograferes med levende indhold, før den resultatet skulle vises her på siden.

Ja, altså…….striberne er strikket helt lige, men jeg kan jo ikke gøre for, at Ole er så bredskuldret, at striberne kurver, vel?

Så, nu skal I høre historien om Oles sweater.

Altså, engang i 80’erne strikkede min gode gamle veninde Karin en sweater til sin mand Ole.
Det var et hit, som han har slidt op for længe siden – det vil sige; Karin har strikket nye ribkanter på ærmerne og på bulen flere gange, og Ole ~~bruger~~ gemmer den stadig, selvom den faktisk ikke kan mere.

Ole VILLE ikke acceptere fakta. Han VILLE ha’ en sweater magen til.
Nu havde Karin så efterhånden fået forlagt opskriften, men det var sandelig ingen hindring for Ole.
Han drog resolut rundt og besøgte strikkeforretninger, hvor han fortalte om sweateren og viste lasen frem, og spurgte, om de kendte den opskrift.

Og søreme, om der ikke var en dame i en garnbutik, der mente, at hun havde set den i Alt om Håndarbejde engang i 80’erne.
Nu var det oven i købet så heldigt, at hun lå inde med en del gamle blade, så hun lovede at gå hjem og se dem igennem.

Og sandelig! Et stykke tid efter modtog Ole en mail om, at damen havde fundet opskriften.
Hvad siger I så?
Ole besøgte igen butikken og fik opskriften til sin yndlingssweater.

Er det ikke sødt…….og sjovt?
Det må da siges at tilbagevise alle myter om, at mænd ikke bryder sig ret meget om strik!

Nu er det desværre sådan, at Karin har fået gigt i hænderne. Hun kan ikke strikke de større projekter mere, så hun spurgte mig, om jeg ville forbarme mig over Ole og strikke sweateren til ham.

Egentlig har jeg jo for længe siden bestemt mig for ikke at strikke bestillinger mere, men for et par år siden lavede Ole en fantastisk ting til mig:

Ja, hvad er det?

For mig er det en svampekurv.
Af forskellige grunde, kan jeg ikke bruge en almindelig svampekurv, så i årevis har jeg brugt et fiskenet i en rem over skulderen, når jeg samlede svampe.
Praktisk-upraktisk.
En dag så jeg så Ole rende rundt i haven med en kurv, som denne om maven. Han samlede visne blade og afklip op i den……den dag.

Lige sådan een, jeg kunne bruge til svampeindsamling med net i bunden, rimelig god plads, åben og med bæresele om maven, hvor den sidder stabilt og ikke trækker på arme, skuldre og den øverste del af ryggen.

Den vejer ingenting, og klapper ikke sammen om svampene, fordi trærammen i løbegangen i den øverste kant holder den åben. Man har begge hænder fri, og har hele tiden overblik over, hvad man har i kurven.

Herunder har jeg åbnet velcroen bagpå, så I kan se træet og håndværket.

Ole er pertentligheden selv, når han laver sådan noget, og han har selv limet, savet, bøjet, slebet og lakeret træet utallige gange, og han har selv syet alle tekstilerne.

Er den ikke fantastisk genial?

Den kan også bruges til at plukke æbler og andre bær i, eller samle chili og agurker fra drivhuset, eller plukke ukrudt og afskårne småkviste eller……….kun fantasien sætter grænser……....garn og strikketøj på en gåtur?

Kan I nu forstå, hvorfor jeg hurtigt sagde ja til at strikke sweateren til Ole?

I skal da lige se Karins og min kantarelhøst en sensommerdag i 2007 – tydeligvis en lang og meget tør sommer:

Og hvad ligger der så der?
En overklippet grydesvamp, en tandbørste og en Opinel i mellemstørrelse. Hvad enhver svampesamler bør have ved hånden, når der skal plukkes og renses svampe ;-)

Nå, tilbage til Oles sweater
Opskriften var jo gammel, så garnet, som opskriften foreslog, findes ikke længere.
Jeg spurgte i min webstrikgruppe, om nogen mon kunne huske eller finde frem til løbelængden på det gamle garn. Den gruppe er altså en guldgrube af viden om strik og garn, og fluks var der flere, der enten lå inde med gamle nøgler eller opskrifter, hvor løbelængden og strikkefastheder var oplyst.
Jeg kunne se, at Lang Yarns Merino 120 Superwash burde være perfekt som erstatning. Jeg havde noget garn tilbage fra udvælgelsen af garn til en vis sømandssweater……….jo, strikkefastheden var nøjagtig ens.

I en netbutik med et pænt udvalg af farver valgte Ole de tre farver, han ville ha strikket sweateren af.
Jeg må konstatere, at den netbutik fremstiller farverne temmelig nøjagtigt i forhold til virkeligheden, så der var ingen overraskelser.

Strikkefasthed og mål passede hele vejen igennem, men der var slet ikke nok af bundfarven og der manglede ½ nøgle af den lysegrønne. Faktisk manglede jeg så mange nøgler af bundfarven, at jeg må mene, at der var en fejl i opskriftens angivelser. Merinoen er jo generelt tungere end almindelig uld, men løbelængden var den samme, så…..

Butikken havde ikke mere tilbage i den lysegrønne i den korrekte indfarvning, så jeg besluttede, at strikke halskanten i bundfarven i stedet for, som i opskriften med den bredeste stribes farve, og vi er enige om, at det faktisk er rigtig pænt, at ribkanten forneden og halskanten er samme farve.

FAKTABOKS
Model: “Sweater på tværs” fra Alt om Håndarbejde engang i 80’erne
Designer: Hanne Bendix
Garn: Lang Merino 120 Superwash
Pinde: Addi 3 og 3½. Til denne type strik – halvpatent – kan det være en god ide, at vælge pinde, der er spidse – f.eks. Addi Lace eller KnitPro, fordi det letter de 100.000-vis af gange, hvor der skal stikkes ned i masken under. Med den ret runde merino, jeg har brugt her, kan man godt bruge almindelige Addi, men der skal ikke meget uregelmæssighed til i garnet, før det bliver for langsomt og irriterende at få fat i masken under.
Garnforbrug: 1150g, 2850m,
Fra lager: Nej
Bemærkninger og ændringer: Ikke udover de, jeg har omtalt i teksten.
Tilfredshed: Som I kan se på billederne, så passer den perfekt, og Ole er rigtig glad for den, og

den passer sammen med hans Mywalit……………

………………men

VE DEN, DER KUNNE FINDE PÅ, AT SMIDE DEN GAMLE SWEATER UD!!!!!!

Ole mener, at den saaaaagtens kan bruges lidt endnu

Ann

Farvestrålende uld

2011-03-22T21:29:00.001+01:00

Jeg har modtaget en pakke med en favnfuld skønne farver i håndfarvet uld.

Er det ikke lige til at spise?

Jeg skal strikke en jakke af det, når jeg er færdig med

det lidt hemmelige koncentrationsprojekt, jeg er igang med lige for tiden.

På Fiberfesten i Ry blev jeg inspireret af noget lækkert Mirasol alpaca fra Du store alpaca i en skøn sennepsgul farve fra Garngalleriet. Jeg gik lidt frem og tilbage, og vidste ikke, om jeg skulle købe det. Der var kun to nøgler, men for hvert nøgle støtter man et skolebyggeri i Peru. Det kan jo godt lokke mig lidt. Jeg har jo sådan set garn nok, men da der var demonstration af moebiusopslagning sprang jeg til og købte garnet til en ny moebius.
Den har jeg endnu ikke billeder af.

Jeg skal jo altid ha mindst et koncentrationsprojekt og mindst et ikke-koncentrationsprojekt, så jeg kan veksle mellem dem, og lige nu er det sjalet og moebius’en.

Derefter bliver det en Old way Gansey sweater til min Torben og jakken med de mange farver…………………………

…..Uhm, hvor jeg glæder mig……….

Ann

Fiberfest i Ry

2011-03-19T21:53:00.001+01:00

Så oprandt dagen, og der var fiberfest i Ry.

Bodil og Birthe havde arrangeret, og festen blev afholdt på Mølleskolen i Ry, hvor Bodil er skoleleder.

Boderne var åbne fra morgenstunden.

Der var bambus til strikning, uld til spinning, unikajakker, smykker, broderi og meget mere

Der var kaffe og muffins, workshops og strikkecafe-demonstrationer.

Pyha, ja, og så var der strikkecafe-demonstrationer…………

Bodil……

…..har visse overtalelsesevner.
Hun overtalte mig i efteråret - med smiger - til at være med i cafeen og vise, hvordan jeg strikker Magic Loop.
Jeg forsøgte mig med noget i retning af: “Jamen, det har jeg da ingen forudsætninger for..”. Den gik ikke. Der var modargumenter. “Jamen jeg er da bare en sølle amatør. Det er der da ingen, der gider høre på” eller noget i den retning. Modargumenter og smiger.

Nu er det altså sådan, at Bodil og jeg aldrig havde mødt hinanden IRL, men kun her på bloggen. Hun kunne overhovedet ikke vide, hvad hun engagerede, men hun gjorde det alligevel.

Modig kvinde!

Så tænkte jeg: Det er ikke sådan en workshop, man bliver betalt for. Det er helt frivilligt i min fritid. Så må de også selv om det……

Jeg prøvede derfor også at holde mine forberedelser nede.

Jeg er vant til at undervise. Jeg har gjort det i årevis. Jeg har været lektor på Universitetet og har undervist tilsvarende på andre institutioner, og gør det stadig indimellem.
Det er et hestearbejde hver gang. Der skal laves Power Points og findes artikler, der skal udsendes i forvejen og der skal laves kopier af Power Points, der skal uddeles ved undervisningens start, så der kan noteres i dem undervejs og der skal, og der skal, og der skal…..
Men det behøvede jeg jo ikke denne gang.
Og jeg har ingen som helst pædagogisk uddannelse. Jeg har ingen som helst forudsætninger for bare at stille mig op og gi’ en gruppe strikkere noget for deres fremmøde og interesse…….andet end min strikkeglæde.

Men SÅ kom jeg til at læse søde Lykkes og Camillas blok, hvor de skrev om, at de glædede sig til Fiberfesten, hvor de skulle møde eksperten…… og en professionel, der kunne give dem tips og tricks om Magic Loop og to sokker på een gang, for de havde nemlig lært sig at strikke Magic Loop inden Fiberfesten……………
……og så blev jeg nervøs.

EKSPERTEN????

PROFESSIONEL???

Er der noget, jeg ikke er udi strikkeriet – så er det ekspert eller professionel.

Jeg er jo bare en glad amatør!!!

SÅ fik jeg sved på panden, og SÅ lavede jeg alligevel et lille kompendium og fik lavet noget til en USB-pen, som kunne vises på det whiteboard, Bodil havde fortalt, at de havde.

Jamen, hvordan gik det så?

Joh, fremmødet fejlede ingenting.

De sad i lag. Der var slet ikke plads til alle, så en del stod op.

Og det gik vist meget godt……………….lige indtil jeg – som sædvanligt – fyldte for meget på for hurtigt.
Magic Loop og to strømper/ærmer/pulsvarmere/vanter osv på een gang og opslagning til strømper fra tåen og op på 1 time er måske liiiiige i overkanten.

Men deltagerne kastede sig med dødsforagt og koncentration ud i det hele.

De fik en smagsprøve.

Og det gjorde jeg også.

Jeg fik siden hygget mig lidt til frokost med søde Ingerlise, som jeg efterhånden har mødt flere gange rundt omkring. Hun er bare så sej.
Hun kørte to workshops med sin freeform.
Jeg følger med i hendes undervisning på bloggen.
I øjeblikket har hun søndagsskole om tunesisk hækling.

Jeg fik også hilst på Bodils mor, der ikker er en årsunge, men alligevel er still going strong hvad angår strikning. Hun er en fabelagtig strikker.
Hun har strikket 6 sjaler a la Seyfarth og en del flotte fair isle strikkerier. Hun har blandt andet strikket dette smukke fuglesjal

Og disse puder

Hold da op, hvor ville jeg gerne kunne strikke sådan om 20 år!

Bodil og jeg aftalte at også hun skulle med til afstresning i Tversted til august.

Det bliver bare så hyggeligt.

Men jeg er nødt til at indrømme, at det bedste ved dagen var Irene, Michael og Berit, der kom forbi med en krammer og en dejlig sigende snak.
Jeg tog et skønt billede af Irene og Michael, hvor de grinende smiler så dejligt begge to og sammen, men det er overbelyst og rystet, så det vil jeg ikke vise. Jeg har det i mit hjerte.

Jeg måtte afstå fra den workshop med Cornelia Tuttle Hamilton, jeg havde tilmeldt mig og glædet mig til, og jeg fik heller ikke set Bodils demonstration af sjalsstriknign a la Seyfarth.
Jeg måtte hjem i ro og mag.

En dejlig fiberdag.

Ann

Så gjorde jeg det igen!!??

2011-03-02T16:33:00.001+01:00

Hvad er det med de ærmer og mig lige for tiden?

Jeg må ha glemt at tage ud på overgangen mellem kanten og selve ærmet. Der mangler de 8 masker hele vejen op.
Godt, at det ikke indbefatter kantmønsteret.

Jeg er nok liiiige stresset nok for tiden til, at min hjerne kan følge med, og sikkerheds- og kontrolforanstaltningerne må jo ha svigtet.
En menneskelig fejl, men altså irriterende, at jeg ikke lige tjekker mig selv efter. Jeg ved jo, at det sker igen og igen og igen, hvis jeg ikke holder konstant øje med mig.

Om igen!

Mona har (endelig efter flere rykkerskrivelser herfra) fået rigtig godt gang i sin blog. Den er et besøg værd, for Mona er en spændende strikker. Hun er for øvrigt lige nu igang med sit eget design a la Lille Indianerstrib.

Jeg har modtaget det mest vidunderlige garn i den helt rigtige farve til et hemmeligt projekt, som skal overseas, hvis jeg når det.

Det har været enormt svært at finde det rigtige garn, men nu! er det lykkedes. Det er alpaca, silke og cashmere og “håndfarvet” – JUNO, Lace fra Loop i London.

Jeg befamler og aer og nyder og dufter og kigger og skæver, og kan næsten ikke nænne at vinde det op, men jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang med det.

Ann

Et par veste

2011-03-01T17:09:00.000+01:00

2 stk af den sædvanlige vest til Birk.
Den eneste forskel er, at den vokser for hver gang og, at opskriften hver gang skal ændres til ny størrelse og ny garntype.

Denne gang er de strikket i den nye Drops Silkealpaca.
Det er et lækkert, blødt og let garn.

Den lyseblå fik bamseknapper købt hos Sommerfuglen.

Knapperne på den grønne er keramikknapper lavet af Birthe Sahl
Hun har ingen hjemmeside, men sælger gennem flere forskellige
f.eks. Uldhytten.

FAKTABOKS
Model: Den sædvanlige bygget over Hjertegarns babymodel
Designer: Hjertegarn og Ego
Garn: Drops Babyalpaca Silk
Pinde: Addi 2½ + 3
Garnforbrug: 110 gr til hver
Fra lager: Næh
Bemærkninger og ændringer: Den er jo, som skrevet, en stor ændring fra grundopskriften
Tilfredshed: Stor tilfredshed med garnkvaliteten. Nu må vi se, hvad Birk siger, når han kommer på besøg i week-enden – hvis han da overhovedet kan tale dansk. Over Skype lød han temmelig japansk, da han meget energisk fortalte om sine oplevelser i Tokyo, men jeg kunne da forstå, at han har prøvet at spise med pinde……...

At tælle pinde…..

Så blev ærmerne lige lange.

Jeg måtte sætte markører for hver 2. pind for at være sikker på kun at strikke 6 pinde mellem indtagningerne og ikke 8. Jeg undrer mig stadig over, at jeg godt kunne finde ud af at tælle, da jeg tog ud, men altså ikke nu, hvor jeg skulle ta ind????
Hjernens veje er uransaglige – min i hvert fald.

Nu er råsweateren så færdig

Så er der endehæftning, montering og ribkanter tilbage.

Er den ikke lidt flagermus-80’er-agtig?

Jeg tror, jeg vil strikke lidt på den lille Indianerstrib nogle dage inden jeg gør Oles sweater færdig.

Ann

Surt show……

2011-02-26T23:55:00.001+01:00

Jeg har strikket en sweater med moderne asymmetri på ærmerne. Det ene ærme er længere og bredere end det andet…………….
Smart ikke?

Nu er det nemmere at se, ik’? Selvom jeg allerede var begyndt at trævle op………og siden måtte fortsætte……..

………til armhulen…………godt 4 nøgler – og nogle dage - spildt.

Jeg skulle lige til at strikke ribben for neden på ærmet, men ville lige se, om det passede 100% med det andet ærme eller, om der lige skulle strikkes en pind eller to for at få den eksakt samme længde, da jeg opdagede, at noget ikke heeelt var, som det skulle være.

Jeg fattede simpelthen ikke, hvad der var sket. Jeg havde jo taget ud på hver 6. pind 32 gange, som jeg skulle. Jeg kunne ikke regne den ud, indtil jeg begyndte at trævle op, og det viste sig, at der var nøjagtig 8 pinde mellem hver indtagning hele vejen op til armhulen.

Hvordan det har kunnet lade sig gøre, forstår jeg simpelthen ikke. Jeg har talt 6. pinde hver eneste gang, men 8, det er, hvad der er imellem.

Det sidste ærme her er strikket over flere dage og alligevel er der nøjagtig 8 pinde mellem alle indtagningerne!!!???

Elementary, dear Watson, elementary!

Ja, ja, det er elementær begynderteknik, men af mærkelige uransaglige grunde, er det lykkes mig, at begå en fejl igen og igen og igen 32 gange efter hinanden. Konsekvent.

Om igen. 100 millioner halvpatentpinde om igen. Men jeg har jo heller ikke en masse projekter, der ligger og venter med længsel på, at jeg bliver færdig, så skidt med det.

Nu sætter jeg en rækkemarkør for hver 2. pind på bedste begyndermaner.
Så vil jeg da virkelig håbe, at det bliver rigtigt denne gang, men jeg kan jo ikke være sikker, for jeg aner simpelthen ikke, hvordan det er gået til.

Spændende, ikke? :-/

GOD SØNDADADA!

Ann

Indianerstribede ærmer

2011-02-20T16:55:00.000+01:00

Garnet til Oles 80’er sweater var brugt op inden, der ankom ny forsyning fra Tyskland, så jeg har fået strikket lidt på den indianerstribede til Birk.

Jeg havde helt glemt, at jeg var træt af at strikke små børneærmer med flerfarvestrik med to ærmer på een gang, da jeg strikkede Birks spøgelsessweater, så jeg gik lystigt igang, som jeg plejer – to på een gang, men med 4 garntråde og det bøvl, det gi’r at strikke flerfarvet med få masker på tynde pinde med et meget glat garn, valgte jeg hurtigt, at ta’ et ærme ad gangen, og godt for det.
Det var meget behageligere.

Den sartgrønne vest er færdig og ligger til tørring, så jeg er begyndt på een i den sart lyseblå-svagt lavendel. Forstykket og halvdelen af ryggen er færdig.

Vedrørende “Hvidbalance for strikkenørder”; Sønnike ringede på vej til Kina og fortalte, at der jo stadig manglede et kapitel, men det måtte lige vente lidt på grund af travlhed.
Ja, det tror jeg. Først skulle han til Kina og derfra til Japan, hvor min svigerdatter, Birk og min datter senere ville støde til, så de nu holder vinterferie sammen i Tokyo. Lillesøster rejser på storebrors bonuspoint og børnefamilien har betalt halvdelen af hendes ophold……………….så de har verdens bedste barnepige med til Birk. 4 fluer med et smæk! Alle er glade.
Når de kommer hjem, håber jeg, de kommer her, så Birk kan komme til fastelavnsfest hos naboens Esben, som har inviteret.

Sidste kapitel i “Hvidbalance for strikkenørder” må så liiiige vente lidt.

Det er da vist helt i orden med alle, tror jeg. Vi skal jo også lige synke de foregående kapitler. Jeg skal i hvert fald.

Ann

UFO Føljeton

2011-02-14T12:53:00.001+01:00

Jeg strikker løs, men har ikke noget færdigt.

Jeg mangler godt et ærme på Oles sweater, men mangler også snart garn, så nu håber jeg, at garnet når frem fra Tyskland inden det slipper op her.
Mange masker på tværs, halvpatent og 80’er flagermusærmer tager liiige liiidt tid at strikke.

På trods af en masse undervisning i hvidbalance I og II fra Sønnikes side, kan jeg ikke få farverne rigtigt frem. Den lysegrønne er blevet for lysegrøn, men den koksgrå og den olivengrønne er korrekte. Hvis den lysegrønne skal blive mere afdæmpet, som den er i virkeligheden, så bliver den olivengrønne for grå…………………….. :-(

Jeg strikkede forkert i halvpetenten på et ca 10 cm stykke, men jeg opdagede det først 5 pinde (og 1430 masker) senere. Jeg talte på knapper, for det er liiidt svært at finde ud af, at hæfle tabte halvpatentmasker op på den rigtige måde, og jeg ville meget gerne undgå at trævle 5 rækker op á 286 m, så jeg trævlede kun pindene op over det stykke, der var strikket forkert, og så strikkede jeg stykket op med det garn, der blev frigjort. Jeg har gjort det før, men det kan godt være lidt svært at strikke de sidste 1-2 masker på hver “pind”. Det var nu ikke noget problem her, og det er overhovedet ikke til at se bagefter.
Dejligt nemt.

Jeg er færdig med kroppen på Birks jakke i Gepard bomuld-uld.

Jeg er glad for, at jeg skiftede den skriggrønne ud med den lidt mere afdæmpede. Den var virkelig meget skrigende.
Nu mangler kun ærmerne (og monteringen – lynlås Bvadr). Som I kan se, bliver det noget sjovere at strikke ærmerne med alle striberne.

Jeg kan lige benytte mig af lejligheden til at vise jer et par af mine yndlings rækkemarkører. Det er også ørenringe, men jeg bruger dem kun som rækkemarkører. Jeg har ikke hul i ørerne, så der er ingen forvirring der. De er købt i USA for et par år siden.

Jeg kunne ikke stå for introduktionstilbuddet på Drops Babyalpaca Silk,

men jeg skal jo holde igen, så det blev kun til nogle nøgler i to skønne forårsfarver, som jeg vil strikke veste til Birk i.

Det er bare den sædvanlige vest, som dog bliver lidt tyndere i denne garnkvalitet

Når jeg er færdig med Oles sweater, skal jeg igang med

Old Way Gansey til husbonden. Margrethe har endnu engang sikret mig de nøgler i Geilsk tyk uld, jeg manglede til projektet.

Jeg mangler endnu lidt research på brudesjalet, så det er jeg ikke kommet igang med – endnu.

Ann

Forbrugervenlig reklame

2011-02-09T15:51:00.001+01:00

Normalt reklamerer jeg ikke – sådan direkte - for firmaer her, men jeg gør lige en undtagelse idag, for under parolen

All you knit is love!

er der udsalg på opskrifter på Vogue Knitting.

Normalt kan vi her i Europa ikke få lov at abonnere på Vogue Knitting.
Vi er henvist til at benytte Designer Knitting, som udgives af Vogue Knitting i dets sted.

MEN nu har de udsalg på opskrifter. Der er over 1300 af dem, og de kan alle downloades til halv pris: 16,30 kr pr styk.

Tilbuddet er forlænget til den 14. februar.

Jeg synes, det er et godt tilbud fra vel nok verdens bedste strikkeblad, hvis man er til design.

Og, nej, jeg har ingen som helst aktier i Vogue Knitting ;-)

God fornøjelse!

Ann

Hue og tørklæde lige ud ad landevejen…

2011-02-04T13:56:00.001+01:00

Med i pakken til USA, er dette tørklæde og denne hue til Larry.

Begge dele strikket lige ud ad landevejen uden dikkedarer.

Jeg kender ikke Larry’s hovedmål. Derfor har jeg strikket huen rigeligt lang, så jeg kan være sikker på, at der er plads nok.
Tørklædet er strikket på maskinen.

Gu’ ve’, om det er noget, han vil bruge??

FAKTABOKS
Model: Hue lige-ud-ad-landevejen
Designer: Ego
Størrelse: Tørklædet er 150 cm langt
Garn: Arwetta Classic, Multicolor strømpegarn
Pinde: 2½ + 3
Garnforbrug: Hue: 50g, Tørklæde: 200g
Fra lager: Ja
Bemærkninger og ændringer: Ingen, da huen er designet til formålet og både hue og tørklæde er lige-ud-ad-landevejen
Tilfredshed: Jeg er godt tilfreds, men vil Larry være det?

Ann

Hvidbalance for strikkenørder kapitel 2

2011-02-01T22:42:00.001+01:00

Om, hvordan man bøjer lyset til egen fordel

Ååhh, jeg husker for mange år siden da jeg først begyndte at bruge internettet, og også faldt i den der; ”jeg må også udstille mig selv på internettet”, og jeg skrev alle de kloge ord om, at forudsætningen for at internettet ville blive en succes var at netstederne var relevante, altså at folk havde noget at sige, og at de var dynamiske, altså at det ikke var uændrede netsteder dag ud og dag ind.
Forfatteren til min blog havde hverken noget egentligt på hjerte, og der skete ligesom ikke rigtigt noget. Så bloggen blev lukket ned igen. Det er mindst 10 år siden. I de mellemliggende år har jeg holdt mig helt fra blogs, og en kort mellemperiode med træningsdagbog på nettet, gik også hurtigt i sig selv igen.
Selvom jeg har rigeligt med interessante fortællinger (dem ville jeg da ellers gerne høre) og masser af guldkorn (Hvis man har evnerne, har man også forpligtelsen, som regeringen siger), bliver det ligesom ikke rigtigt til noget – det er ligesom det er sjovt at skrive en eller to gange, og så ikke mere.
Således ligger også min facebook profil rimeligt inaktiv hen, og i det hele taget udstiller jeg ikke mig selv særlig meget. Øh, hvor skal vi hen do?
Og hvorfor nu denne intro. Jo, som du nok kan gætte er jeg allerede fanget af at have lovet et kapitel 2 Næ, den sammenhæng havde jeg ikke set…og med alle de positive kommentarer (tak for dem), kan jeg nok forstå, at jeg er nødt til at sætte handling bag truslerne og skrive videre på fortællingen om, hvordan man bøjer lyset til ens egen fordel. That was a good wending. Maybe I can use that in another…..Hvordan man bøjer lyset til egen fordel

Note: kender du ikke de der plenumløver der egentlig skal stille et simpelt lukket spørgsmål, og så ender med at recitere en hel roman.
Ih, jo, tak. Dem kender jeg alt for godt.
Det første politiske møde jeg deltog i, det var en gang sidst i firserne (med Gert Petersen som hovedtaler! Nå, så du har været mere fornuftig engang. Det har du da aldrig fortalt om???) var med deltagelse af præcis sådan en (Charlie…) som gudhjælpemig stillede et spørgsmål, eller rettere det var en monolog,hvor han til sidst blev bedt om at holde kæft.
Hvor skal vi nu hen do?

Nårh jo, til sagen til sagen.

Jeg tror lige jeg starter med en replik på de kommentarer,der var til kapitel 1. I kronologisk rækkefølge:

For det første: Uanset om du bruger et dyrt eller et billigt kamera, er det de samme elementer og variable,der er i spil. Forskellen på billige lommekameraer og dyre spejlreflekskameraer (altså de store tunge, der ligner noget fra firserne (der var det årti igen, det var anden gang i dag, det må være noget med,at jeg har hørt musik fra firserne i dag)) er sådan set overordnet to ting;

1. Kvaliteten af de dele der er brugt og dermed af billedet - og mere relevant her:

2. Mulighederne for at styre hver enkelt variabel.

Det sidste punkt er dog mindre relevant i dag,hvor selv de fleste små billige lommekameraer har de samme indstillingsmuligheder, som dyre kameraer, måske lidt mere besværligt, måske lidt mindre nøjagtigt.

Altså, - et kamera er bygget op af (fra sweateren til chippen – mener du fra sweater med chips? For den kender jeg godt :-)

1: Optik (linse). Plasticlinser på billige kameraer, glas på dyre. Jo flere linseelementer jo bedre (og dyrere). Nogle har zoom, nogle har ikke. Dårlige og billige linser er uskarpe, matte og kedelige i farverne, og slipper ikke særligt meget lys igennem – det er det,fotografer kalder en langsom linse. Mellem linsen og kameraet sidder

2: Blænden. Blænden er en blænde(! den fangede jeg!), som tillader mere eller mindre lys at slippe igennem. I det øjeblik billedet tages, lukker blænden, og det sker cirkulært, altså blænden lukker sig mere eller mindre sammen og skaber et cirkulært hul som lyset slipper igennem. Og dette er vigtigt: jo mindre hullet er, jo større dybdeskarphed i billedet, men jo mindre lys, og omvendt, større hul giver mere lys men mindre dybdeskarphed. MEGET VIGTIGT AT FORSTÅ!!!!
Dybdeskarphed…..dybdeskarphed…..Hmmmm…Jeg er ikke sikker på, jeg ved præcis, hvad det er………Jeg har forstået formlen, men kan jeg bruge den? Mon det skal forstås helt bogstaveligt?

For at gøre det ekstra besværligt, er blændetallet Blændetallet? Hvor står det? Hvad kaldes det på kameraet? omvendt proportionalt med hullets størrelse, det er selvfølgelig noget med brøker og omkredse, men altså blænde 1 er maksimalt åben (vi kalder det ”fuldt hul” på fotojargon – Skønt udtryk! Det kan vi så bare gå rundt og bruge, når vi vil blære os overfor folk, der har forstand på at fotografere………men det er lidt et problem, hvis de ikke har forstand på det og spørger os, hvad det betyder…..) mens blænde 22 er noget nær det mindste hul, selvom nogle kameraer har endnu mindre huller. Altså omvendt proportionalt – jo højere tal, des mindre hul og mindre lys ind…….og mere dybdeskarphed, ik’?
Og det skal blive endnu mere besværligt; blændetal kaldes ”f” og hver gang man åbner henholdsvis lukker en hel blænde fordobles hhv halveres mængden af lys der lades igennem. Og vi skal endnu længere ind…blænderne kaldes tåbeligt ulogiske tal som f1.8 – 2.8 – 3.5 – 4.5 – 5.6 – 8 – 11 -16 -22. Det var en almindelig sekvens og disse tal er HELE blænder. Mange kameraer i dag har desuden halve eller kvarte blænder, så tallene svarer ikke nødvendigvis præcist til dit kamera. Desuden er det ingen kunst at lave små blændeåbninger (store tal som f16 og f22), men stor kunst at lave store huller – små tal. Dit kamera går sikkert ikke længere end til f3.5. En standard linse til et spejlreflekskamera koster måske, lad os sige 3000kr med en maks blænde på f2.8, 6000 kr med en blænde på f1.8 og 15000kr med en blænde på f1.4 – bare for at illustere hvilke priser vi er oppe imod.
Nå, nu er det ikke morsomt længere. Nu kan det nok være, mine dumsmarte bemærkninger kom til kort. Jeg holder vist stadig tungen nogenlunde lige i munden……
Så er det lige det med at vide, om man har brug for at få dobbelt så meget lys ind eller halvt så meget….? Måske er det det, der er kunsten.

Pyyh det var meget om blænder – det er også nok det suverænt mest komplicerede, indtil man forstår det. The takehome lesson er: forholdet mellem lysmængde og blændetal, samt det med dybdeskarphed, resten betyder ikke så meget, jo lige det med at forholdet mellem de hele blændetal er konstant – altid fordobling hhv halvering.

3. Efter blænden kommer lukkeren, og det er som et rullegardin der

åbner eller lukker for lyset til filmen eller den lysfølsomme chip. Lukkeren er åben i kortere eller længere tid, så lukkertallet er den tid den er åben. Tiden er ALTID i seknd-dele. Altså er 125 en lukkertid på 1/125sek, altså er lukkeren åben i 1 125tyvendel af et sekund. Igen er forholdet altid konstant, så hele lukkertider fordobler hhv halverer tiden og dermed lysmængden. Nogel kameraer har halve eller kvarte lukkertider, men hele og almindelige lukkertider er 15, 30, 60, 125, 250, 500, 1000, 2000, altså 1/15sek osv.

Her kommer det allervigtigste (ja det siger han jo hele tiden) men hele blændertal og hele lukkertiden foretager den samme ændring af lysmængden. Altså er mængden af lys ved kombinationen f5.6 og 1/125 den samme som ved kombinationen f8 (altså det halve lys) og 1/60 (det dobbelte lys).
Der røg jeg altså af vognen.

Blænde, på engelsk: http://en.wikipedia.org/wiki/Aperture

Lukker, på engelsk: http://en.wikipedia.org/wiki/Shutter_%28photography%29

Godt så, det var optik, blænder, lukker, og så kommer
4. filmen eller den lysfølsomme chip. Jo billigere kamera jo dårligere kvalitet, som med alt andet. Årh, det er vel en sandhed med modifikationer, mend et er en helt anden snak. Det behøver ikke have nogen praktisk betydning, men det kan have det. Det er chippen der afgør om det er 5-10 eller 15 megapixel kamera, men til vores brug er alle kameraer med mere end 1-2 megapixel rigeligt. Rigeligt. Lad være med at lade dig forblænde af pixelantallet, det er ligegyldigt i denne sammenhæng. Ligegyldigt. Har jeg sagt det nok? Ok, det har lidt betydning, men kun ganske lidt. Der hvor det HAR betydning, er hvis du vil tage et billede og printe det ud i plakatstørrelse, men det tror jeg ikke, lige er ambitionsniveauet her?
Yndlingsstrikket på en stor plakat midt i stuen! Hvorfor ikke?

Jeg bliver desværre nødt til at indføre endnu et teknisk begreb,
Som du dog presser os :-/
og i lighed med de fleste af de andre begreber, er dette et levn fra filmkameraer:
5. ISO. ISO er en forkortelse for International Standardization Organization (sådan cirka) og for at gøre en lang historie kort er ISO-tallet udtryk for chippens lysfølsomhed. I gamle dage var det filmens lysfølsomhed, nu er det altså chippens. Med lysfølsomhed mener jeg, hvor meget lys der skal til for at eksponere filmen/chippen korrekt. Jo mere følsom, des do mørkere omgivelser kan du tage korrekt eksponerede billeder i.
ISO 2-400 er til almindeligt udendørs brug, 800-1600 er til mørke dage og 3200 er indendørs i stearinlysets skær.
Nå, sådan!
Tro nu ikke lysfølsomheden kommer uden omkostninger, næ nej, jo højere lysfølsomhed, jo mere ”digital støj”. Det ses som farvede korn på billedet, og opleves tydeligt som billeder, der ikke ser godt ud. I lighed med alt andet er ISOtallene proportionale, og fordobler/halverer lysfølsomheden, altså er det ISO 50 – 100- 200 – 400 – 800 – 1600 – 3200. Lidt nemmere tal at have med at gøre :-) ..idet mindste.

Det smarte ved digitalkameraet er,at man kan ændre ISO,og dermed har man endnu en eksponeringsknap at skrue på. Hvis man f.eks. vil optage med f5.6 ved 1/125 ISO200 …VIL?…hvordan ved jeg, at jeg vil optage med xxxx/yyyy/zzzz?……det er ved at gå op for mig, hvorfor det ikke bare er noget, man lærer fra det ene blogindlæg til det andet….. men finder det er en blænde undereksponeret, kan man på digitalkameraer sætte ISO til 400 og fordoble lysfølsomheden. Eneste omkostning er altså den digitale støj.
….håber I andre stadig er med…..

Dette kunne man jo ikke med den gode gamle kodakfilm købt i Brugsen. Der hang man på den ISO200 film,man havde købt, og det kunne ikke laves om. Jo, det kan man da, men det er en helt anden historie. Og jo, du husker ret, ISO hed ASA i gamle dage. Tallet er det samme. Nååhhh…

ISO: http://en.wikipedia.org/wiki/International_Organization_for_Standardization

ASA:http://en.wikipedia.org/wiki/American_National_Standards_Institute

Nå, men
5. chippen sender så billedet til den software der styrer kameraet, og billedet bliver gemt. Her kan man ofte vælge billedkvalitet, og her skal du ALTID ALTID ALTID gå efter den HØJESTE kvalitet, altså største billede og fineste kvalitet.
Det er jeg ellers blevet hånet for at gøre.
Grunden er simpel – du kan altid gå ned i kvalitet på computeren,men ALDRIG op! Hvis dit kamera tillader det, bør du overveje RAW formatet. RAW er det rå (sic!) ubehandlede billede,som chippen har optaget, og et RAW billede indeholder flere digitale oplysninger end alle andre billedformater. Læs i manualen til dit kamera om du kan optage i RAW. Nå, så undgik vi alligevel ikke manualen, hva’!
JPEG, som er det mest udbredte billedformat, og som alle kameraer kan optage i, er et komprimeret format, hvilket vil sige at billedet uanset at du har valgt det største og fineste, rent faktisk er komprimeret, og derfor i dårligere kvalitet end RAW. RAW derimod er en lille smule mere besværligt at arbejde med på computeren af to årsager; 1: det fylder en del, typisk mindst 10Mb pr billede og 2: det skal laves om til JPEG for at bruges på nettet. Til det skal du bruge et RAW program. Der findes masser, den kan vi tage senere, skulle det blive relevant, for nu er JPEG vist rigeligt.
Åh jo, en sidste ting, og det er jo det,der er humlen; i et RAW billede kan du ændre hvidbalancen på computeren efter billedet er taget, det kan du ikke på et JPEG. Se,så blev det pludseligt relevant.
Whauu!! Der var lige noget der. Findes sådan et RAW-program som shareware?

JPEG: http://en.wikipedia.org/wiki/Jpeg

RAW: http://en.wikipedia.org/wiki/RAW_file

Og så lige en ting mere om chip og kamera. Jeg syn’s det begynder at minde om ham, der bare ville komme med et lille indlæg, men i stedet skrev en bog…. :-)
Billigere kameraer har
6. farvestik. Stik? Hvor er det stik? Farvestikket skyldes en kombination af alle de her nævnte faktorer, men kommer til udtryk i, at et kamera tenderer til rødlige billeder, mens et andet tenderer til blå. Derfor må du lære at bruge netop dit kamera, for at kompensere for det. Det lyder helt menneskeligt.

Og mens vi er ved det, så må vi også omkring antallet af
7. farver. Nej, nej, nej! Ikke mere nu! Min hjerne er ved at briste! Intet kamera, og ingen computerskærm kan gengive det antal farver, det menneskelige øje kan se og opfatte. Det vil altid være en aproksimering af virkeligheden. Derfor taler vi om
8. farverum. Farverum er digitale farvespektre som vælger netop de farver der skal kunne vises, for eksempel mere eller mindre i bestemte områder, rød, gul eller blå. Det kan godt være der står 16 millioner farver og andre smarte ord, men det er stadig langt langt fra, hvad du kan se med dit øje. Glem dette i praksis, det er ret kompliceret at arbejde med, men du er nødt til at vide, at dit kamera sætter den første begrænsning i farverne; det optager farverne forkert (på grund af farvestikket - forårsaget af optik, chip eller software), og din computerskærm gør det kun værre, og helt slemt bliver det med JPEG filer som sætter yderligere begrænsninger.
Åhhh nej, er der da slet ingen vej ud. Tjo, i praksis betyder dette med farverum blot, at du er nødt til at forholde dig til det faktum, at du muligvis simpelthen ikke har den farve, som dit garn har til rådighed i dit computersystem, ganske simpelt! Hvad?? Alt dette her og en hjerne, der er ved at sprænges, for at ende med, at det alligevel ikke nytter noget??? ØV! Det må du så forholde dig til ved at optimere det, du kan, og lade hånt om resten. Lad hånt om farverum, bare et godt råd, det er ret kompliceret at arbejde seriøst med. Jeg vil slet ikke nævne printerens begrænsninger her. Eller komme ind på, at to skærme naturligvis ikke gengiver de samme billeder ens. Såeh deeeet…

Farverum: http://www.colormylife.dk/hvad-er-farverum-og-hvorfor-bekymre-sig-om-det/

Hold da kæft en svada om teknik Ja, det må du s.. nok sige , og alt det for at sige: Du skal bestemme over kameraet. Det kan du på langt de fleste kameraer, og det er blænder og lukketid, der afgør om billedet er over eller undereksponeret, og dertil ISO indstillingen. Det er hvidbalancen, der afgør om lyset ses i den korrekte farve af chippen, og det er denne, der sammen med kameraets software afgør kvaliteten af det billede, der lagres, og som til sidst er tilgængeligt for dig til at mangfoldiggøre på bloggen.
Med andre ord: Det der, med at købe et digitalt lommekamera, sætte på automatisk optagelse og så regne med, at det gengiver farverne nogenlunde korrekt, den går ikke, og der skal mere til end blot et par småtips. Der skal multitaskes, og der skal viden til, skal jeg love for.

Så det billede du tager, er en funktion af de nævnte variable. Hvis du lader kameraet kontrollere dem, får du et billede der ofte er godt, nogle gange dårligt. Det er jo lige det, jeg oplever. Den eneste måde at sikre, du får det samme billede hver gang, er at tage mere kontrol over kameraet, eller i hvert fald vælge dine kampe, for ellers får du udfordringen, at det der er grøn-blåt til formiddag, er grøn-gult om eftermiddagen, og måske rødt i morgen…

Goddammit, det var fire sider der bare lige skulle være en replik, inden jeg gik videre, det var det med plenumløven…beklager.
Men selvom jeg har meget svært ved at holde ud at skulle koncentrere mig om at prøve at forstå det, så har jeg fået rigtig meget ud af det. Desværre har jeg også fattet konklusionen: at det er begrænset, hvad jeg kan gøre uden at bruge meget mere tid og energi på det.

Mere følger.
Hold da op! Er der mere?

Tusind tak, min egen. Nu har jeg det på tryk og kan vende tilbage til det, når jeg ahr brug for det, og tak, fordi du også gider dele det med de andre nørder derude i cyberspace.

Sønneke med dumsmarte bemærkninger og kommaer af
Ann

Strik er in…………….

2011-02-01T14:39:00.001+01:00

……….at du ved det.
Hvis du ikke vidste det i forvejen, så proklamerede de det på DR1 i TV-Avisen.

De interviewede søde Charlotte Tøndering, som har overtaget Isagers strikkebutik i Århus.

De viste strik på catwalk’en – der er jo modeuge i København lige nu, og hold da op en flot sweater, de viste. Og de interviewede en kunsthåndværksuddannet strikker, som jeg ikke kendte og ikke kan huske navnet på.

Hun fortalte, at det er 50’er og 70’er strik, der er mest in lige nu (at vi ved det!), og det skal være højtaljet ligesom den nye mode foreskriver i forvejen.

Jeg elsker høj talje.

Jeg fik desværre ikke knipset den sweater, men det fik min hjerne……..

Må tegne den ned……………

Jeg har modtaget 2. kapitel af fotoskolen om hvidbalance. Jeg skal lige ha’ læst korrektur, så kommer den på.

Ann